Butterfly-1D

Molly er 19 år.
Hun har kendt Louis Tomlinson så længe hendes øjne har blinket og hendes ben gået.
Da han en dag kommer og spørger hende om hun vil komme og støtte ham op i sommerferien hvor han har valgt at deltage i det britiske X-Factor, sæson 7 siger hun selvfølgelig ja! Men da 4 andre drenge bliver blandet ind i det.....ja, det bliver en sommer hun aldrig glemmer!

2Likes
1Kommentarer
1047Visninger
AA

3. Sommerferie?

Det var efterhånden mange år siden jeg var droppet ud af skolen. Men jeg husker stadig den sidste skoledag hvor vi alle samme sendte heliumfyldte balloner afsted mod himmelen og sang en dejlig sommermelodi. Den følelse spredte en hvis glæde indeni mig. *ding, ding* dørklokker ringede så det pibede i mine øre. Jeg gik med glædesfyldte skridt over til døren og åbnede den med et smil, det var med sikkerhed Louis derstod ude i opgangen. Og ganske vist ja, det var Louis. "Hej" sagde han lidt nervøst. Jeg undrede mig lidt over hvorfor han talte med den toneleje. Han havde taget et par cowboysbukser på og de røde seler. Men de røde bukser manglede. Han havde trukket en hue over sit hoved og stod nu bare der midt i opgangen. "Hej" svarede jeg ham måske lidt forvirret. "Jeg ville egentlig bare spørge hvad du ville i din sommerferie?" smilede han.

"Uhh" sagde jeg.

"Det har jeg ikke helt besluttet mig for i nu, måske noget Hawaii? Ej, jeg er helt blank!"  forsatte jeg min sætning.

"Okay" sagde Louis.

"Hvad har du planlagt?" spurgte jeg ham.

"Øh... Du må rigtig gerne sige nej, det må du altså gerne! Men det er fordi jeg har tænkt at deltage i X-Factor i år, sæson 7. Det er op i den anden ende af England, og jeg lover dig der er varmt og jeg booker et superfedt hotel værelse med pool og det hele!" sagde han med det meget nervøse toneleje.

Jeg smilede. Hvad tænkede den dreng på? Selvfølgelig ville jeg med udanset hvor det var og hvor vi skulle bo?

"Er du skør dit tossehoved, selvfølgelig vil jeg det?" grinede jeg og omfavnede ham i et kæmpe venskabeligt kram.

Louis smilede i hele hans ansigt.

"Havde du troet jeg ville sige nej?" spurgte jeg med den mest spørgende måde man kunne spørge på.

"Jeg havde troet du ville sige: Jeg skal tænke over det" sagde han.

"Virkelig? Efter alle de år du har bakket mig op skal  du da bare have igen, igen, igen!"

Han tog sig til sin hue og så ned.

Og så faldt han om af grin. Det var lykken!

"Vil du med ind?" spurgte jeg og Louis nikkede ja. Vi gik indenfor, og så udenfor igen på min terrasse.

Skyerne flyttede sig hurtigt og pludselig var der skyfri himmel og sol.

"Hvad for en sang har du så valgt at imponere dommerne med?"

"Hmmm... det ved jeg ikke, har du nogle forslag?"

"Næ, men jeg kan da hurtigt finde nogle gode nogle!"

Jeg smilede. Og så sad vi ellers der og så ud over resten af det lille stykke by vi boede i på det tidspunkt.

Det ville snart ændre sig.....

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...