Tankerne

Tanker der flyver rundt, oplevelserne og minderne.

0Likes
0Kommentarer
762Visninger
AA

2. Irritabel

jeg er så irritabel over hvem jeg er blevet til og hvordan jeg har det. selvom jeg nok har haft den følelse af at ville dø i rimelig lang tid så er den altså blevet slem nu. Da jeg tog den overdosis regnede jeg med jeg kunne sove det væk, jeg vågnede med panik. Jeg kunne ikke få vejret. Jeg ringede til min kæreste og sagde at jeg havde det elendigt og vidste ikke om jeg skulle ringe til ambulancen. Han kom ud til mig og han ringede til ambulance folkene. De sagde han ikke måtte lade mig sove. Da de kom herud blev jeg kørt ind på sygehuset. Jeg kan huske at der stod nogle stykker af læger om min seng. De sagde jeg skulle udpumpes og have en slange ned igennem halsen, de sagde det var en lille fin slange. Yeah right.... den var sq da tyk. mens de fik den slange ned i min hals kunne jeg pludselig ikke trække vejret. Jeg fik fremstammet af det luft jeg havde i lungerne at jeg ikke kunne få luft. "træk vejret igennem næsen" ja det er sq da os nemt når næsen er stoppet! De gav slip på slangen, hvorfor det ved jeg ikke, men det gjorde de. Jeg skyndte mig at tage fat i slangen og hive den ud af halsen på mig. "nå Anita så må du bare drikke noget kul"  Ad tænkte jeg men hvis jeg blev fri for at jeg skulle have den slange i mig igen så ok. De hældte det kul der ned i en halv kande saftevand. Jeg kan huske at min kæreste sad i stolen og ikke kunne forstå at jeg kunne drikke det. Det smagte bare af saftevand. Da jeg havde drukket det hele kan jeg huske at min far og min stedmor kom. Jeg husker ikke de gik igen. Jeg kan også huske at Rasmus, min mor og min søster kom. De mobbede mig lidt af at jeg var sort på tænderne og om munden af det kul der. Jeg kan ikke huske de gik. Jeg vågnede op hvor jeg var på et nyt værelse og jeg havde klistermærker på rundt på brystkassen, den ene arm, begge mine ankler og rundt på maven.  Jeg kiggede lige frem og der sad min kæreste og klokken var vidst 7-8 om morgenen. Han fortalte han havde taget mine smøger med og om jeg ville ned at ryge og have lidt luft, det ville jeg gerne. Der kom så en sygeplejeske og jeg spurgte om jeg måtte gå ned og ryge. Det matte jeg ikke da de så skulle slukke for hjerte overvågningen og det ville de ikke være ret glade for da der stadig vil være medicin i min krop til at påvirke mit hjerte. Min kæreste tog på arbejde og jeg ville sove. Jeg vågnede ved en sygeplejeske sagde der var en psykiater der skulle snakke med mig. Jamen fint det var vel en hurtig snak. "hvor mange piller tog du anita?" "nok omkring de 20-30 hvis ikke mere" "hvorfor tog du dem?" "ved jeg ikke" "var det et håb om ikke at vågne om igen?" "det har altid været mit håb om ikke vågne op igen så det er det vel nok." Jeg fik lov til at gå ind og sove igen. Kort tid efter blev jeg vækket af en anden læge der spurgte om de samme ting. Jeg fik lov til at sove igen. Kort tid efter blev jeg vækket at der var middagsmad men jeg ville ikke have noget. Så kom Rasmus ind af døren og jeg gik ned og hentede en sodavand til os. Sygeplejesken fortalte at når jeg havde taget klistermærkerne af så måtte jeg gerne tage hjem. hun gik igen og Rasmus fortalte at de havde ringet til min mor og fortalte at sådan som det såud måtte jeg ikke kommer hjem og skulle blive der mindst 24timer endnu. jeg flåede alle klistermærkerne af og bundede min cola og skyndte mig ud af døren. De skulle dælme ikke have lov til at ombestemme dem. Siden den dag har mit hjerte gjort ondt og mine smerter hver gang jeg trækker vejret blevet værre. Jeg vil stadig gerne bare væk. Jeg skubber folk væk fra mig nu. Også selv den der betyder mest for mig skubber jeg væk. For eksempel lige nu kæmper jeg med om jeg vil vælge at tage en overdosis mere og gå udenfor så der ingen der ville kunne finde mig eller om jeg skal rende og have et lorte liv. Ingen kan genkende mig, de ved ikke hvem jeg er, jeg er ikke den gamle Anita mere. Tror sq heller ikke at den gamle Anita nogensinde kommer tilbage. Hvis jeg overhovedet lever til den tid. Lige for tiden nyder jeg at gøre skade på mig selv eller bare gøre sådan at jeg har ondt. Eksempel: Smider folk væk , skære i mig selv.. bare alle de mærkeligste ting der kan gøre jeg bliver ked af det eller noget. Jeg har ingen ide hvorfor jeg er blevet sat på jorden? Jeg har ingen grund til at leve. Jeg tænker tit på om jeg skal vælge at leve med at forsøge at dø eller bare få det overstået. det valg jeg tænker mest på er at få det forhelvede overstået så folk er fri for mig. jeg er intet værd.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...