Venskab på tværs

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2012
  • Opdateret: 27 sep. 2012
  • Status: Igang
Et stærkt venskab knytter sig mellem den 6-årige, Simone og 12-årige, Sebastian, da Sebastian redder Simone fra at drukne i en skovsø. De står sammen på godt og ondt. Da Simone fylder 11 år, er Sebastian dog pludselig forsvundet. Alt bliver forsøgt, men ingen ved, hvor han er. Det er først mange år senere at Simone finder ud af, hvad der virkelig skete og så er alting anderledes... (Fluen har været medforfatter på denne movella, men er sprunget fra, da den nok aldrig bliver færdig. Vi beklager meget!)

21Likes
40Kommentarer
2873Visninger
AA

3. Sebastian- At klatre

Sebastian vendte sig forbløffet om mod Simone, der bedrøvet prøvede at komme op i træet. Han sukkede kærligt, da hun hev sig op med en vis anstrengelse, hvorefter hun med et sagte bump, fløj ned på numsen igen.

"Argh!" stønnede hun irriteret.

"Lad mig vise dig, hvordan man gør."

Sebastian vandrede langsomt over til sin 6-årige veninde, med det vage temperement. Han lagde en hånd på hendes magre skulder og mødte kort efter, hendes smukke himmelblå øjne. De var mandelformede og den sorte streg rundt om iris trådte meget tydeligt ind, trods farven. Han betragtede hende intenst. Fulgte imponeret de kraftige scandinaviske træk.

Den lange, meget lyse fletning. Den utrolig blege hud og den en lille, lettere spids næse, samt de smukke blå øjne. Simones ellers rigeligt rødmossede kinder blev endnu mere røde, og hun forsøgte forlegent, at skjule sit tomatfarvede ansigt i sine små hænder, der dirrede en smule. Sebastian lo blot gryntende af sin lille veninde. Han pjuskede muntert hendes bløde hår.

"Sku-skulle du ikke vise mig, hvordan man gør?" stammede hun skingert.

Hendes generte, spinkle stemme overraskede ham. De havde været venner et par uger nu. De havde pjattet, lavet ballede, grinet og snakket. Var hun stadig flov over for ham?

"Nårh, ja," svarede han blot og tog fat i egetræets gren. "Du gør bare sådan her.."

Han demonstrerede ved, at hive sig op i grenen, sætte tåspidsen på den, klatre op på den næste gren og gentage dette stykke arbejde et par gange mere, til han sad i trækronens virvar af fænomenale, farverige bøgeblade.

"Du er altså virkelig god til det der, Seb!" gryntede hun misundeligt. Sebastian rynkede brynene.

"Du kan blive ligeså god som mig! Bare du øver dig," grinte han og hoppede elegant ned af træet. Simone bed sig eftertænksomt i læben.

"Hm, måske. Men skal vi ikke droppe det der træ-snak og tage hjem til dig? Det kunne være, vi måtte få lemonade af din mor?"

Sebastian lo atter af sin kære veninde. "Det lyder som en god idé."

Simone tænkte sig om et øjeblik, hvorefter hun blidt stampede jorden.

"Øv," hviskede hun. Sebastian stirrede befippet på hende.

"Hvad er der?"

"Vi bliver først nød til at gå hjem til mig og spørge om lov."

"Du kan da bare låne min mobil!" udbrød han lykkeligt. Simone sukkede dybt.

"Du er sååå heldig, at have sådan én!"

"Det får du også, når du bliver 12," trøstede han, men til ingen nytte.

"Jaja," blev der sukket videre, inden hun ringede til sin mor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...