Save You Tonight - 1 Direction

Isabella Dust er en pige på 16 år. Hun pjækker tit fra skolen, da hun er skolens mobbeoffer. Isabella lukker ingen ind i hendes liv andre end hendes bedsteveninde, Kanika, og hun har meget svært ved at kigge sig selv i spejlet, pågrund af de spydige ord om hendes udseende hun får. Alt vender dog, da hun får et tilbud om at tage til koncert med sin 12 årige kusine, for at hører One Direction. Isabella er meget modstander af det i starten og føler sig bare mere utryg blandt så mange mennesker, blandt andet nogen få piger fra skolen. Hun har intet selvtillid og til 1D's signing prøver hun bare at undgå øjenkontakt da hun føler sig endnu mere utryg blandt så søde, og rimelig lækre drenge. Men lykken er med hende, hende og kusinen Emily ender med at falde i snak med drengene, og nogen af drengene begynder at vise lidt interesse for hende.
Signingen ændre hendes liv, dog med en del forhindringer mellem hende og 'ham'.

25Likes
41Kommentarer
3344Visninger
AA

9. The Kiss.

 

Isabellas synsvinkel.

 

Jeg kunne mærke solens stråler på mig, jeg havde haft en fantastisk aften med Harry. Han var alt jeg havde brug for. Mine drømme handlede dog stadig om Zayn, jeg forstod ikke hvorfor. Måske ville jeg ikke have Harry, men Zayn. Jeg var på vej til at åbne mine øjne, da jeg kunne hører nogen snakke. ”Jeg forstår det ikke.” Jeg kunne genkende stemmen, det var Zayn. Havde han opdaget mig og Harry sammen? Det kunne umuligt være godt, efter alt jeg havde hørt og fået at vide. ”Slap nu af Zayn, du har jo næsten ikke engang snakket med hende. Jeg har brugt så meget af min tid på at få hende til at føle sig hjemme, hun er jo altid alene hjemme. Jeg ville hjælpe hende, og selvom du kan lide hende, så har du ikke vist det særlig meget.” Harrys stemme lød hård, jeg havde lyst til at åbne øjnene, men inderst inde ville jeg gerne hører mere. ”Jeg ved det godt Harry, jeg har bare været lidt genert. Jeg har jo fortalt dig hvad hun gør ved mig, og så opdager jeg dig i seng med hende.” Zayns stemme skræmte mig lidt. Vi sov jo bare mig og Harry, der skete ikke mere. Jo, vi kyssede lidt, og kærtegnede hinanden, men vi havde jo ikke ligefrem haft sex eller noget. Det ville nok stadig lyde voldsomt i Zayns ører. Gad vide om han vidste det, altså om Harry havde fortalt ham om hele aftenen. Jeg nåede ikke at tænke mere, da jeg kunne mærke jeg skulle nyse. Jeg blev nød til at prøve og holde det inde, ellers ville de lukke for deres samtale, og opdage at jeg var vågen. ”AACHUU” Jeg kunne ikke holde mit nys tilbage, desværre. Jeg satte mig op, og så på dem begge to. De vendte hurtigt deres blikke mod mig, og begyndte så at grine. ”Prosit søde.” Sagde Zayn. Det var første gang Zayn havde kaldt mig søde, det var lidt mærkeligt, da Harry var den eneste der kaldte mig det, han var jo også den eneste jeg havde snakket sådan rigtig med. Jeg så hvordan Harry kiggede med store øjne på Zayn, som bare sad og smilede til mig. Jeg sendte ham selvfølgelig et smil tilbage. ”Tak.” Svarede jeg, det var underligt at se den måde Zayn smilede på. Det var så charmerende, ligesom med Harrys smil. Jeg rejste mig op, og stod så med ryggen til Harry og Zayn, jeg havde bare lige glemt jeg kun stod i undertøj. ”God røv.” Jeg vendte mig om, og mødte så Zayns øjne. Han blinkede og smilede derefter frækt til mig. Jeg kunne se Harry var ligeglad, det så i hvert fald sådan ud. Han havde satte en kold facade op, så jeg kunne ikke læse noget som helst på ham. ”Tak, vil i ikke være søde at gå ud? Jeg skal lige klæde om.” Jeg smilede til dem begge, hvorefter de forlod værelset.

Da jeg kom ud i stuen, sad alle drengene og så tv. De var der alle sammen, hvor var det pinligt hvis Harry eller Zayn fortalte hvad der lige var sket. De vendte sig alle om, men der var kun én jeg lagde mærke til. Harry lavede elevator blikket på mig, og nikkede derefter tilfreds. Jeg forstod det ikke rigtig, men det var også ligemeget. ”Hej drenge.” Jeg fik stille ordene ud af min mund. Jeg var stadig mobbeofferet, jeg følte bare jeg kunne åbne mere op når jeg var i nærheden af Harry. De sagde alle godmorgen i kor, Niall tilføjede dog 'jeg er sulten, skal vi ikke spise' efter han havde sagt godmorgen, vi nikkede alle sammen og gik så ud for at få noget at spise.

”Jeg tror bare jeg tager hjem nu, jeg savner lidt min seng.” sagde jeg grinende. Vi havde spist færdigt, og mest af alt havde jeg lyst til at blive, men jeg kunne mærke at jeg gerne ville sove noget mere, og i Harrys tilstedeværelse ville jeg aldrig falde i søvn. ”Du kan også bare sige du ikke vil være sammen med os.” Sagde Niall, og begyndte derefter at lave et trist ansigt. Jeg kunne dog godt se han ikke mente det. Jeg grinede bare af ham, og lavede så en grimasse. ”Du er vidst ikke så genert længere efter du har været sammen med Harry, var har han gjort ved dig?” Tilføjede Louis, hvorefter han blinkede til mig. Jeg kunne godt forestille mig hvad han mente, og der var absolut ikke sket noget! ”Han har ikke gjort noget ved mig, Lewis.” Sagde jeg, vi begyndte alle at grine, undtagen Louis. Jeg havde hørt hvordan han hadede at blive kaldt Lewis. ”Ligenu savner jeg da du var stille, og genert.” Tilføjede han, mens han gik tættere og tættere på mig. ”Du må vel bare vende dig til det.” Svarede jeg, og grinede så videre. ”Sig undskyld.” Sagde Louis med et lille smil på læben. Jeg rystede på hovedet. Han løb over og skubbede mig ned i sofaen, hvorefter han begyndte at kilde mig. ”STOOOOP LOUIS!” Jeg var flad af grin, jeg var så kilden at de ikke ville kunne forstå det. ”Det kilder altså helt vildt!” Skreg jeg igen til ham. ”Sig undskyld!” Råbte han mens han grinede. ”Aldrig!” Jeg skreg stadig af grin, og kunne ikke holde det ud længere, jeg blev nød til at give op. ”Undskyld Louis!” Råbte jeg. ”Du skal sige 'Undskyld Louis, jeg gør det aldrig igen fordi du er så sød og pæn. Du er min gud'!” Tilføjede han så. Jeg kiggede på ham med store øjne, og stoppede med at grine. Der gik dog kun 2 sekunder før jeg startede med at grine igen. ”Okey så! Undskyld Louis, jeg gør det aldrig igen fordi du er så sød og pæn. Du er min gud!” Råbte jeg til ham. Han stoppede med at kilde mig, og satte sig så ovenpå mig. ”Er du sød at rykke dig så jeg kan komme hjem?” Spurgte jeg ham om, med et lille smil på læben. Jeg prøvede på at virke seriøs. ”Må jeg overveje det til i morgen?” Spurgte han så. Jeg kiggede irriteret på ham, hvor han så bare lavede en grimasse til ham. ”Nej du må ikke overveje det til i morgen, jeg vil hjem nu!” Råbte jeg til ham. Et højt grin undslap mine læber, og de andre drenge kunne heller ikke holde et grin inde. ”Okey, men på én betingelse.” Jeg kiggede nysgerrigt på ham. Hvad ville han have mig til at gøre. Jeg nikkede for at vise ham at han kunne fortælle det. ”Du skal kysse Zayn.” Sagde han. Et meget lavt gisp undslap mine læber. Louis vidste da godt at jeg havde været sammen med Harry, han vidste da godt vi havde sovet sammen, men.. Harry havde jo fortalt han kunne ville være venner. Alt poppede op inde i mit hoved. Zayn havde jo fortalt de andre drenge om hvor meget han kunne lide mig osv. Mens Harry bare havde sagt at vi var venner, og at han bare ville have mig til at føle mig hjemme. Jeg kiggede over på Harry, som bare stod og smilede. Jeg kiggede videre rundt på de andre. De stod alle og smilede, undtagen Zayn. Han kiggede ned i jorden og begyndte at rødme. Zayn løftede hovedet, og dér tog jeg fejl. De smilede alle sammen, også Zayn. Han både smilede og rødmede. ”Hvorfor?” Spurgte jeg Louis om, med et falskt smil. Louis begyndte bare at grine. ”Du ved jo godt hvor meget han ønsker et kys fra dig.” Svarede Louis. Zayn puffede ham hårdt i siden, hvorefter Louis bare begyndte at grine endnu mere. Jeg kiggede igen på Harry, som bare smilede og nikkede til mig. Hvad skete der? Godt nok havde han sagt vi kun skulle være venner, men han havde lagt så meget an på mig, ligesiden første gang vi så hinanden. Jeg er ligeglad med hvad Harry havde sagt. Jeg er sikker på han havde bare lidt følelser for mig, men når han bare stod og så så ligeglad ud. Hvorfor så ikke bare kysse Zayn, så kunne jeg jo også komme hjem, det skulle jo bare været et hurtigt kys. Jeg kiggede på Louis og lavede en grimasse, hvis han ville have jeg skulle kysse Zayn, så skulle han få sin vilje. Men skulle det være på munden eller kinden? Han kunne bare få det på kinden. Jeg gik over mod Zayn, og kyssede ham så på kinden. ”Må jeg komme hjem nu?” Spurgte jeg om. Louis kiggede på mig, med et blik der prøvede at fortælle mig noget. Jeg vidste godt hvad det blik betød. Det betød at kysset på kinden ikke var nok. ”Du sagde ikke hvor jeg skulle kysse ham henne? Lad mig nu komme hjem.” Sagde jeg og prøvede at virke seriøs. Jeg kiggede over på Zayn, det var første gang jeg kiggede på ham efter kindkysset. Han så glad ud, næsten alt for glad. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Jeg fik øjenkontakt med ham, og nu stod vi sikkert begge to og lignede idioter der smilede til hinanden. ”Du vil jo gerne kysse ham Isa, du kommer ikke hjem før du har kysset ham.” Sagde Louis, jeg kiggede på ham og gik så over mod Zayn igen. Han havde stadig ikke sagt hvor jeg skulle kysse ham henne, så jeg skulle til at kysse ham på kinden igen men nåede det ikke. ”På munden dumme!” Råbte Louis, med et smil over læberne. Jeg rakte bare tunge af ham. Inden jeg nåede at vende mig om mod Zayn, kunne jeg mærke et par arme om mig. Jeg kiggede op, og mødte Zayns øjne. Inden jeg vidste det, var hans læber plantet på mine. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...