Save You Tonight - 1 Direction

Isabella Dust er en pige på 16 år. Hun pjækker tit fra skolen, da hun er skolens mobbeoffer. Isabella lukker ingen ind i hendes liv andre end hendes bedsteveninde, Kanika, og hun har meget svært ved at kigge sig selv i spejlet, pågrund af de spydige ord om hendes udseende hun får. Alt vender dog, da hun får et tilbud om at tage til koncert med sin 12 årige kusine, for at hører One Direction. Isabella er meget modstander af det i starten og føler sig bare mere utryg blandt så mange mennesker, blandt andet nogen få piger fra skolen. Hun har intet selvtillid og til 1D's signing prøver hun bare at undgå øjenkontakt da hun føler sig endnu mere utryg blandt så søde, og rimelig lækre drenge. Men lykken er med hende, hende og kusinen Emily ender med at falde i snak med drengene, og nogen af drengene begynder at vise lidt interesse for hende.
Signingen ændre hendes liv, dog med en del forhindringer mellem hende og 'ham'.

25Likes
41Kommentarer
3370Visninger
AA

3. Where Are You Harry?

"Skal jeg ringe? Hvad nu hvis det er et forkert tidspunkt? Kunne han ikke bare sige det face to face?" Jeg tøvede meget, hvorfor skulle jeg ringe? "Isabella, du er 16 og du spørger din 12 årige kusine? Ring dog til ham! Han bliver skuffet når han har givet dig sit nummer, også du ikke engang ringer! Nu bliver jeg nød til at være den voksne." Sagde Emily, med et smørret grin plantet fast på ansigtet. Hun havde jo ret? "Jeg tror godt han ville have snakket med dig face to face, men du stod jo stille, og lignede en der var ved at besvime. Jeres samtale ville ikke blive til særlig meget så." Sagde hun igen, og begyndte at grine højere. "Meget sjovt Em." Snerrede jeg af hende, med et lille smil. Spring nu ud i det! Du kan godt Isabella, vis Harry du ikke er bange for at ringe! Inden længe havde jeg tastet talene ind på min IPhone. Jeg kiggede bare på skærmen, min hånd rystede helt vildt. Skulle jeg trykke 'Ring'? Nok en af de sværeste situationer i hele mit liv, at trykke på en grøn knap. Selv i mine tanker fik jeg det til at lyde dumt. Jeg tog chancen, og trykkede på den grønne knap.

"Hallo? Det er Harry, hvem snakker jeg med?" 

Åh gud, jeg kunne ikke, jeg gispede lavt. Det var for meget! Jeg trykkede på den røde knap, og lagde på. "Hmm, måske jeg bare skulle vente lidt." Sagde jeg lige så stille. Emily kiggede på bare på mig, og hentød til jeg skulle ringe igen, jeg kunne se det i hendes øjne. Jeg gik ind og fandt nummeret igen, og ringede så op igen.

"Isabella?"

Lød det fra den anden ende af røret. Hvordan vidste han det var mig? Havde han allerede mit nummer?

"Em ja? Hvordan vidste du det var mig?"

 

"Isabella, du lignede en der havde set et spøgelse før, til signingen. Du sagde ingenting! Det er ikke særlig svært at vide det var dig der ringede, jeg hørte du gispede, og vidste med det samme, at det var dig, du behøver ikke være nervøs."

Hvor var det sødt at han kunne huske mit navn, det var det eneste jeg tænkte på. Men hvor havde han mit navn fra? Jeg havde jo ikke fortalt ham mit navn før, da alt det tågede for mig. Det skræmte mig lidt, at han allerede kunne mit navn.

"Hvor kan du mit navn fra? Jeg fortalte det ikke til jer før?"

 

"Din kusine fortalte mig og de andre det, det er sødt. Jeg kan godt lide det navn."

 

"Tak, jeg kan også lide dit navn, Harry."

Mumlede jeg usikkert. Gad vide om han hørte det, ej hvor var det pinligt. 

"Jeg tænkte på om dig og din kusine, ville mødes med i kælderen i den bygning hvor vi skrev autografer. I kunne kører med os til koncerten, din kusine virkede som stor fan, i velkommen til at komme backstage, vi har pas til jer her? hvis i er interesseret."

Jeg kunne slet ikke tro mine egne ører. Havde han lige spurgt om vi ville mødes i en kælder med 'dem', kører med dem til koncerten, Og også få backstage pas! Hvor var det vildt! Men hvorfor i kælderen? hvorfor ikke bare ved indgangen? Når ja, jeg ville heller ikke gide angribes af fans ved indgangen hvis jeg var kendt, det var nok derfor vi skulle komme ned i kælderen. Smart tænkt af dem!

"Det vil vi rigtig gerne! Tusind tak for det, skal vi bare komme nu? Eller hvornår skal vi gå derned?"

 

"Bare nu. I skal gå ind til receptionen først, få jeres backstagepas som vi har lagt der, også skal i gå ned i kælderen. En dørmand står dernede ved navn Raul, bare vis passene også viser han jer vej til der hvor vi er, der går nok 20 minutter inden vi kører, jeg bliver nød til at lægge på nu, du skriver bare hvis der er noget. Vi ses om lidt smukke."

Jeg kunne ikke tro mine egne ører? Havde han lige kaldt mig smukke? Så sødt! Der var aldrig nogen bortset fra mine forældre, min bedsteveninde og min kusine der havde kaldt mig smuk. Jeg var aldrig blevet kaldt smuk før af en dreng, og slet ikke en dreng der er verdensberømt! Vi løb ind, fik vores pas, spurtede ind i elevatoren også ventede vi ellers bare på at være i kælderen. Da vi kom ud fra elevatoren, kunne vi se en lidt tyk mand stå for enden af gangen. Jeg var lidt usikker, men da vi kom tættere på, så jeg han havde et skilt hvor der stod 'Raul'. Vi viste ham passene, og han kaldte hurtigt på en anden vagt der skulle tage over for ham. Vi blev vist ind i et rum, og med det samme kunne jeg hører den fantastiske latter, jeg havde hørt tidligere! Min kusine fór over til Niall, hun havde altid sagt at han helt klart var den sødeste, og især med hans accent! Niall grinte bare og løftede hende op igen, godt min kusine ikke vejer så meget.

"Hej søde Emily!" Sagde Niall, og begyndte så at grine igen. Sikke den dreng dog kunne grine. Jeg kiggede rundt og kunne kun se fire drenge. Ham med krøllerne, altså Harry, hvor var han henne? 

 

__________________________________________________________________________________________

 

Det blev lidt kort denne gang, min computer synes den skulle gå ned.

Undskyld for stavefejl. Der kommer måske mere i aften!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...