Venskab på tværs

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2012
  • Opdateret: 27 sep. 2012
  • Status: Igang
Et stærkt venskab knytter sig mellem den 6-årige, Simone og 12-årige, Sebastian, da Sebastian redder Simone fra at drukne i en skovsø. De står sammen på godt og ondt. Da Simone fylder 11 år, er Sebastian dog pludselig forsvundet. Alt bliver forsøgt, men ingen ved, hvor han er. Det er først mange år senere at Simone finder ud af, hvad der virkelig skete og så er alting anderledes... (Fluen har været medforfatter på denne movella, men er sprunget fra, da den nok aldrig bliver færdig. Vi beklager meget!)

21Likes
40Kommentarer
2763Visninger
AA

9. Sebastian- At røve

"Her, knægt!"

Fyren der vist nok hed, Tobi, kastede en kulsort elefanthue hen til Sebastian, der med dirrende hænder og rædselsslagent sind tog i mod den. Den var helt lukket, bortset fra to smalle huller, ved øjnene. "Hv-hvad er det?" stammede han spørgene, selvom han udemærket kendte svaret.

"Ja, det er en vaske ægte mandfolks-røverhue, Tumpe!" gryntede Tobi og iklædte sig selv i posede bukser, med en neutral hættetrøje, hvorefter han trak en hue magen til over hovedet. Sebastian krympede sig, da Tobi greb en lille revolver. Han nikkede utydeligt mod et baseballbat på bordet. "Træk nu bare i tøjet og tag battet bagefter. Gør det lidt tjept. Vi har sgu ikke hele dagen! De lukker om en halv time!" skyndte han. Adskillige konklussioner og enighedserkleringer bredtes blandt røverne. Sebastian sendte dem et misbilligende blik.

"Jeg vil altså ikke rø-røve. Det er altså ulovligt" stammede han med spæd stemme og pillede nervøst ved elefanthuen. Tobi sigtede omgående reolveren mod hans tinding.

"Rend mig i røven! Nu kommer du med og så skal vi edderman'me røve røven ud af bukserne! Og hvis du nægter får du med den lille fyr her at bestille..."

Tobi hentydede naturligvis til revolveren, der blot ventede spændt på mord, hvorefter han fortsatte med grovere stemme.

"Det samme sker for din lille veninde!"

Det var de ord, der fik Sebastian til at ændre livstil. Det var de ord, der i det øjeblik fik ham kæmpet i røvertøjet, nikke vagt og følge med de andre ud i natten med sæmket hoved.

Kulden var bidende. Natten var klam og kold. Sebastian måtte skutte sig et par gange. Han tog sig i at fælde en enkelt tåre, som han med nød og næppe måtte skjule for de andre, der grinende planlæggede, hvordan de bedst muligt kunne skræmme Mac-butikkens ekspidienter.

 

                                                                                                       *

 

"INGEN RØR SIG!" skreg Tobi. Hans brændene øjne var klistret fast til de forvirrede medarbejdere. Revolveren fløj fra side til side, så alle kunne føle sig truede. Sebastian hadede tanken. Han stirrede skræmt ned i det grålige betongulv, med battet hængende langs siden.

Der var tavshed i et par pinefulde sekunder, inden helvede brød løs. Død og slagsmål udspillede sig i den lille butik. Medarbejderne var rædselslagende. De stak skiftesvis armene i vejret, men nægtede at fortælle hvor nøglen til kasseapperatet var, så én efter én faldt døde om med blodet silende fra hovedet.

Sebastian skreg, da en mand styrtede over mod ham.

"MAND DIG OP!" hylede Tobi, der var i slåskamp med en spinkel ekspidient. Hun faldt hurtigt til jorden med et svagt bump. Sebastian bed sig i læben, kneb det ene øje sammen og svingede ubeslutmomt battet mod manden. Et højlydt knas, efterfulgt af et smertefuldt skrig fyldte rummet. Sebastian hadede at indrømme det, men en ukendt følelse svømmede i hans i forvejen summende krop. Han kunne ikke tolke om det var godt eller skidt.

Alt blev stille. Flere døde lå på gulvet. Mændene kiggede hurtigt på hinanden, inden de alle brød ud i latterkramper.

"Godt gået, knægt" lo Tobi og klappede ham på skulderen. Et lille, ubemærket smil formede sig på Sebastians læber.

 

For en gang idag glemte han alt om Simone...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...