Save You Tonight - 1 Direction

Isabella Dust er en pige på 16 år. Hun pjækker tit fra skolen, da hun er skolens mobbeoffer. Isabella lukker ingen ind i hendes liv andre end hendes bedsteveninde, Kanika, og hun har meget svært ved at kigge sig selv i spejlet, pågrund af de spydige ord om hendes udseende hun får. Alt vender dog, da hun får et tilbud om at tage til koncert med sin 12 årige kusine, for at hører One Direction. Isabella er meget modstander af det i starten og føler sig bare mere utryg blandt så mange mennesker, blandt andet nogen få piger fra skolen. Hun har intet selvtillid og til 1D's signing prøver hun bare at undgå øjenkontakt da hun føler sig endnu mere utryg blandt så søde, og rimelig lækre drenge. Men lykken er med hende, hende og kusinen Emily ender med at falde i snak med drengene, og nogen af drengene begynder at vise lidt interesse for hende.
Signingen ændre hendes liv, dog med en del forhindringer mellem hende og 'ham'.

25Likes
41Kommentarer
3292Visninger
AA

4. What A Surprise!

"Hvor er Harry henne?" Spørger min kusine om, jeg tror hun kunne se at jeg ledte forvirret efter ham. Han er jo egentlig grunden til jeg gad komme, jeg kunne jo bare have sagt nej, og ikke fortalt min kusine om hans tilbud, så kunne vi have kørt derover selv. "SKAAAAT?" Råber ham med den stribede trøje og selerne, jeg mener det er ham der hedder Louis. Hvorfor råbte han skat? "Jeg kommer nu BooBear!" Jeg kunne tydeligt genkende den stemme! Det var Harry. Hvorfor kaldte Louis ham skat? Er de sammen? Altså et forhold? Jeg så Harry komme ud fra en anden dør, han kiggede over på mig, og smilede både med munden og med hans øjne. Hvor perfekt kunne han lige blive! Louis løb over til Harry, og krammede ham. Jeg ville helst ikke tænke det her, men er de bøsser? Godt nok har jeg kun hørt lidt om One Direction, men hvis der var nogen af dem som kom sammen, så ville jeg da have hørt det som noget af det første overhovedet. Jeg stod bare i min egen verden, indtil jeg lige pludselig kunne mærke nogen arme omkring livet på mig. "Hvorfor så nervøs? Det har du da ingen grund til søde." Lød det lige ind i mit øre, jeg blev virkelig nervøs når Harry stod så tæt på, jeg kunne dufte hans parfume, og fik bare lyst til at stå der hele dagen, og bare dufte til ham. Jo tættere på han kommer, jeg mere nervøs blev jeg! Jeg tog mig sammen, jeg kan jo ikke blive ved med at være stille, de ville jo blive trætte af det, og ville synes jeg er kedelig. "Jeg er da ikke nervøs?" Løj jeg, men jeg fik dog sagt noget. De kiggede allesammen på mig, som om det var underligt jeg sagde 5 ord, uden at kigge ned i jorden, eller sige 'ehm'. "Er du sikker på du ikke er nervøs?" Hviskede han i mit øre, mens han stadig havde armene omkring mig. Han gav mig lyst til at sige en hel masse, bare snakke derud af! "Hvorfor skulle jeg være nervøs?" Sagde jeg med et genert smil plantet i ansigtet. "Man kan jo aldrig vide hvad der sker? Ville du ikke være nervøs hvis du nu blev kidnappet, og ikke kunne se noget?" Hvad mente han med det? "Jeg ville ikke være nervøs, jeg ville være bange!" Jeg nåede ikke sige mere, før jeg fik trukket en hue ned over hovedet. "Hvad skal det her til for?" råbte jeg. Jeg blev holdt i armene, og kunne tydeligt hører min kusine, og nogen af drengene grine. Hvorfor var det sjovt, jeg kunne ikke se noget og jeg blev bare skubbet rundt, og stadig holdt fast af en eller anden. Noget sagde mig det var Harry, for han havde lige stået og spurgt ind til min nervøsitet, og blive bortført og sådan nogen ting. Vi stoppede op, sikkert fordi vi skulle ud af en dør eller noget. Jeg hørte Liams stemme råbe: "Vi tager den anden vej ud, og kommer og henter jer her om lidt, bare bliv der!" Hvor havde han tænkt os vi skulle gå hen? jeg havde hue for øjnene, og ville ikke gå nogen steder hen sådan. 

 

**

 

Jeg tror vi havde stået der i 10 minutter, og der skete ingenting. Hvorfor tog det dem så lang tid. Egentlig havde jeg ikke så meget imod det, jeg var jo sammen med Harry. De hænder som havde styret mig igennem en masse ting, dem som sad plantet på min arme, begyndte stille og roligt at køre ned til livet. Jeg kunne dufte en parfume igen, men det var ikke den samme som før. Var det ikke Harry der holdte om mig? Hvem var det så, og hvorfor plantede personen sine arme rundt om mig? Den eneste der gjorde det var Harry. Jeg blev vendt rundt, og følte pludselig min krop blive presset ind til en andens. Jeg kunne mærke hvor tætte på hinanden vi var, jeg kunne mærke hans hjerte hamre, og mærke ham trække vejret. Huen blev stille trukket over mine læber, og jeg kunne med det samme mærke mine læber mod hans. Hvem var det? Jeg prøvede at skubbe mig væk fra ham, men jeg følte mig svag. Jeg håber altså ikke det var Raul. Han var nok den jeg mindst ville forvente et kys fra. Jeg prøvede at fører min arme op omkring hans arme, for at nogenlunde have et blik over hvem det kunne være. Hans arme var muskuløse, det var ikke spaghetti arme, eller store hænge arme. Raul var heldigvis udelukket nu! Jeg fik endelig kræfter nok til at skubbe mig væk fra ham. Jeg blev vendt om, og nu stod vi helt som vi gjorde i starten.

En dør åbnede, og jeg blev ført op af en trappe, og ind i en bil. Døren blev lukket, og jeg kunne hører bilen starte, og mærke vi begyndte at køre. Jeg fik hevet huen af, og 6 ansigter sad og stirrede på mig. "Du ligner en der har set et spøgelse." Sagde Niall, og begyndte at grine, jeg var også stadig lidt skræmt efter det kys. Aldrig i hele mit liv har jeg kysset en dreng. "Jeg fortalte jeg før, at jeg ville blive bange hvis jeg blev bortført." snerrede jeg af ham. "Hvorfor er du så sur?" Spurgte Harry om, og begyndte at fnise lidt. "Hvem fulgte mig rundt?" Jeg blev nød til at vide det! Hvem havde kysset mig? "Det er et godt spørgsmål." Svarede Zayn, og sendte et charmerende smil til mig. Jeg spurgte ikke om mere, da jeg udemærket godt vidste jeg ikke vil få et svar, så jeg gav bare op nu. Den lange tur til koncerten, lærte jeg godt nok meget om dem, jeg vidste stortset alt om dem nu, på kun denne 30 minutters lange køretid. Så høves jeg ikke spørge om det senere.

 

**

 

"Hvor er det vildt vi er backstage til One Directions koncert!" Råbte min kusine, da drengene var gået på scenen. Jeg tror koncerten havde været igang i 2 timer nu, og der var sikkert nok 2-3 timer endnu. I det de begynder at synge 'I should've kissed you', begynder jeg at tænke på det kys i kælderen igen. Jeg kunne ikke rigtig glemme det nu, jeg blev bare ved med at spekulere over det. Hvorfor havde personen kysset mig? Kunne det være Louis? Nej han havde jo kæreste på, det ville han aldrig gøre i mod hende. Hvad med Niall? Nej han havde jeg sikkert rendt rundt med min kusine, eller det kunne jo måske godt være ham. Hmm.. Og Harry var udelukket. Liam havde kæreste på, og det var også ham der sagde de ville gå den anden vej. Hvad med Zayn? Kunne det være ham, han havde jo også stået og smilet lidt til mig til signingen. Jeg vidste det ikke rigtigt. Hvem var det? Jeg stilte mig selv det spørgsmål hele tiden. "Tak for denne aften! Vi er så glade for at være her, og i rocker for vildt!" Hørte jeg Liam råbe oppe fra scenen af. De kom om bag ved, og folk begyndte allerede at rydde op nu, efter deres vilde optræden. "Vil i gerne have et lift hjem?" Spurgte Louis om. "Nej vi bliver hentet af mine forældre, de er allerede på vej." Svarede jeg, jeg ville egentlig gerne kører med dem, men mine forældre var allerede kørt hjemmefra. Vi delte numre ud mig og drengene, min kusine fik Nialls nummer, også var hun bare lykkelig! Vi gik ud på parkeringspladsen, og om bag en busk, da drengene gerne ville vente med os, de havde klædt sig ud, og så helt unormale ud, de blev dog ikke genkendt. Parkeringspladsen var allerede tom. Det var også halvanden time siden koncerten sluttede, der var bare langt fra mig af og hertil. "Jeg smutter lige på toilettet inden de kommer Em." Sagde jeg, og derefter løb jeg ind på toilettet. 

Da jeg skulle vaske hænder, kiggede jeg mig selv i spejlet. "Hvem ville kysse sådan en som mig?" Hviskede jeg til mig selv. Jeg vente mig om og var på vej ud, da Zayn lige pludselig stod foran mig. "Jeg ville gerne kysse en som dig, det var derfor jeg gjorde det." Sagde han og blinkede til mig, mens han kærtegnede min ene kind, med et sødt og charmerende smil, jeg ikke kunne modstå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...