Brusnop [fanfic]

Ben Bruce og Danny Worsnop går hen og forelsker sig i hinanden.
Efter at Danny i længere tid har haft flirtet med Ben, åbner de endelig op for hinanden, og bliver kærester.
Men hvad sker der når der er en anden der også gerne vil have Ben ved sin side? En anden mand.
Ben giver begge en chance, og Danny, som er afhængig af stoffer og alkohol, føler sig håbløst knust i længere tid, og vælger at stikke af fra sit band.
Men Ben får åbnet øjnene op, og leder efter Danny i længere tid.
Bliver han fundet igen? Og finder Danny og Ben sammen igen? Eller lever Ben lykkeligt til hans dages ende sammen med en anden?

13Likes
6Kommentarer
4760Visninger
AA

25. Kapitel 25.

Regnen stod ned i stænger og det havde regnet længe.

Ben havde sat sig på kantstenen.

Han ventede på at Danny ville komme hjem så han kunne holde om ham, og fortælle ham om hans fremtidsdrømme sammen med Danny.

Fortælle ham at han var ked af det der var sket, og håbede på at han ville kunne få en chance til.

Fortælle ham, at han var hans eneste ene.

Hen sad og kiggede på armbåndet, men alt han kunne var at tælle perlerne.

For tårene i øjnene gjorde det for sløret for ham, til at kunne se perlerne, og så var gade lygterne også for langt væk og for svage.

Han havde siddet derude i tre timer. 

Klokken var fire om morgenen, og han var bekymret for Danny.

Han var bange for at der var sket ham noget.

At han var kørt galt, eller gjort noget dumt som havde givet ham problemer.

Han kunne have været komme grueligt til skade.

Eller måske havde han prøvet at få sorgen væk, ved at tage på hotel med en eller anden luder.

Han havde jo drukket hele dagen, og han kunne umuligt være nået langt i bilen.

 

Det havde også været svært for Danny at køre, men han var dog noget ret langt.

Han var noget helt hen til Seattles metro.

Han sad på en bænk med en flaske af Jack Daniels whisky.

En meget dyr og fin whisky, men en whisky der var alle pengene værd.

Det var Dannys yndlings.

 

Han var stoppet med at græde.

Hans ansigt var rødt, og hans øjne helt røde.

Hans hjerte var stadig knust, og han følte sig stadig tom.

 

Han havde aldrig været så ked af det før, og aldrig over en kæreste.

Hans hjerte havde aldrig været knust før.

Hver gang han tænkte på Sam og Ben, var det som om han fik en kniv i brystet, og alt luften røg ud af hans lunger.

Nogle gange var det ligesom at han blev så tung om hjertet, at han ikke kunne trække vejret ordenligt, men måtte gispe efter vejret.

Han tvivlede også på, om han nogensinde ville elske igen.

Nogensinde ville kunne bruge hans hjerte ordenligt igen.

Elske en anden, uden at tænke på Ben.

 

Der var ikke så mange mennesker på metrostationen. 

Næsten ingen, faktisk.

Danny overvejede længe bare at hoppe på et tog og flygte.

Flygte væk fra alt og alle.

Aldrig se på Ben igen.

Aldrig få lyst til at smadre Sam, nogensinde igen, for at stjæle hans eneste ene.

Hans liv, og alt han nogensinde havde drømt om.

Men det var for let.

Han ville ikke give så let op.

 

Han tænkte kun på Ben lige nu.

Så hans ansigt for sig.

Mærkede hans arme om ham, og hans hænder om Bens hage.

Men en unik følelse kunne han ikke mærke.

Bens læber, imod hans egne.

Han tvivlede i et sekund på sig selv.

Om han nogensinde havde nydt hans læber godt nok, siden han ikke kunne huske hvordan de føltes?

Dannys hjerte følte sig stukket med nåle igen.

Danny bundede resten af flasken, og hyrrede den ned i jorden af vrede.

Flaskens lyd gav et stort ekko i hele metroens undergrund.

Han hørte glasset blive knust igen og igen og igen.

 

Han så længe på glasskårene, der nu lå på den kolde jord.

Ser det mon også sådan ud inde i mit bryst, lige nu?

Det var som om hans hjerte blødte.

Blødte så voldsomt, at han kunne smage blodet i munden.

Han så længe på den knuste flaske, før han samlede et af stykkerne op.

Han så længe på det, og da han så vente det om for at se på den anden side, skar han sig i fingeren.

Han gav et lille smerte støn fra sig.

3 blod dråber faldt på den kolde jord, før han tog fingeren op i munden for at stoppe blodet.

Han havde ret.

Han kunne smage blodet fra hans knuste hjerte.

I et kort øjeblik havde han faktisk glemt smerten i hans bryst.

Det var som om den var væk, da glasskåret ramte hans hud og blodet faldt til jorden.

Da smerte kom andre steder, end fra brystet af.

 

Han så længe på glasskåret. 

"Så smerten kan kun være et sted, huh?" hviskede han til sig selv.

Han tog langsomt glasskåret hen til sin venstre arm og pressede det så blidt ned, et godt stykke over hans håndled.

Han pressede det hårdere ned, og han mærkede smerten gå fra brystet, og ud til armen.

Som om den skubbede sig ud når han gjorde det.

Han fjernede glasskåret og så på aftrykket.

Han tog den skarpe side, og pressede den ned, og trak til.

Han kunne godt mærke at han ikke turde at presse så meget han kunne.

Han så på sin arm.

Aftrykket hævede sig op, og blev ligesom en lang bule.

Han tænkte på hvad Ben mon lavede nu, og hvad han ville synes om det her.

Han ville hade at Danny sad og cuttede i sig selv.

Specielt på grund af ham. 

Men Danny følte at han slap for smerten i brystet, når den skar sig ud i armen.

Han så på glasskåret igen.

Der var hud på. Huden fra hans arm.

Huden Ben engang havde kysset.

Hans øjne blev fyldt med vand ved tanken, og hans syn blev helt sløret.

Han mærkede igen smerten i brystet, og kunne smage blodet i munden igen. 

"Jeg håber du er glad nu, Ben." sagde han i samme øjeblik som han pressede hjørnet ned i hans hud igen.

"Jeg håber at du er glad." hviskede han igen, og rev til.

Den her gang begyndte det at bløde voldsomt.

Han mærkede den svigende smerte i armen og smilede.

"Havde jeg dog bare vidst det her noget før. Så havde jeg sluppet for meget mere smerte." hviskede han til sig selv igen.

Han tog glasset ned til armen igen, og skar.

Han gjorde det igen. Og igen. Og igen.

Lige til at han havde glemt alt om Ben.

Han tog sin sorte hættetrøje på igen.

Han så på ærmet, som var fyldt med snot. 

Han tog hånden ned i lommen, og trak en æske frem.

Han åbnede æsken, og så på ringen som var lavet af det reneste sølv.

Han rystede på hovedet.

"Så meget er han ikke engang værd." sagde han og kastede den fra sig.

Han fortrød hurtigt.

Han kunne jo sagtens få sine 13.000 kr. tilbage igen.

Han løb ud til skinnerne og hoppede ned på dem.

Da han landede, hørte han hylet fra et tog.

"FUCK!" skreg han.

Han hoppede hurtigt op igen, uden at han nåede at få ringen.

Han løb væk af flovhed. Han turde ikke at nogen skulle så ham efter han havde gjort det.

Efter han hørte toget køre igen, gik han langsomt hen til skinnerne. 

Han lukkede øjnene.

Han turde ikke at se om han havde smidt penge ud af vinduet.

Penge han kunne have brugt på sprut, stoffer eller endda piger.

Han tag en dyb indånding, og åbnene øjnene.

Hans øjne fulgte skinnerne, lige til han så noget skindende.

Et smil bredte sig på hans læbe.

Den havde heldigvis ligget imellem skinnerne, og var halvt nede i gruset.

Han hoppede ned, og lige da han skulle til at samle den op, dryppede der blod ned fra hans finger.

Han blødte stadig voldsomt meget.

Well.. Det her kan ikke være sundt.

"Nå hvad fanden" sagde han og trak på skuldrene.

Han samlede ringen op, og proppede den ned i hans, hættetrøjes, lomme igen.

Han tænkte igen på Ben, og sukkede. 

Det stak ham stadig i brystet at tænke på ham.

Han gik hen til bilen igen.

Han kunne godt mærke at han ikke havde det helt godt.

Han gik meget skævt, men det var nok mest på grund af alkoholen. 

Han satte sig ind i bilen og tændte den.

Han kørte ud på motorvejen. 

Der var ikke mange biler, eftersom at det var en lørdag morgen, og klokken var 6.

Han kunne pludselig høre hans egen vejrtrækning meget tydeligere end normalt.

Han mærkede at han blev svimmel, og han vidste han var ved at besvime af blod mangel.

Så han kørte hurtigt ud på en rasteplads, og stoppede bilen. 

Han tog hurtigt sin hættetrøje af, og rev ærmet af.

Han bandt ærmet stramt om armen, men det var forsent.

Han kunne intet høre, og det sortnede voldsomt for hans øjne.

Det sidste han huskede, var at hans hoved faldt direkte ned i rattet på bilen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...