Save You Tonight - 1 Direction

Isabella Dust er en pige på 16 år. Hun pjækker tit fra skolen, da hun er skolens mobbeoffer. Isabella lukker ingen ind i hendes liv andre end hendes bedsteveninde, Kanika, og hun har meget svært ved at kigge sig selv i spejlet, pågrund af de spydige ord om hendes udseende hun får. Alt vender dog, da hun får et tilbud om at tage til koncert med sin 12 årige kusine, for at hører One Direction. Isabella er meget modstander af det i starten og føler sig bare mere utryg blandt så mange mennesker, blandt andet nogen få piger fra skolen. Hun har intet selvtillid og til 1D's signing prøver hun bare at undgå øjenkontakt da hun føler sig endnu mere utryg blandt så søde, og rimelig lækre drenge. Men lykken er med hende, hende og kusinen Emily ender med at falde i snak med drengene, og nogen af drengene begynder at vise lidt interesse for hende.
Signingen ændre hendes liv, dog med en del forhindringer mellem hende og 'ham'.

25Likes
41Kommentarer
3290Visninger
AA

6. I Should've Told You How I Feel.

 

Vi sad i bilen på vej hjem, der var stille ingen af os sagde noget. Det var et lidt akavet øjeblik, Harry havde næsten lige stået og fortalt hvad jeg gjorde ved ham, og at jeg ikke var som andre, og nu sad vi begge og var helt stille. Harry virkede virkelig genert og nervøs. Han åbnede munden, og jeg var virkelig bange for hvad han skulle til at sige. ”Kunne du tænke dig at overnatte hos mig?” Det overraskede mig meget at han bare spurgte ligeud, jeg troede han ville begynde at snakke om det der skete før, men inderst inde var jeg egentlig glad for han undlod det emne. Jeg kunne vel godt sove der, mine forældre kom jo alligevel sent hjem, jeg kunne bare fortælle jeg sov hos Kanika. ”Tjaaa, jov. Men jeg skal jo i skole i morgen?” svarede jeg, jeg var begyndt at gå i skole hver dag, jeg kunne jo ikke blive ved med at pjække. Og efter episoden med Ashley, som var overrasket over at Harry gav mig sit nummer, har hun holdt sig lidt væk. ”Jeg skal nok kører dig i skole søde.” Svarede han med en helt vildt sød stemme. Jeg fik lov af mine forældre, og lavede en aftale med Kanika om, at hvis de ringede og spurgte om jeg var der, så skulle hun svare ja.

Vi kom ind af døren til hans lejlighed, og jeg var virkelig overrasket over hvor stort det var! Jeg havde aldrig set en så stor lejlighed før, boede han helt alene i sådan en mega lejlighed? ”Hey Harry, hvor har..” Stemmen stoppede, og jeg så Louis stå ovre i døren, jeg kunne se et køkken bag ham, så jeg gættede på det var køknet. Louis kiggede frem og tilbage på mig og Harry, og stod og smilede lidt til os begge. ”Isabella? Louis og jeg deler lejlighed, han er min roomie! Jeg håber det er ok, han også er her.” Sagde Harry, og begyndte at grine lidt. ”Det er da helt iorden, det er jo jeres lejlighed, den kan jeg ikke bestemme over.” Jeg synes det var meget sjovt han spurgte mig om det var 'iorden' at Louis var der. ”Skal du sove her Bella?” Louis kiggede nysgerrigt på mig, med et smil som godt kunne misforstås, jeg vidste udmærket godt hans tanker, og det ville ikke komme til at ske! ”Ja, jeg skal sove her, hvis det er iorden.” fnes jeg, og blinkede så til ham. Han grinte bare, og gik over og krammede mig. ”Ved Zayn du er her?” Spurgte Louis om. Jeg kunne se Harrys smil forsvandt, og han lod sine øjne glide ned i gulvet. ”Nej det ved han ikke, jeg har i hvert fald ikke fortalt ham det.” Svarede jeg meget alvorligt. Louis lagde ikke mærke til hvordan vores smil forsvandt, han var selv meget seriøs omkring det med om Zayn vidste det. ”Jeg ringer til ham, og de andre. Så kan de komme forbi! Zayn bliver lykkelig når han ser dig her.” Louis råbte af glæde, og løb ud i køknet. Vi nåede ikke at standse ham, før han havde tastet numrene ind på hans mobil, og begyndte at snakke. Jeg gik over og satte mig i den ene af de 2 sofaer der stod i stuen, og lagde mig bare ned, for at lukke mine øjne i og tænke alt igennem. Jeg havde lige håbet på at få Harry for mig selv, eller næsten for mig selv, Louis var her jo. Men det var noget andet, han ville sagtens kunne lade os være hvis det var det, og hvis han vidste hvad der var sket tidligere, ville han nok også give os fred. Men Zayn ville ikke lade mig være, jeg er bange for han vil flirte for meget med mig, og gøre det for offensivt. Jeg satte mig så op, og kiggede på Harry der stadig stod og kiggede ned i gulvet. Han kiggede op på mig, og gik så over og satte sig ved siden af mig. ”Er du sikker på der ikke er noget mellem dig og Zayn?” Hviskede Harry mig i øret. Troede han ikke på det jeg havde sagt? ”Der er ikke noget. Jeg ved i hvert fald ikke noget, så hvis der er noget imellem os, så er det kun ham der ved det. Han er slet ikke min type.” Hviskede jeg tilbage. Harry kiggede op, og sendte mig så et smil. ”Men jeg tror han kan lide dig.” Harrys smil falmede igen, og han kiggede så ned i jorden. ”Om han kan lide mig eller ej, så er han stadig ikke min type. Hvorfor så bekymret?” Jeg ville gerne vide hvad der gjorde Harry så nervøs, for han virkede også meget nervøs, da han spurgte ind til Zayn på marken. Han vendte sig mod mig, tog min hånd, og kyssede den så blidt. Jeg begyndte at spænde helt vildt, og jeg var sikker på Harry kunne mærke det. Han gav så slip på min hånd, og lagde så armen om mig. Inden for 30 sekunder, lå jeg med hovedet på hans bryst, og var ved at falde i søvn, jeg var virkelig træt, og kunne ikke holde mig vågen mere.

 

Harry's Synsvinkel:

 

Isabella lå med hovedet på mit bryst, og var faldet i søvn. Jeg havde ikke indrømmet overfor hende, at jeg faktisk var faldet pladask for hende, jeg fortalte bare at vi kunne være gode venner. Sandheden var bare, jeg ville være mere. Jeg sad bare og så hende sove, hendes øjne var lukket helt i, og det var klart hun var træt. Det havde været en lang dag, og aften derude på marken. Jeg havde håbet på det bare kunne være mig og hende her til aften, jeg ville gerne lære hende rigtigt at kende. Men nu havde Louis inviteret de andre drenge, og det handlede bare om et par få minutter også ville de være her. ”Harry, de er...” Råbte Louis, mens han kom ind i stuen. ”shhhhhhhhhhh Louis!” Hviskede jeg. ”Undskyld. Hvor i søde, det nye par eller hvad Hazza?” Hviskede Louis til mig, han smilede med et stort smil, og jeg kunne ikke lade være med at grine, heldigvis vågnede Isabella ikke af det. Døren åbnede ude fra gangen af, og Louis løb ud for at be dem være stille, så de ikke kom larmende ind, som de plejede.

Der var stille derude fra, og de kom alle sammen gående ind i stuen. Jeg vidste ikke hvordan de ville reagere på mig og Bella, så jeg kiggede bare ned på hende, og roede lidt ved en tot hår der hele tiden faldt hen over munden på hende. Jeg kunne mærke en slags overvågelse, altså at de alle sammen stod og kiggede på os. Jeg løftede mit hoved, og så så hvordan de alle smilede, og nærmest gjorde øjne til at jeg skulle kysse hende på panden. Eller næsten alle, Zayn stod bare og kiggede på mig, mens hans øjne kørte frem og tilbage på mig og Bella. Han så ikke særlig glad ud. De kom over og satte sig ned. Niall, Louis, og Liam i den anden sofa, og Zayn i lænestolen. De blev ved med at kigge frem og tilbage på os, og det lyste klart ud af 3 drenges øjne, at det var så sødt, det der foregik. Men én dreng, holdte sig stadig tilbage. Zayn. Han ignorerede de andre drenges blikke, og prøvede bare at fange mit. ”Er der noget galt Zayn?” Lød det fra Niall, som synes det var chokerende at han skulle se så sur ud når alle andre var så glade. ”Jeg har det fint.” Lød det fra Zayn. Det lød ikke til han havde det fint, men det var hans eget problem. ”Jeg tror jeg går i seng, Isabella er vist også meget træt, og det er jeg egentlig også.” Sagde jeg til dem alle, som bare smilede og vinkede, og hviskede 'godnat'. I det jeg lagde hende ind i sengen, vågnede hun. ”Hvor er jeg, hvad sker der?” Lød det stille fra hende. ”Rolig søde, jeg lægger dig bare i seng. De andre drenge er derude, du faldt i søvn inden de kom.” Svarede jeg hende, hun så så sød ud når hun var træt. ”Jeg bliver lige nød til at gå på toilettet, hvor er det?” Spurgte hun, jeg tog hendes hånd og vi gik ud af døren. Drengene kiggede på os, og jeg så hvordan Zayn kiggede på vores hænder som var flettet ind i hinanden. Jeg ville få nogen ordenlige problemer når hun var gået i morgen. ”Hvad skal i?” Lød det fra Louis, som så meget interesseret på os. Hvilke tanker der dog kørte gennem den drengs hoved ligenu. ”Hun skulle bare på toilettet, og hun vidste ikke hvor det var, så ville bare vise hende det.” Svarede jeg, med et smil og gik så videre. ”Her er toilettet, jeg går bare tilbage på værelset.” Hun gik på toilettet, og jeg gik tilbage på værelset uden at få øjenkontakt med de andre.

Døren åbnede og Zayn kom gående ind, hvad skulle han her? ”Harry? Hvad sker der mellem dig og Isa?” Han prøvede at lyde ligeglad, men jeg kunne hører vreden i hans stemme. ”Vi er bare gode venner, hvorfor?” 'Gode venner', ja, det var det jeg sagde på marken. ”Jeg ville bare lige vide det, du ved jo hvad jeg føler for hende, og du virkede meget lykkelig da hun lå med hovedet på dit bryst.” Hans stemme lød rigtig sur nu, og jeg kunne næsten hører at han ikke troede på min 'gode venner' forklaring. Jeg nåede ikke at svare, før en træt pige kom gående halvt i søvne ind på værelset. Isabella, sprang nærmest op i sengen, hun var så træt at hun bare lagde sig ind til mig. Zayns øjne lyste op af vrede. ”Zayn. Hun gjorde det selv, og det så du os, du ved hun er træt. Der ikke noget her, vi er venner og ikke mere, så ro på.” Jeg blev nød til at få ham til at slappe lidt af, jeg kunne se hvordan han var ved at springe i luften. ”Undskyld Bro. Jeg troede bare virkelig der var noget. Hun får mig bare til at smelte af glæde.. Godnat Haz.” Zayn sendte mig et smil, og gik så ud. Da han havde lukket døren, lagde jeg stille min arm om hende. ”Jeg troede ikke han var så vild med mig.” En hvisken kom ud af Isabellas mund. ”Det er han.” Jeg nåede ikke at svare mere, før jeg lagde mærke til hun sov igen. Den pige faldt hurtigere i søvn end Zayn, det var bare mere sødt med hende. Jeg kyssede hende på panden, ”Godnat søde.” hviskede jeg, og lagde mig så selv til at falde i søvn. Sikke en aften, min mave boblede bare over at være i samme rum som hende, og at ligge så tæt på hende, fik alle boblerne til at springe. What a feeling. What an amasing feeling.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...