A Christmas Love Story.

Melody har været igennem mange ting, i de 16 år hun har levet. Hun har kun én ting der holder hende oppe. Hendes kæreste, Drew. Drew har imodsætning til Melody - Alt. En familie, der har taget Melody til sig. En stemme, som kunne få alle til at klappe i, og vigtigts af alt; Havde han Melody. Hans livs kærlighed. Men bliver deres jul som de havde forventet? ..

3Likes
2Kommentarer
841Visninger
AA

2. Christmas Love, 1.

Sneen dalede langsomt ned fra den hvide himmel. Aftrykne fra mine gummisko, lå som en lige streg bag mig. Med et smil på læben, der normalt ikke var der, gik jeg mod Drew's hus. Det var juleaften, og jeg havde set frem til dette, i lang tid. Gaderne var næsten tomme, en ældre par gik på den anden side af vejen. Jeg trak de røde vanter godt sammen om mine hænder, så kulden ikke ville ramme mig. Faktisk var det ikke Mine vanter.. Drew havde 'hugget' dem fra sin søster's skab,  den første dag vi mødtes.                                                                                                                                                                                                                            Drew sad og beundre den intetvidende Melody, der sad med hovedet begravet i en bog. Hun var den nye pige i klassen, som ingen vidste noget om. Og han var den populære i klassen. Udenfor regnede det, som hverdag den sidste måned. Hun kiggede genert op fra bogen, om løver. Drew syntes at det var en dum ting at fremlægge om. Deres øjne mødtes kort, men blev afbrudt, da Melody vendte blikket væk. Drew elskede den måde hun bed sig i læben på, når hun var nærvøs, og han elskede når hun rødmede. " Du sød. " Sagde han ud i luften, da han samme aften sad på værelset, med tankerne om Melody. Dengang vidste han ikke hvad det ville føre  til...                                                                                                                                                                                                                      

Det store hvide hus, passede perfekt til et billed. De store nøgne træer, der svejede let i vinden, gjorde mig rolig. Eller var det tanken om Drew? Et smil gled over mine læber, idét jeg bankede på. Et lavt ' Du åbner! ' hørtes fra den anden side af døren. Og lidt efter stod et bekendt ansigt overfor mig. " Melody.. Godt at se dig, kom indenfor. " Jeg grinte lavt. " Hvorfor så fornem Jake? " Jake, var Drew's storebror. Eller.. Halvbror. Han var adopteret fra Korea da Drew var ni. Et par år efter jeg mødte ham. " Jeg fik lov at låne bilen i en uge.. " Og med de ord gik ham. Skøre dreng. " Mel! " Jeg vendte mig straks mod stemmen, jeg var kendt i hans familie.. Jeg havde mødt alle. Selv hans fætter fra Hawaii. " Jade.. " Sagde jeg med et smil, og krammede den tre-årige. Jade og jeg havde et tæt forhold, selvom hun kun var 3.. Jeg var der til hendes fødsel, da Drew havde prøve den dag. Derefter gik turen videre til de andre. Hans mor, far, og de andre 8 søskende. Hans kusine, Marylin var vidst også kommet. Men ikke Drew? Jeg havde ikke set ham en eneste gang siden jeg kom, men følte at det ville være mærkeligt at spørge..                                                                                                                                                            

" 1.. 2.. 3.. Nu kommer jeg! " Skreg Drew af hans fulde lungers kraft. Melody lå trygt bag et træ, mens hun fniste. Drew havde set hende, men vidste at hun var en dårlig taber. Og han vidste at hun ville blive ked af det, hvis han fandt hende. Så istedet, Hoppede han rundt som en lalleglad idiot, imens han kaldte på hende. Melody kunne ikke holde sit grin tilbage, hvilket resulterede i at Drew løb over mod hende. " Fundet! " Sagde han med et grin, da hun skreg. Ikke af chok, men af glæde. De havde været adskilt i 5 minutter, men det var alt for lang tid..                                                                   

                                                                                                                                                                                                                        Et grin lød bag mig, efterfulgt af et par bekendte mørkebrune øjne. " Hej prinsesse.. " Hviskede Drew, da han lagde armene om mig. Endelig! Jeg havde ikke set ham i fire dage, på grund af han havde fået stuearrest, den idiot.. Med et lavt grin så jeg på ham. " Hej frøprins.. " Drew kiggede fornærmet på mig, " Undskyld hvad? " Jeg sendte ham et undskyldene smil, som han baregrinte af. Hvorefter jeg fulgte med ham ud i  haven.                                          

Drews fingre var flettet ind i mine, mens vi gik rundt i den hvide have. Stilheden der lå over os, var ikke ubehagelig som når jeg var sammen med andre - Den var.. Sød. Hyggelig. " Du ved godt at jeg elsker der mere end noget andet, ikke? " Drews blide stemme fik mig til at stoppe op. Hvor ville han hen med det her? " Joeh..? " Mit bekymrede blik borede sig ind i hans. Ville han droppe mig? Havde han en anden? Var jeg ikke god nok mere? Spørgsmålene kørte gennem mine tanker i takt med at tårrene samlede sig i mine øjne.     

                                                                                                           

Sandet varmede hendes ryg, og den lille parasol skyggede for den ellers varme sol. " Melody, min skat. Du ved godt at jeg elsker dig, ikke? " Hun så med et smil på sin far og nikkede. Et suk forlod hans læber idét han kyssede hendes pande. Pludselig gik det hele meget stærkt og det eneste den lille pige opfattede var, at hende far gav hende en ring. Hans forlovelses ring. Hun så forvirret på mændene med de sorte jakkesæt, der hev hendes far væk, og ind i en stor bil. Hun blev efterladt ved vandet, ensom, alene og bange.                                                                                                                                                                                                                               " D-Du må ikke forlade mig.. " Ordene kom over min mund, inden jeg kunne nå at stoppe dem. Drew så chokkeret på mig. " Aldrig. Jeg.. Jeg elsker dig, Melody. Selvfølgelig forlader jeg dig ikke! " Hans panike tonefald, ramte mig som en lussing. Var han bange for at Jeg droppede ham? Jeg rystede langsomt tankerne væk, og omfavnede ham i et kram.  

Forsigtigt skubbede jeg kødet fra min tallerken - over på Drew's. I håb om at ingen ville se det, specielt ikke Jake, han ville mobbe mig. Men helt seriøst, jeg var vegetar. Jeg havde været det virkelig længe nu, og ville ikke opgi' det på grund af en enkelt jul. Dyr var ligesom mennesker, efter min mening. De skulle ikke spises.. " Melody, spis din mad. " Jake's drillende stemme skar gennem dit andres snak og et suk forlod mine læber. " Bland dig uden om Jake. " Jeg stak lidt til karoflerne med gaflen, og rettede blikket mod Drew. Som underligt nok stirrede koldt på Jake. Hvad var der med dem? " Melody, det er længe siden vi har set dig, hvad har du lavet? " Drew's mors venlige stemme fik alle til at klappe i og kigge på mig. " Eh.. Jo .. Jeg.. " Jeg sendte et enkelt blik til Drew for at få hjælp, hvilket ikke hjalp meget da jeg bare fik et grin. Jeg rettede mig op og to' mod til mig. " Jeg har besøgt min mors grav.. " Og med de ord rettede jeg blikket mod de mange opmuntrende blikke. 

                                                                                                                                                                                                                    Den lille pige gik langsomt hen mod graven. Hun satte sig på knæ, og foldede sine hænder foran stenen. Hun var ikke troende, men havde brug for hjælp. Med et snøft mumlede hun en bøn. Det var ikke fair. Overhovedet. Den lille pige havde aldrig gjort noget galt. Hun var en engel. Men hun havde mistet alt, i en tidlig alder, uden at kunne gøre noget ved det. " Jeg savner dig mor.. "  Den lille pige der nu sad ved sin mors gravsten var;  Melody Keats Evans.                                                                   

Drew's grin smittede som altid af på mig. Mit hoved var placeret på hans skød, og hans fingre kørte let igennem mit hår. " Så du lige hans ansigt?! " Lige nu grinte vi over Jake, som havde fået risengrød i hele ansigtet. Endnu et grin undslap mine læber. " Det så SÅ sjovt ud! " Nærmest skreg jeg, og fik et dræberblik fra Jake. Med et stort smil plantet på mine læber satte jeg mig op og nussede Drew's hår. Jeg havde virkelig savnet ham på det seneste. Og som altid når jeg var i huset, smilte jeg. De havde bare en underlig virkning på mig..

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...