Venskab på tværs

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2012
  • Opdateret: 27 sep. 2012
  • Status: Igang
Et stærkt venskab knytter sig mellem den 6-årige, Simone og 12-årige, Sebastian, da Sebastian redder Simone fra at drukne i en skovsø. De står sammen på godt og ondt. Da Simone fylder 11 år, er Sebastian dog pludselig forsvundet. Alt bliver forsøgt, men ingen ved, hvor han er. Det er først mange år senere at Simone finder ud af, hvad der virkelig skete og så er alting anderledes... (Fluen har været medforfatter på denne movella, men er sprunget fra, da den nok aldrig bliver færdig. Vi beklager meget!)

21Likes
40Kommentarer
2761Visninger
AA

14. Simone - At prøve at forstå

Simone stirrede lamslået efter ham, da han med hurtige og sikre skridt bevægede sig ud af caféen. Hun så passivt til, imens han endnu engang forsvandt ud i mellem hendes fingre.

"Sebastian! Jeg ved, at det er dig!" råbte hun magtesløst, og lod de tårer, der forgæves forsøgte at komme ud, falde. Hun kunne ikke styre dem mere.

Alle menneskerne der sad på caféen stirrede efter hende, men hun sansede dem ikke. I stedet greb hun sin taske, lagde en seddel på bordet, og styrtede ud af døren. Desperat efter at finde ham. Han måtte ikke forsvinde. Ikke igen.

Men gaden lå øde da hun kom uden for. Det var mørkt, og den tunge regn var også begyndt at falde. Hendes klikkende skridt gav genlyd, da hun begyndte traske hjemad. Det var som om at lyden fra hendes sko mindede hende om, hvor ensom hun egentlig var. Og så især nu. Hendes trofaste ven igennem så mange år. Han ville ikke engang kendes ved hende.  

Hun havde lektier til gymnasiet liggende, og de ventede kun på at blive lavet, men da hun trådte ind af døren kunne overhovedet ikke overskue det. Det eneste hun ville, var bare, at komme i seng. Alle tingene der var sket gjorde bare alt for ondt. Hun måtte væk. Flygte.

Men søvnen ville ikke lade hende flygte. Det lod hende være vågen med sine bitre tanker, og hendes manglende evne til at forstå det, der var sket. Hvordan kunne han? Hvad havde hun gjort? Hvad var der sket med ham?

Men det værste var det faktum, at hun ikke havde reageret hurtigere, og passet mere på. Hvis bare hun havde tænkt sig ordentlig om, så var det hele måske totalt anderledes. Men det var forsent nu.

"Du skal ikke være bange. Jeg vil altid være der for dig."

Sætningen føltes så virkelig, og hun huskede så tydeligt den dag, hvor han havde sagt den. Den lød så tydeligt i hendes hoved, at de arme hun brændende ønskede at have om sig, næsten blev virkelige. Men da hun vendte sig rundt, var sengen stadig tom.

Der var ikke nogen Sebastian til, at jage de onde drømme væk. Ikke mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...