Brusnop [fanfic]

Ben Bruce og Danny Worsnop går hen og forelsker sig i hinanden.
Efter at Danny i længere tid har haft flirtet med Ben, åbner de endelig op for hinanden, og bliver kærester.
Men hvad sker der når der er en anden der også gerne vil have Ben ved sin side? En anden mand.
Ben giver begge en chance, og Danny, som er afhængig af stoffer og alkohol, føler sig håbløst knust i længere tid, og vælger at stikke af fra sit band.
Men Ben får åbnet øjnene op, og leder efter Danny i længere tid.
Bliver han fundet igen? Og finder Danny og Ben sammen igen? Eller lever Ben lykkeligt til hans dages ende sammen med en anden?

13Likes
6Kommentarer
4783Visninger
AA

8. Kapitel 8.

"Er du nu sikker på at det her kommer til at gå?" Ben var urolig. Ikke for at blive set eller for hvad paparatsierne ville kunne skrive om dem. Men han var bange for alle Dannys fans. Han var bange for at de ville opdage ham, og prøve at score ham. Det værste ville ikke være at se alle de piger, måske endda drenge, flirte med ham, nej. Det værste ville være hvis det ville lykkes dem og de ville få ham med hjem i deres seng. 

"Bare rolig. Paparatsierne opdager os ikke. Vi har både solbriller og huer på."

Danny gjorde ham ikke lige frem rolig, men der var stadig et eller andet ved hans stemme og den måde han sagde tingene på, der fik Ben til at føle sig tryg ved ham.

"Kan vi så i det mindste ikke køre et andet sted hen? Det er ikke fordi jeg ikke vil se parken. Men jeg har ikke fået morgenmad, og jeg er ærlig talt virkelig sulten."

Danny fik på en måde ondt af Ben. Han havde jo hunset rundt med ham, og bedt ham om at skynde sig.

"Du har ret. Vi finder et sted hvor du kan få noget at spise i stedet for." 

"Tak," Ben lænede sig over til Danny og kyssede hans kind.

 

De havde kørt i lang tid, men nåede endelig noget der lignede en by.

Den var stor og flot, og der var spise steder og caféer alle vegne, så det ville ikke blive noget som helst problem at finde mad til Ben.

Der var høje bygninger, bygget af mursten. Det lignede bygninger som havde stået der siden 1600 eller 1800 tallet.

En masse mennesker sværmede rundt, og Danny følte nærmest at der var for trængt til at gå imellem dem.

Der var egentlig utroligt hvor forskelige alle menneskerne i byen var. Nogle var iført blazers og fint tøj, de var nok på vej imod deres arbejde eller et vigtigt møde.

Så var der massere af turister der gik rundt og købte små souvenirs og tog billeder af alt de så.

Og så var der vel bare de normale mennesker. Dem som handlede ind og dem som bare kiggede på ting de aldrig ville få penge til alligevel. Ben fik det pludseligt dårligt over at han fik så mange penge, bare for at lave musik. Men det var vel det værd. Havde det ikke været for hans idé om at starte et band, så havde han nok aldrig haft så tæt et forhold til Danny. Måske havde han endda stadig boet i Dubai. 

"Skal vi ikke sætte os ind et sted? Jeg får klaustrofobi af alle de mennesker." Man kunne godt høre op Danny at han ikke var helt tryg ved det her hellere. Men det var nok bare på grund af paparatsierne.

Paparatsierne var nogle kolde, hårde og onde nogen. De tog ens privat liv, og gjorde det offentligt for alle og enhver.

Man kunne aldrig vide hvad de ville kunne finde på at skrive om. 

"Jo, lad os gøre det. Jeg kan heller ikke holde menneske mængden ud." 

 

Ben og Danny trådte ind et sted, hvor de håbede på at kunne få noget at spise.

"Kan jeg hjælpe?" En lyshåret pige, ung i alderen, kom hen til os. Hun var iført en hvid skjorte og et sort forklæde. Hendes hår var sat op i en høj hestehale, og hun havde en meget blid stemme. Hendes læbe var piercet og hun havde en tunnel ørering på omkring 10 mm. 

Ben kunne godt se at hun var lige noget for Danny. 

Ben kiggede over på Danny, for at se hvordan han kiggede på hende, men tvært imod stod han og kiggede på Ben.

"Vi vil gerne have et bord til to, tak" Danny slap ikke Ben af syne. Han stod og kiggede på ham i længere tid.

"Ja, så er det den her vej," 

Pigen førte os hen til et bord der stod helt henne i hjørnet. Restauranten var gammeldags indrettet. Bordet var dækket med en hvid dug og flere størrelse af bestik.

Danny satte sig hen på en brun bænk, og Ben satte sig overfor ham. Betrækket på sædet så overaskende vedligeholdt ud, i forhold til hvor gammelt det kunne være. 

"I kalder bare på mig når i vil bestille. Mit navn er Cathrin," Pigen flirtede tilsyneladende med Ben. Danny så såret ud, noget han også var. Han fyldtes med jalousi, og det var som om han kunne hoppe op på hende og kvæle hende. Han så op på Cathrin med et blik, som fik Ben til at tro at han ville stikke hende ned med en gaffel lige om lidt. Et blik som Ben håbede han aldrig ville få.

Under bordet puffede Ben til Dannys ben, for at bede ham om at stoppe.

"Jo tak, Cathrin." Ben så op på hende og smilede. Hun gav ham et sidste smil inden hun gik fra deres bord.

 

"Hvad gik det ud på?" Spurgte Ben. Han så forvirret ud. Han vidste jo ikke hvor stærke Dannys følelser egentlig var for ham, så han kunne ikke forstå hvorfor han gav en uskyldig pige så voldsomt et dræber blik.

"Glem det. Bestil nu bare noget." Danny lød sur, og han så straks ned i menukortet for ikke at give Ben det samme blik som den uskyldige tjener fik. 

Den måde Danny snakkede til Ben på, gav ham lyst til bare at gå. Hans øjne var fyldt med tårer. 

De sad tavse i et stykke tid, Danny brød endelig stilheden.

"Har du fundet ud af hvad du skal have?" Danny lød stadig sur, men ikke nær så meget som før.

"Ja. Bare en cola." Ben gjorde alt for at lyde glad. Men det lykkedes ham ikke rigtig.

"Bare en cola? Skulle vi køre hele vejen herud for en cola? Jeg troede du var sulten?" Danny lød rasende på Ben, noget som fik Ben til at fælde en tåre. 

"Jeg var også sulten.. Men så mistede jeg appetitten." 

Nu lagde Danny endelig mærke til at Ben egentlig græd. 

"Hey.. Ikke græd." 

Men Ben adlød ikke Dannys ord. Danny sukkede og prøvede igen.

"Rejs dig lige op." 

Den her gang adlød Ben. Ben troede at han skulle til at blive smidt hjem igen. Men lige så snart han havde rejst sig op, åbnede Danny sine arme.

"Kom.." 

Ben gik hen til ham, men vidste ikke hvad der var Danny ville have ham til. Ben kom helt tæt på, og Danny hev ham ned at sidde på sit skød.

"Hvorfor græder du?" Men kunne sagtens høre at Danny var fuld af medlidenhed. Det gjorde ondt på ham at se Ben græde. Han havde nemlig på fornemmelse at det var hans skyld.

"Glem det.. Det er lige meget." Ben var stoppet med at græde, men han snøftede stadig. Det var hverken nok svar eller godt humør for Danny.

"Vil du ikke nok fortælle det? Det gør mig ked af det at se dig græde." Han strammede sit greb om Ben, og Ben lagde sit hoved på Dannys skulder.

"Hvis det gør ondt på dig at se mig græde, så lad være med at snakke til mig i den tone. Den gør mig ked af det, og jeg får det som om jeg intet betyder for dig. Jeg mistede appetitten fordi du sårede mig."  

"Hør.. Det er jeg ked af. Det var virkelig ikke min mening. Jeg blev bare jaloux på den tjener." 

"Hvorfor blev du jaloux? Ben kiggede underligt på Danny. 

"Du må først svare mig på mit spørgsmål.. Hvorfor sårede den tone dig? Det er jo ikke første gang jeg snakker sådan til dig?" 

Ben gravede sig ned i Dannys skulder. Hans hjerte slog hårdt nu, og han var blevet både genert og nervøs.

"Fordi jeg er forelsket i dig." Samme sekund Ben sagde det, følte Ben at hans hjerte stoppede. Det samme om Danny, men i stedet for nervøsitet, blev han fyldt med glæde.

"Ben.. Undskyld det jeg sagde før," Danny holdte en mindre pause før han fortsatte. "Det er jeg ked af, det havde jeg aldrig sagt hvis jeg vidste du havde det sådan. Jeg var bare bange for at hende tjeneren ville få noget seksuelt med dig, måske." 

Ben grinede lydløst og satte sin hånd på Dannys lår. Han satte sine læber op til Dannys øre, og hviskede:

"Den eneste jeg vil noget som helst seksuelt med, er dig."  

Det Ben lige havde sagt, fik Danny helt op at køre. Han rev med det samme fat i Bens ansigt, og pressede hans læber imod sine egne. Danny rejste sig med Bens ben rundt om hans hofte. 

De kyssede hele vejen ud. På vejen ud nåede Danny at se tjenerens ansigtsudtryk, som så mindre skuffet ud. Han trak sig fra Bens læber og satte ham roligt ned på gulvet igen. Han pegede han på Cathrin, og sagde: 

"Fuck off. Han er min." 

De begyndte begge at grine mens de gik ud af døren. På vej hen til bilen tog Ben fat i Dannys hånd. Han vidste godt hvad der skulle ske og hvor det ville føres hen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...