Butterfly-1D

Molly er 19 år.
Hun har kendt Louis Tomlinson så længe hendes øjne har blinket og hendes ben gået.
Da han en dag kommer og spørger hende om hun vil komme og støtte ham op i sommerferien hvor han har valgt at deltage i det britiske X-Factor, sæson 7 siger hun selvfølgelig ja! Men da 4 andre drenge bliver blandet ind i det.....ja, det bliver en sommer hun aldrig glemmer!

2Likes
1Kommentarer
1042Visninger
AA

1. Louis og et pizzaria.

Jeg smilede til Louis.

Louis stod i dørkammen klar til at gå ned til det nærmeste pizzeria på hjørnet.

Han havde som altid bestilt en pizza med sprød bund og peperoni.

I aften spillede Manchester City mod de Manchester United.

Louis ville med 100% bare se den fodboldkamp, med en pizza selvfølgelig.

"Jarh, vi går nu" sagde jeg med italiensk accent og fandt hurtigt, men afslappende et par flade, brune klip-klapper.

"Klip, klap, klip, klap" sagde det da jeg med store skridt nærmede mig Louis, allerede der var han begyndt at synge en sang jeg ikke rigtigt kendte til. Det var vidst bare noget han selv stod og digtede.

Jeg smilede, "kom, vi går nu."

Louis vendte sig om og begyndte syngende at daske ned ad trappen.

Vi lukkede døren bag os, og forsatte vandringen ned ad gaden.

"Puh, her er varmt" stønnede Louis og kastede et blik på solen.

"Ja, men hvad forlanger du solskin eller sne?" grinede jeg.

"Okay, så tager jeg nok sol."

"Virkelig?"

"Tossehoved" sagde Louis og satte i løb.

Jeg kæmpede for at kunne løbe ligeså hurtigt som ham. Han vendte sig om.

"Okay, jeg skal nok dæmpe farten, snegl" sagde Louis og grinede, jeg grinede tilbage.

"Tak, skildpadde" sagde jeg og grinede.

Mig og Louis måde at snakke til hinanden kunne være søde ord, eller måske lidt for sjove kommentarer til hinanden, som nu. Men altid blev det sagt med et smil, hvilket gjorde vores venskab så godt.

Vi kom hurtigt ned til pizzeriaet efter at Louis havde sænket farten.

Louis åbnede døren og smilede, selvfølgelig. Arhh, tænkte jeg indeni mig selv. Hvor er han dog ubeskrivelig.

"Tak skal du have" sagde jeg og gik trådte indenfor.

En dejlig duft af pizza og Italien mødte min næse, man kunne se på Louis at det passede ham.

Jeg gik hen til tjeneren og spurgte: "Vi har bestilt en kæmpestor pizza x2 med peperoni."

Han smilede. "Ja, er det de her to?" sagde han, hans italienske accent var tydelig, men han var forståelig og smilende.

Et hvidt forklæde klædte ham hen over maven, mens en lidt svedig, sort T-Shirt sad fast på han krop. Normale cowboybukser var trækket ned over fødderne, og det var tydeligt at han havde spildt lidt pizza på dem.

"Er det til kampen i aften?" spurgte pizzamanden.

Louis vendte sig om ved ordene: Kampen i aften.

"Ja" sagde jeg og lod mit blik falde over på Louis der stod og måbede. Han tog nogle hurtige museskridt over til mig.

"Hvad snakker i om?" hviskede han ind i mit øre.

"Kampen i aften, om pizzaen er til kampen i aften" hviskede jeg tilbage.

"Nårrr, okay." sagde han og vendte sig om. Han satte sig ned og trak hurtigt et magasin op over hovedet, det lignede ikke ligefrem ham at gøre det, men okay.

Jeg fik udleveret to store pizzabakker i hånden, "Louis, tager du den ene?" sagde jeg.

Et hoved stak op over ansigtet. "Øhh ja, selvfølgelig. Hvad for en?"

"Tossehoved, er det ikke lige meget?" sagde jeg og grinede.

"Jeg tager den nederste, bare for at skabe lidt tumult" sagde han og rev hurtigt den nederste ud af hænderne på mig.

"Tænk hurtigt!" sagde han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...