Save You Tonight - 1 Direction

Isabella Dust er en pige på 16 år. Hun pjækker tit fra skolen, da hun er skolens mobbeoffer. Isabella lukker ingen ind i hendes liv andre end hendes bedsteveninde, Kanika, og hun har meget svært ved at kigge sig selv i spejlet, pågrund af de spydige ord om hendes udseende hun får. Alt vender dog, da hun får et tilbud om at tage til koncert med sin 12 årige kusine, for at hører One Direction. Isabella er meget modstander af det i starten og føler sig bare mere utryg blandt så mange mennesker, blandt andet nogen få piger fra skolen. Hun har intet selvtillid og til 1D's signing prøver hun bare at undgå øjenkontakt da hun føler sig endnu mere utryg blandt så søde, og rimelig lækre drenge. Men lykken er med hende, hende og kusinen Emily ender med at falde i snak med drengene, og nogen af drengene begynder at vise lidt interesse for hende.
Signingen ændre hendes liv, dog med en del forhindringer mellem hende og 'ham'.

25Likes
41Kommentarer
3307Visninger
AA

13. Shut Up And Drive

Harry’s synsvinkel.

 

Tanken om at Zayn sidder i bil med Isabella, gør ondt. Rigtig meget endda. Tanken om at han sikkert sidder og får hende til at smile, gør endnu mere ondt. Ikke fordi jeg ikke vil have at hun smiler, for det vil jeg! Jeg vil bare ikke have at det er Zayn der får hende til det. Men der var intet at gøre. Heldigvis var de på vej hjem til os nu, så de ville være her om ikke så længe.

Jeg havde lovet Zayn at mig og Isabella kun var venner, men inderst inde ville jeg rigtig gerne mere. Hun var lige noget for mig, men Zayn havde det på samme måde.

Forskellen var bare, at Zayn var meget åben omkring det, og jeg holdt det for mig selv. Og jeg måtte bare komme videre. Ja, Isabella havde fortalt mig at Zayn ikke var hendes type, men jeg kunne tydeligt se at det ikke var sandheden. Jeg så hvordan hun nød at kysse Zayn, også selv om hun sikkert ville sige senere at det ikke betød noget, bare for at få drengene til at tie. Jeg vil ikke have det splitter os ad, og hvad nu hvis det slet ikke bliver til noget mellem dem?

Det må tiden jo vise.

 

Isabellas synsvinkel

 

”Zayn lås nu op så vi kan komme ud!”

”Så sig undskyld! Ellers begynder jeg også at græde!”

Jeg var måske kommet til at sige at Zayn følte den lidt for meget når han tog billeder, eller fik taget billeder. Jeg sagde ’måske’ at han lignede en uskyldig lille dreng der prøvede at spille lækker. Det synes han ikke var sjovt, eller… han grinede, men nu har han så låst døren til bilen, og vi holder lige foran lejligheden, men kan ikke komme ud, før jeg siger undskyld.

Hvilket jeg ikke har tænkt mig at gøre.

For han føler den lidt for meget.

Haha

Kunne godt misforstås, hæ

”lås døren op, NU!” kommanderede jeg.

”Så sig undskyld baby”

Uha, det giver lidt kuldegysninger, når han kalder mig baby.

Det har han gjort hele vejen hjem fra mig af!

Jeg er ikke nogens baby, jeg er bare mig selv.

Offeret.

Som har meget mere selvtillid sammen med de 5 tabere.

Lige pludselig bankede det hårdt på ruden, og havde det ikke været for Zayn som var hurtig til at låse bilen op, havde jeg smadret ruden, og sprunget ud af vinduet.

”slap af baby, det er bare Niall” sagde Zayn.

Jeg kiggede ud af Zayn’s vindue, og så.. intet?

”Hvad snakker du om? Der er ikke nogen derude?”

Zayn begyndte at grine. ”gå du hellere ud og kig efter” sagde han og blinkede.

Jeg åbnede døren, steg ud af bilen, og gik så om på den anden side, hvor jeg så Niall ligge og rulle rundt på jorden som en lille hund. Bortset fra at han grinede.

Rigtig meget

Og det gør hunde ikke

”ååååh du skulle have set dig selv!” fik Niall sagt mellem sine små latteranfald.

”Du så sjov ud!”

Zayn steg nu også ud af bilen, og han grinede næsten lige så meget som Niall.

”så var det altså heller ikke sjovere. Seriøst tag jer sammen, og lad os komme ind.” sagde jeg.

Ingen respond

De lå bare dér.

På jorden, og grinede…

Af mig..

”så går jeg bare selv ind”

Jeg gik om til bagage rummet, tog mine ting ud, og gik så hen mod indgangen, og fik meget hurtig båret mig selv og alle mine ting, som drengene ikke kunne tage fordi de er dumme, helt op på 4 sal.

Elevatoren var selvfølgelig ude af drift.

Og de har åbenbart ikke nogen rulletrapper.

Så det måtte blive trapperne.

Døren åbnede sig foran mig, og dér stod en forvirret Liam, og kiggede spørgende på mig.

”hvor er Zayn og Ni..”

”Spørg ikke” fik jeg hurtigt afbrudt.

Liam begyndte bare at grine, og som den søde dreng han var, tog han alle mine tasker ind i stuen.

Han er virkelig noget af det sødeste. Han er i hvert fald sødere end  Niall og Zayn.

”hvor har du gjort af Nia…”

”SPØRG IKKE” Liam afbrød denne gang Louis.

Jeg vidste godt Liam bare prøvede at lave en dårlig efterligning af mig fra før, og ærligt…Han gjorde det dårligt.

Harry kom også gående ud i stuen og han skulle lige til at spørge om det samme som Liam og Louis havde gjort, men inden han nåede at sige mere, afbrød Louis og Liam ham.

”DU SKAL IKKE ENGANG TÆNKE PÅ AT SPØRGE HVOR DE ER.” råbte de til ham.

Harry stod helt forvirret og forstod intet, ligesom Liam, da jeg sagde til ham.

Døren blev revet op ude i gangen, og jeg kunne stadig hører dem grine, og vidste med det samme, at dette ville blive en meget lang aften.

”hvad sker der?” spurgte Harry om.

”ikke noget, der skete absolut intet!” fik jeg hurtig sagt.

Niall og Zayn grinede endnu højere, og vi kunne alle se hvordan de hev efter vejret.

Så sjovt var det da heller ikke…

”I skulle have set hendes ansigt drenge!” Sagde Niall, og grinede videre

”Det var det sjoveste jeg længe har set!” Fik Zayn derefter sagt, og grinede også videre.

Inden længe vidste de alle hvad der var sket.

Og dér stod jeg.

Midt i Louis og Harrys lejlighed, og kiggede på 5 drenge som grinede.

De ikke bare grinede, de var ved at dø af grin.

På grund af mig.

Det her ville blive en meget meget lang aften…

ugh

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...