Risikabelt Spil

”Nogle gange ville jeg ønske, at man kunne tage pis på hele deres liv, Maiken. Du ved, vise dem hvor skrøbeligt deres popularitet faktisk er...”

Da hendes bedste veninde Ida indlægges med en livstruende hjertesygdom ændres Maikens liv. Det bliver starten på et risikabelt spil af løgne, hvor det gælder om at nå til tops... eller falde på vejen.

4Likes
3Kommentarer
848Visninger
AA

1. Skal vi starte et spil?

 

Mine fødder føles tunge, idet jeg flytter dem over dørkarmen. Den faste rytme af hyl fra maskinerne skærer i mine ører, og de sterile hvide vægge skærer i mine øjne.

Det gør ondt. Det gør så forfærdelig ondt, at se Ida ligge i sengen, imens hun stirrer monotomt op i loftet. Jeg vender selv mit syn mod loftet. Mine øjne søger efter, hvad der kunne holde hendes opmærksomhed der. Der er intet. Loftet er lige så hvidt og kedeligt som væggen.

Min hånd banker forsigtigt på dørkarmen, imens jeg stadig betragter hende. Hun glipper med øjnene, da jeg river hende ud af sine tanker.

 

"Maiken, du kom!" Idas ansigt lyser dog op, da hun ser mig. Det gør mig glad. Jeg kunne ikke lide hendes ansigtsudtryk, imens det hvide loft havde spejlet sig i hendes blanke øjne.

 

"Selvfølgelig. Hvad havde du regnet med?” mine læber former et blidt smil, imens jeg bevæger mig mod hendes hospitalsseng.

 

Idas hjerte havde altid været svagt. Jeg havde vidst det i langt tid, men det var aldrig kommet så tæt på som nu. Det havde altid været noget der ville komme op fra tid til anden. Såsom når hun skulle tage sine piller, eller når hun lige skulle til et check-up. Det ville være noget, hun let ville tale sig ud af, og jeg havde aldrig taget det seriøst. Ikke før nu.

 

"Hvordan har du det?” jeg placerer mig selv i stolen ved siden af hendes seng.

 

"Tro mig, jeg er ved at dø af kedsomhed! Se på det her værelse, det er mere uinspirerende end matematik timerne!”

 

Ordet dø virker tungt og det får mit hjerte til at synke endnu dybere. Hun ved udmærket godt, at det ikke var, det mit spørgsmål betød. Jeg spurgte ikke indtil hendes humør, men derimod hendes tilstand. Hun prøver at løfte stemningen, og jeg spiller med på den. Hun leer en svag latter, og jeg griner selv.

 

"Du var ellers meget opslugt af loftet lige før?”

 

"Har altid været fascineret af det minimalistiske, du ved...” Ida har en alvorlig mine, imens hun tydeligvis fortæller en joke.

 

Jeg griner som altid og det føles godt, at kunne tale ligesom vi normalt gør. Men luften er tyk af alle de ord, som ingen af os siger. Tyk af alle de spørgsmål der kvæler min tunge og skaber kaos i min hjerne. Ingen af os siger noget, og der hersker pludselig stilhed. Jeg kigger på hende igen. Jeg lader mine øjne løbe ned ad hendes næsebro, snog sig om hendes mund og memorere ansigtet på min bedste veninde. Havde hun altid set så skrøbelig ud?

 

"Ida...” jeg begynder på en sætning.

 

"Stop, Maiken” hun afbryder mig. ”Lad alting være som det var før... bare i lidt tid”

 

Jeg nikker og stryger forsigtigt en lok hår væk fra hendes pande. Hendes mørke brune hår føles blødt mod mine fingerspidser, en stærk kontrast til min hals som brænder.

 

"I skolen...” min stemme knækker,. Kontrolleret tager jeg en dyb indånding og samler mig selv.

 

"I skolen i dag... du skulle have været der. Der var det vildeste drama og det sygeste skænderi!” jeg tvinger mig selv til at smile, imens jeg begynder min historie.

 

Idas øjne lyser op, og det er tydeligt, at jeg har hendes opmærksomhed.

 

"Anni havde et totalt nedbrud i andet fritkvarter. Kan du huske hendes kæreste? Oliver, eller hvad fanden han nu hed?”

 

Ida nikker ivrigt.

 

"De har lige slået op. Ikke at nogen troede det forhold ville holde meget længere, hvis du ved, hvad jeg mener. Så hun brød sammen midt i klassen og kom op at toppes med Sarah omkring det bagefter. Jeg ved ikke, hvad der løber igennem de pigers hoveder...”

 

"Karma er en bitch var?” Idas stemme er kold, men et smil lyser stadig hende ansigt op.

 

Der er ikke noget Ida elsker mere end historier om de andre pigers ulykke. De andre piger, som i dem der plejede at behandle hende skidt for nogle år siden.

 

"Tænk at du plejede at hænge ud med den Maiken” hun griner let.

 

Jeg sænker blikket i skam. Det gør mig altid utilpas, når hun bringer fortiden op. Før mig og Ida blev tætte, plejede jeg at hænge ud med de samme mennesker, som ikke behandlede Ida ordentligt.

 

"Du må virkelig huske at fortælle historier om dramaet i klassen, når du kommer forbi. Der er ikke noget mere undeholdende end historier om deres mislykkedes social-climbing!” Ida klapper min hånd, som hviler på hendes seng.

 

"Jeg forstår virkelig ikke deres logik om at blive populær!” min hånd klemme hendes.

 

"Nogle gange ville jeg ønske, at man kunne tage pis på hele deres liv, Maiken. Du ved, vise dem hvor skrøbeligt deres popularitet faktisk er...”

 

"Måske burde jeg bare blive den mest populære, og så sige snydt bagefter, hm?”

 

"Gør det Maiken”

 

Jeg griner, men da mine øjne møder Idas, kan jeg ikke spore nogen joke. Jeg stirrer ind i et par helt seriøse øjne.

 

"Gør det Maiken. Så kan du underholde mig med historier der fra, imens du er i gang” hendes stemme har ikke det mindste hint af sarkasme, og jeg sidder blot som frossen, imens jeg betragter hende.

 

Selvom Ida ikke ved det, så har jeg altid kunne se at hun tørstede efter en slags hævn. Hævn for alt det pigerne lod hende gå igennem. Jeg kan opfylde det ønske. Jeg ved, hvor syg hun er... jeg vil gøre alt for gøre hendes tid bedre.

 

"Okay. Lad os gøre det... "

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...