Venskab på tværs

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2012
  • Opdateret: 27 sep. 2012
  • Status: Igang
Et stærkt venskab knytter sig mellem den 6-årige, Simone og 12-årige, Sebastian, da Sebastian redder Simone fra at drukne i en skovsø. De står sammen på godt og ondt. Da Simone fylder 11 år, er Sebastian dog pludselig forsvundet. Alt bliver forsøgt, men ingen ved, hvor han er. Det er først mange år senere at Simone finder ud af, hvad der virkelig skete og så er alting anderledes... (Fluen har været medforfatter på denne movella, men er sprunget fra, da den nok aldrig bliver færdig. Vi beklager meget!)

21Likes
40Kommentarer
2770Visninger
AA

11. Sebastian- At støde sammen med en forbandet tøs

7 år senere

 

Sebastian skuttede sig. Han sank længere ned i den stjålne læderjakke, gemte sig under hætten og koncentrerede sig ihærdigt om smøgen i sin mund. Det sorte hår var sat op i et tykt lag voks, til fordel for den gamle frisure, der slaskede ned af kinderne. Han traskede rask ned af gaden med få sideblikke til de mange banker. Til sin irritartion stødte han ubevidst ind i noget, der øjeblikkeligt knækkede sammen med et skingert: "Argh!"

Sebastian hev langsomt hætten ned og fik øje på en bleg blodine, der famlede rundt efter sine papirer på fortorvet. "Undskyld, undskyld" mumlede hun oprevet. Han vrissede blot som svar. Ville vandre videre, men snublede uheldigvis i et af hendes flyvske papirer. Blondinen kom vaklende på benene efter at have proppet papirerne i tasken.

Hun rakte ham venligt sin spinkle hånd for at hjælpe ham op. Han ignorerede blot hendes hjælp og kom hurtigt på benene.

"Små piger som dig behøver ikke hjælpe sådan nogle som mig" svarede han provokeret. Hun satte flovt hænderne i siden. "Jeg er ikke en lille pige. Som du nok har bemærket er jeg myndig"

Han rystede på hovedet, inden hun fangede hans blik. De krystalblå øjne virkede så velkendte...

"Og desuden ville jeg bare hjælpe" fortsatte hun klagende. Sebastian himlede demonstrativt med øjnene.

"Ja, ja. Kan jeg gøre det godt igen med en kop kaffe?" spurgte han sarkastisk. Blondinens ansigt lyste øjeblikkeligt op. Hun nikkede så ivrigt, at den lang hestehale hoppede på ryggen. "Meget gerne!" smilede hun. Hans øjne var fæstnet til de ligeså velkendte smilehuller, da han befippet rettede ryggen. Ville hun gerne drikke kaffe med ham?

"Æh, det var..."

"Der ligger en udemærket café, nede på hjørnet"

Hun begyndte hastigt at gå. De røde konverse hun bar, så næsten fjedrede ud. Lidt efter vendte hun sig undrende om og fandt den måbende Sebastian, der stirrede forvirret ud i luften. Han trak hurtigt på skuldrene, men gik så efter hende. De vadede tavst ved siden af hinanden. Af og til, rettede blondinen åndsfraværende på sin farverige sommertop, der passede perfekt til de stramme jeans.

 

Da de begge sad på caféen med hver deres kaffe rømmede hun sig. Sebastian rettede beslutsom blikket mod hende. "Hvad hedder du?" spurgte han uden videre. Blondinen missede med øjnene.

"Jeg hedder Simone"

 

 

Simone...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...