Brusnop [fanfic]

Ben Bruce og Danny Worsnop går hen og forelsker sig i hinanden.
Efter at Danny i længere tid har haft flirtet med Ben, åbner de endelig op for hinanden, og bliver kærester.
Men hvad sker der når der er en anden der også gerne vil have Ben ved sin side? En anden mand.
Ben giver begge en chance, og Danny, som er afhængig af stoffer og alkohol, føler sig håbløst knust i længere tid, og vælger at stikke af fra sit band.
Men Ben får åbnet øjnene op, og leder efter Danny i længere tid.
Bliver han fundet igen? Og finder Danny og Ben sammen igen? Eller lever Ben lykkeligt til hans dages ende sammen med en anden?

13Likes
6Kommentarer
4753Visninger
AA

26. Kapitel 26.

"Ben?"

Ben reagerede ikke engang på Sams nervøse tone.

"Ben?" 

spurgte han endnu engang og kom tættere på.

"Hvad laver du udenfor? Så tidligt?" 

Ben svarede ikke, men pillede dog stadig ved armbåndet han havde fået fra Danny.

Sam lagde blidt sin hånd på Bens skulder, som straks blev revet væk.

"Er du sur på mig Ben?" 

Ben svarede ham stadig ikke, men drejede armbåndet rundt om hans håndled igen og igen.

"Er det på grund af Danny?" 

Sam satte sig nu bag Ben, og lagde hans arme om ham og hvilede hans hoved på Bens skulder.

Ben prøvede at rive sig fra. Og da han endelig fik revet sig fri, stod han lige foran Sam med had i øjnene.

"Selvfølgelig er det på grund af Danny?!" råbte han. Han så alvorligt på Sam og fortsatte så. "Han har været væk hele natten, og jeg ved ikke om du lagde mærke til det men han kørte efter at have drukket hele dagen!!" 

Ben mærkede tårene presse på.

"Efter at jeg knuste hans hjerte.." hulkede.

"Ben.." Sam nærmede sig Ben.

"Du skal ikke røre mig, Sam." Ben mærkede hans tåre der løb ned ad kinderne på ham.

Sam sukkede, og så så opgivende på Ben.

"Ben.." Sam sukkede, og så på ham, men inden han nåede at sige mere, blev han afbrudt.

"Fuck off Sam." Ben vendte sig om, for ikke at lade Sam se ham græde.

Nu var Sam ligeglad med hvad Ben ville gøre.

Han gik hurtigt hen til Ben, og viklede sine arme stramt om ham.

Han mærkede hvor gennemblødt Ben han var, efter at have siddet ude i regnen i flere timer.

Men han var ligeglad med hvor våd han var.

Han elskede at holde rundt om Ben.

Og Ben kæmpede ikke imod denne gang.

Tværtimod. 

Han vendte sig om, og krammede sig stramt ind til Sam.

Sam mærkede hvordan hans bryst blev vådt af Bens tårer.

Han tyssede nytteløst på ham.

Ben blev ved med hans hulkeri, og Sam følte sig forfærdelig utilpas.

Han følte skyld.

"Ben forhelvede.. Undskyld.." sagde Sam.

Ben kunne godt høre at han mente det.

Han var ret god til at høre om folk var seriøse eller ej, uanset hvad de sagde.

Ben krammede sig endnu strammere ind til Sam, og hulkede videre.

Sam sukkede, og trak Ben med ned at sidde.

Han sad med Ben, hulkende, i sine arme og tyssede nytteløst på ham.

De sad og rokkede roligt frem og tilbage, og Sam prøvede at trøste ham.

Men intet af det han sagde hjalp.

Ben hulkede bare videre, i flere timer.

Lige til han faldt i søvn i Sams favn.

Det næste Ben huskede, var at han blev båret. 

Han var så træt at han ikke lagde mærke til af hvem, men lukkede bare sine øjne igen.

Så mærkede han hvordan han blidt blev placeret i en seng.

Han mærkede nogen trække hans tøj af, men han var ligeglad.

Han trak straks dynen over sine skuldre, og puttede sig ind til den varme person der nu lå ved siden af ham.

Sam, som bare lå og smilede stort.

Smilede over at hans drømmefyr endelig lå i hans arme.

Han kyssede blidt Bens pande, og mærkede hvordan Ben knugede sig ind til ham.

 

6km derfra, på en rasteplads, vågnede en anden person.

"What the.. Når ja." 

Danny vågnede med ingen anelse om hvor han var henne.

Efter 5 sekunder gik det op for ham, hvor han egentlig var, og hvad der var sket.

Han mærkede hans hjerte briste igen.

Han mærkede hvordan smerten gjorde ham deprimeret, og han mærkede hvordan presset på hans hjerte blev, og hvordan pusten blev taget fra ham.

"Ben.." hviskede han stille.

Han rystede på hovedet.

Han kom først i tanke om at han havde skåret i sig selv, da han så på hans arm som var viklet ind i en arm fra hans hættetrøje.

Han viklede det roligt af, og kiggede på de grimme sår.

Han mærkede hans hjerte briste igen.

Danny tog fat i spejlet der var i foruden.

Han kunne ikke genkende sig selv i starten.

Han troede ærligtalt ikke på at det var ham, før han havde taget sin hånd op til, noget der begynde at ligne, et skæg.

Hans hånd gik rolig fra skægget, og op til hans næse.

Han så hvordan blodet havde løbet ned ad hans ansigt, og plettet sig ned på rattet i bilen.

Han kiggede på hans øjne.

De øjne der engang havde været så friske og unge at se ind i.

Nu lignede de noget som var blevet udsat for røg i længere tid.

De var helt røde. Ikke bare rundt om øjnene, men også inden i.

Og under øjnene, lå der de tungeste poser og de dybeste rander. 

Han så, så træt og trist ud.

Han kunne se hans kindben skinde, efter alle de tåre han havde grædt.

Men de havde dog stadig en svag, rød farve, ligesom resten af ansigtet havde.

"Fuck you know.." hviskede han til sig selv, og kørte sin hånd ned ad ansigtet.

Han kiggede ned i hans beskidte hænder, og så alle de små sår der var efter glasskårene han havde haft i dem.

Dem han havde samlet op, og presset sammen i et stramme greb.

Han rystede endnu engang på hovedet, og tændte så bilen.

Han var først i tvivl om hvor han ville hen.

Han mærkede sin savn til Ben. 

Han kunne mærke hvor meget han længtes efter at have Ben i hans arme, og undskylde for det der var sket.

Han kom i tanke om Sam, og hans hjerte bristede endnu engang.

"Det må ikke ske." sagde han, og prøvede at udtænke en plan til at få Ben tilbage på.

Han lagde hænderne i lommen, og fandt ringen fra dagen før frem.

Han studerede den nøje, som om han aldrig havde set den før.

Det var utroligt at den stadig var så ren og skindene, selv efter at have ligget i gruset under en metro.

Han kiggede så siden på sin egen hånd, hvor den anden ring allerede sad.

Kun fordi han havde været bange for at miste den.

"Jeg skal nå det inden det er forsent." sagde han til sig selv, og trykkede speederen i bund.

 

Han lænede sig op ad Ben.

Ben mærkede Dannys ånde ramme hans læber, og han åbnede øjnene og så Danny stå der med et smil.

Et ondskabsfuldt smil.

"Hahah! Troede du virkelig at jeg ville gøre det igen?" grinede Danny hånende, og pludselig stod han med en luder under armen.

 

Ben vågnede med tårer ned ad kinderne.

Han havde endda grædt i søvne.

Han håbede på at det hele bare havde været en ond drøm.

Han håbede på at Danny stadig var hans.

Han lagde pludselig mærke til at han lå på et bryst.

Han bed sig i læben, og så langsomt op.

Det var Sam. Ikke Danny. 

Smerten i brystet stak ham.

Han vågnede endda med et ødelagt hjerte.

"Hvad fanden har jeg rodet mig selv ud i?" hviskede han til sig selv, da han så ned ad sin nøgne krop.

Han hørte Sam vågne, og han så med det samme op på ham med et forskrækket blik.

"Godmorgen.. Har du det bedre?" spurgte Sam, og kyssede Bens pande.

Ben rykkede sig brat væk.

"Sam.. Har vi to.. Du ved?" spurgte Ben fortvivlet, og dækkede sin Ben Junior til.

Sam så på ham med et forvirret blik før han forstod hvad han mente.

"ÅH GUD! Nej!" Sagde Sam i chok. "Slet ikke! Du var bare så gennemblødt af regnen, og så træt, at du var umulig at skifte tøj på?" 

"Men hvorfor ligger jeg så her? I din seng?" Ben lagde ekstra meget tryk på "din".

"Fordi jeg var bange for at du ville gøre noget dumt? At du måske ville sætte dig ud i regnen og kulden igen? Så tænkte jeg, at jeg hellere ville være ved siden af dig, og trøste dig hvis du fik brug for det.." 

Ben kunne ikke lade være med at smile, og krammede sig tæt ind til Sam.

Det føltes som en evighed siden, at han sidst havde følt sig hel.

Også selvom det var mindre end 24 timer siden.

"Tak Sam.. Du er virkelig en god ven." 

Sam blev såret over hans udtryk.. "Ven". 

Det gjorde ham stadig ked af det, det at Danny havde fået ham.

Og han frygtede, at uanset hvad han gjorde, ville han aldrig kunne måle sig med Danny.

"Det var så lidt? Jeg vil gøre alt for dig, Ben.. Bare sig til." sagde han, og lod som om han var okay.

Men han havde bare lyst til at tude.

Ben kom i tanke om Danny, og i samme sekund hørte han en bil bremse brat op foran bussen.

"Fuck.." hviskede Ben, og kom i tanke om at han stadig var nøgen. 

I Sams seng. Ved siden af Sam.

"Hvis Danny finder mig sådan her! Hos dig!" Ben stammede, og gik helt i panik.

"Rolig nu, Ben! Gem dig under dynen. Jeg tjekker om det overhovedet er ham?" Sam beroligede ikke Ben den mindste smule. 

Alt han tænkte på, var at få noget tøj på. I det mindste bare et par underbukser.

Eller en lang t-shirt, så han kunne dække sin Junior til, i tilfælde af at Danny ville finde ham.

 

Danny smækkede døren op til bussen, og mødte straks Sams skræmte blik.

Sam havde ikke regnet med at det faktisk var ham.

"Danny.. Er det dig?" 

Sam så chokeret på Dannys ansigt, som var fyldt med blod og siden ned på hans revnede tøj.

"Du ligner noget der er.." han nåede ikke at afslutte sin sætning før Danny straks begyndte at råbe af ham.

"Hvor er Ben?!" skreg han, og så truende på Sam.

Selvom døren var lukket, kunne han godt høre hvad der foregik udenfor.

Det var virkelig Danny. 

Og der lå Ben. Nøgen, i en anden persons seng.

"Hvor er han?!" råbte Danny endnu engang, og tog fat om Sams hals.

Men Sam svarede ham ikke. 

Noget der gjorde Danny aggressiv. 

Han kastede Sam væk, og begyndte at lede i hele bussen.

"Ben?!" råbte han, og åbnede døren til Bens sove værelse. Et tomt soveværelse.

I et kort øjeblik smilede Danny. Han følte en glæde.

"Han venter på mig.. På mit værelse.. " hviskede han til sig selv med et stort smil.

Han følte glæde igen. En glæde der hurtigt forsvandt igen, da han åbnede op til sit værelse.

Sit tomme værelse.

Han mærkede vreden og fortvivlesen stige op i ham.

"Den lille.." hviskede han, men kunne ikke undgå at råbe resten. "LUDER!!"

Han stormede med hastige skridt hen mod en dør, som allerede var gået halvt op.

Dannys øjne, fyldt med had, mødte Bens øjne, fyldt med frygt.  

Danny satte ikke tempoet ned, og gik direkte mod Ben.

Ben panikkede, og løb.

Han løb ud af døren, kun iført en t-shirt og sine underbukser, noget Sam havde kastet ind til ham, imens Danny ledte efter ham.

Han løb så hurtigt han kunne.

Han vidste ikke hvor han ville løbe hen. Men han løb.

Hans øjne blev fyldt med tårer, og han blev nød til at stoppe op for at få luft.

Han gispede efter vejret og hulkede sine tårer ud.

Han kunne virkelig ikke få luft, og lagde sig ned på den kolde og våde græsplæne han var løbet ind på.

Han åbnede øjnene, og så Danny komme løbende imod ham.

Han rejste sig hurtigt op igen, og løb videre. 

"BEN!" skreg Danny efter ham, op til flere gange.

Men Ben stoppede ikke.

Indtil at han bare kollapsede. 

Ben havde overbelastet sin krop, og den havde givet op på at løbe mere nu.

Bare ladet ham falde ned i græsset igen, og Danny indhentede ham straks.

"Ben er alt okay?" spurgte Danny helt i chok og satte sig ned på knæ til ham.

"Om alt er okay?" hulkede Ben og gispede stadig efter vejret. 

"Jeg har ladet den person jeg elskede mest, forsvinde fra mig. Bare fordi han er en mand." 

Danny så ned på ham, og kom pludselig i tvivl om hvad han ville.

"Det at jeg er en mand? Er det virkelig alt du kan tænke på lige nu?!" råbte Danny. "Jeg sidder foran dig, med blod i ansigtet, og ligner en fucking hjemløs!" 

Danny mærkede en vrede stige op i ham.

"Jeg har siddet og grædt mit hjerte ud, hele natten.. Bare på grund af dig!" 

Ben begyndte at hulke endnu højere, og krympede sig sammen i en kugle.

Danny trak ham straks op på hans skød, og holdte ham imod hans bryst.

"Shh.. Det hele skal nok gå.." 

Danny sad længe og trøstede ham, men det virkede nytteløst.

Men alligevel følte han sig hel på en måde.

Han var lettet over at han græd sig ind til ham og ikke Sam.

Han ville bare have ham til at stoppe med at græde.

Hele situationen havde jo også påvirket Ben. Det var tydeligt.

Det var lige før at Danny troede at Ben var mere knust over det der var sket, end hvad han selv var..

Han krammede Ben endnu tættere ind til sig.

Han mærkede hvordan Ben skælvede.

"Hvad er der galt, Ben?" spurgte Danny bekymret.

"Ryster jeg?" spurgte han nervøst.

Danny nikkede stille, og krammede Ben ind til sig endnu engang.

"Jeg er bange.." hviskede Ben.

"For hvad?" spurgte Danny igen, og så ind i Bens øjne.

Ben kiggede hurtigt væk igen.

"For hvad, Ben?" spurgte han endnu engang, bare i en højere tone.

Ben svarede ikke, men hulkede videre.

Danny fik dårlig samvittighed, over at Ben sad grædende i hans arme.

Han bad bare til at han snart ville stoppe.

Hver lille hulk, ødelagde ham mere og mere inden i.

Han fik det dårligere og dårligere med sig selv.

Han ville for alt i verden hellere se Bens smil, end se de tårer løber ned ad hans kinder.

Han krammede Ben blidt ind til sig, og nussede ham på ryggen med hans hånd.

Han følte, underligt nok, at han beskyttede ham.

Han håbede på at det hele ville slutte efter det.

At de ville kysse, og at alt ville blive godt igen.

Men Danny kunne godt mærke at det var for hurtigt, til at han kunne gøre noget.

Han ville først have Ben til at stoppe med at græde.

Han tænkte mere og mere over det.

Det at hans eks kæreste sad grædende i armene på ham, på grund af ham.

Det åd ham op inden i.

Danny følte sig pludselig intet værd. 

Han følte ikke at han fortjente så god en kæreste som Ben. 

Det føltes pludselig som om at tiden stoppede.

Som om det her mareridt aldrig ville stoppe.

At Ben aldrig ville stoppe med at græde igen.

At han bare burde slå op med Ben, og lade ham blive lykkelig.

Danny fik med det samme dårlig samvittighed over, at tænke sådan om Ben og ham.

Han vidste jo godt, at han ikke ville kunne klare sig uden Ben ved sin side.

Men noget måtte han vide før han besluttede sig for hvad han ville gøre..

"Hvad er det du er bange for, Ben?" spurgte han igen, og kyssede Bens pande.

Han svarede stadig ikke, og Danny måtte gentage sig.

"Hvad er det du er bange for, Ben?" han lagde ekstra tryk på "Ben" denne gang, for at være sikker op at Ben ville forstå ham.

"Fordi jeg er bange for at du slår mig!!" 

Lige da Ben sagde det, følte Danny sig virkelig utilpas, og samtidig knust.

"Ben, jeg vil aldrig nogensinde slå dig?" sagde Danny i chok.

Det så ikke ud til at virke.

Ben rystede stadig over hele sin krop. 

Men hans hulk var dog blevet til små snøft.

Han blev irriteret på sig selv, og gav slip på Ben.

"Hvad nu?" spurgte Ben, og så op på Danny.

"Jeg kan ikke.." sagde Danny og hans øjne blev fyldt med tårer. "Jeg kan ikke være sammen med dig, Ben.. Ikke hvis du er bange for at jeg gør dig fortræd.." Danny begyndte at græde lige så stille.

"Du må ikke slå op med mig! Du må ikke gå fra mig, Danny!" hulkede Ben, højere end nogensinde før.

Danny havde indset at han måtte gøre det her på den mest smertefulde måde.

Såre Ben på det groveste, for at lade ham gå uden at følte trang til at komme tilbage, men bare blive lykkelig med en anden.

"Så lad mig lige prøve noget.." sagde han koldt og pressede sine læber imod Bens, som med det samme tog imod kysset.

Danny mærkede sommerfuglene i hans mave gå helt amok.

Han tog en dyb vejtrækning midt i deres kys, og det føltes som at hans hjerte og hans lunger blev fyldt med noget så ubeskriveligt.. Han følte at han kunne trække vejret igen, og at hans hjerte blev bygget op igen.

Han følte pludselig at Ben blev til en slags medicin imod alt det ondt.

Men han måtte give slip.

Roligt slap han Bens læber, og så stift ud i luften.

"Jeg elsker dig, Danny.." hviskede Ben og lagde sit hoved imod Dannys bryst.

Danny rykkede sig straks væk, så Ben ikke skulle høre hans hjerte slå.

For han vidste at det både slog hårdt og hurtigt igen.

"Er der noget galt, Danny?" spurgte Ben, og så fortvivlet på ham.

Danny stirede stadig stift midt ud i luften. 

Hans øjne blev fyldt med tårer, og han rystede roligt på hovedet.

"Intet.." hviskede Danny. "Jeg føler intet." 

Danny ville ikke engang se hen på Bens ansigt lige der.

Han vidste godt at han var såret. Og han ville ikke kunne få sig selv til at gå hvis han så Bens knuste hjerte igennem hans øjne.

"Ingen sommerfugle.. Intet." hviskede han igen, men Ben hørte ham stadig.

"Undskyld at jeg spildte alt din tid, Ben.." sagde han, og rejste sig op.

Ben blev bare siddende på det våde græs, og så op på ham.

Han følte sig værdiløs og knust, ligesom planlagt.

"Tak for alt, Ben.." Sagde Danny, og begyndte at gå.

Og sådan så Ben sin eneste store kærlighed gå ud af hans liv.

Gå fra ham, fordi han ikke følte det samme for ham længere.

Ben så bare på Danny, der med stille skridt gik længere og længere væk.

Han vidste ikke hvor han ville gå hen.

Men han vidste dog én ting.

Han måtte finde ham igen..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...