Maybe i'll get drunk

Thomas er en ganske normal dreng, der lever det ganske normale teenageliv. Med druk, klassekammerater, en familie han har svært ved at åbne op til og venner der viser sig at være andet end det, man troede var.
En fyr, der er forvirret i sit hoved, og i sin besættelse af den uopnåelige pige i klassen ikke kan se de smukke skatte der bliver kastet for hans fødder.
Vil han kunne komme videre, eller vil han i sin besættelse ødelægge resten af sin ungdom?

1Likes
0Kommentarer
802Visninger

1. Festen

 

Et enkelt smil kan ændre ens verden. Enten gør den dig glad, ellers lev med smerten. 

Disse ord kører i mit hoved, imens jeg kyler det næste shot ned. ”For helvede” mumler jeg for mig selv, da jeg mærker den kraftige smerte i brystet efter alt den alkoholske afløbsrens jeg har skyllet ned. Halsen gjorde allerede ondt før, jeg havde ikke brug for mere. Men jeg kan ikke lade være. Jeg vil bare glemme, jeg vil bare gerne væk fra den her verden - Bare kort. Hvis nu bare.. En hånd griber fat om min skulder, og river min verden fra hinanden. I et kæmpe inferno af farver blandet med lyde fra den larmende radio har jeg svært ved at orientere mig om, hvad der sker. ”Er du ikke sikker på, at du har fået nok?” siger en dyb stemme drengestemme. Han prøver på at samle mig op fra den stol jeg sidder synket ned i. ”Gå væk med dig” mumler jeg, og skubber ham væk med den ene hånd, imens jeg ihærdigt prøver at hælde mere slavevodka op med den anden. 

Personen forsvinder uden et ord, og jeg kommer ind i den lille kugle - den bobbel af ensomhed som jeg har siddet indeni hele aftenen. Lyden fra musikken og de andre folks mumlen bliver nærmest prellet af fra den usynlige atmosfære jeg har skabt omkring mig.

Jeg kigger hen imod hjørnet af det store lokale og ser pigen, der engang smilte til mig for et år siden sidde i et hjørne og kigge på de andre danse. Som om, at hun bare venter på at nogle skulle komme og spørge hende om hun ville danse. Jeg fniser kort ved tanken om et lykkeligt liv, og kigger væk fra hende igen. Jeg kan slet ikke danse, og slet ikke lige nu.

Prøver med en rystende hånd at hælde de sidste dråber vodka op, men en højlydt person sætter sig med et bump ned på stolen ved siden af mig, og jeg spilder resten af mit russervand ud over mine bukser. ”Pis!” råber jeg, og rejser mig hurtigt op fra stolen, for kun at mærke alkoholens virkning, og hvor væsken er på vej hen. 

Mine ben bevæger sig næsten af sig selv. Som en fjeder svinger de fra side til side, vaklende ud imod toilettet. Skubber til de dansende mennesker for at komme igennem, som tøserne skubber hinanden væk for at få den sidste taske på tilbud i H&M. 

Jeg når endelig frem imod døren, og med et forsigtigt sigte tager den rystende hånd fat om håndtaget, og hiver ned. Låst. "Det er så fucking..."

Jeg mumler "luk mig nu ind", og begynder langsomt at slå hovedet ind i døren, imens jeg gentager den samme sætning. Om det er alkoholen eller ej, vides ikke. Dog fortsættes mine skaller til den solide trædør, og de bliver hårdere og hårdere for hver gang.  Jeg står sådan i hvad der føles som en evighed, indtil jeg i et forpint hyl vælger at kaste alt min vægt ind i døren så den flår op, smadrer dørkarmen, og jeg falder ned på det varme badeværelsesgulv.

En dreng og en pige der begge sidder tæt sammen på badekarret kigger skræmt på mig. Drengen har næsten fået tøjet af pigen, og hun rejser sig op for at få tøj på, hvorefter hun løber ud ad døren, kun iført bh og bukser. Drengen kigger vredt på mig, og jeg tør vædde med at det var med vilje at han trådte mig over fingrene. Forsvarsløs som jeg ligger der, gør jeg intet. Giver ikke engang et hyl fra mig, men kravler hen ad gulvet hen imod porcelænsparadiset, hvor min mave kaster en brøkdel af alt den alkohol jeg har drukket op igen. Alting er alligevel lige meget. Det er aldrig mig der får pigen, og det har jeg indset.  ”Hallo! Ham her skal sguda hjem!” råber en drengestemme, og jeg sender endnu en stråle ud i kummen. Resten er sort. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...