Save You Tonight - 1 Direction

Isabella Dust er en pige på 16 år. Hun pjækker tit fra skolen, da hun er skolens mobbeoffer. Isabella lukker ingen ind i hendes liv andre end hendes bedsteveninde, Kanika, og hun har meget svært ved at kigge sig selv i spejlet, pågrund af de spydige ord om hendes udseende hun får. Alt vender dog, da hun får et tilbud om at tage til koncert med sin 12 årige kusine, for at hører One Direction. Isabella er meget modstander af det i starten og føler sig bare mere utryg blandt så mange mennesker, blandt andet nogen få piger fra skolen. Hun har intet selvtillid og til 1D's signing prøver hun bare at undgå øjenkontakt da hun føler sig endnu mere utryg blandt så søde, og rimelig lækre drenge. Men lykken er med hende, hende og kusinen Emily ender med at falde i snak med drengene, og nogen af drengene begynder at vise lidt interesse for hende.
Signingen ændre hendes liv, dog med en del forhindringer mellem hende og 'ham'.

25Likes
41Kommentarer
3306Visninger
AA

5. Good Friends?

Jeg lå i min seng, og slappede af. Det var nu 2 dage siden, Zayn han havde kysset mig. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre eller tænke? Jeg skrev allerede meget med Harry, og han var virkelig sød overfor mig, jeg vil nu også gerne indrømme at jeg måske er faldet lidt hårdt for den dreng. Gid det var Harry der kyssede mig, jeg var overhovedet ikke vild med Zayn. Godt nok var han rigtig flot, også indrømmer jeg gerne at han holder sin trænede mave utrolig godt! Enhver pige ville nok ønske at blive kysset af Zayn, sådan var det bare ikke for mig. Når jeg tænker på One Direction, er Harry altid den første som dukker op i mit hoved. "Hej søde!" Kanika kom gående ind på mit værelse, og gav mig et stort kram da hun nåede min seng. "Hey." Sagde jeg med et bredt smil. "Du har slet ikke ringet eller været i skole, hvad sker der?" Lød hun nervøs. Jeg havde ikke fortalt Kanika, om noget af det. Hun vidste faktisk ingenting, om hvad jeg havde lavet. Jeg har bare ikke rigtig haft tid, hun ville blive vild hvis hun vidste hvad jeg havde været ude for, da hun er en ægte Directioner, eller hvad folk nu kalder det. "Jeg har været sammen med One Direction." Sagde jeg bare ligeud, istedet for at bruge en masse tid på at forklare hvad jeg havde lavet, så ville jeg bare fortælle det, som det var. Et højt grin lød fra hende. Troede hun ikke på mig? Jeg har da altid snakket sandt til hende.

"Keep on joking!" Sagde hun, det overraskede mig meget, hun ikke troede på det. Jeg fortalte hende alt fra top til tå, om hvordan det skete, og hvad der skete. Hun så rimlig overrasket på mig. "Passer det? Har du været sammen med dem?" Spurgte hun. "Ja, jeg har endda fået deres numre, hvorfor tror du ikke på mig?" Jeg viste hende mine beskeder fra Harry, og i det øjeblik hun havde skimmet dem igennem, kiggede hun på mig og begyndte at smile. "Hvor er det vildt!" skreg hun nærmest. Vi sad og snakkede om det i flere timer, og ligepludselig ringede min mobil. Jeg kiggede ned på min mobil, og Harry dukkede op på skærmen. Jeg overvejede om jeg skulle tage den, jeg blev altid så blød i knæene når jeg snakkede med ham. "Tag den Isa!" Råbte Kanika nærmest. "Hej, Det er Isabella." sagde jeg stille. "Hej Bella, hvad laver du?" svarede en hæs stemme. Tænk han havde tid til at ringe til mig, bare for at spørge om hvad jeg lavede. "Jeg sidder bare og snakker med en veninde, hvad med dig?" Spurgte jeg med lidt mere tryk på 'veninde'. "Jeg tænkte på om du ville med ud og køre? Bare en halv times tid eller noget. Men vil da ikke forstyrre, hvis du har en veninde på besøg." Svarede han, og lød lidt ked til sidst. Jeg skulle lige til at svare, men så puffede Kanika til mig, "Jeg smutter bare, tag med ham Isa!" Hviskede hun, så han ikke hørte det. Hun sad og blev ved med at smile. "Sig nu ja!" Hviskede hun lidt hårdere. Jeg nikkede bare til hende. "Hun var alligevel på vej hjem, hvor skal vi mødes?" svarede jeg med en virkelig glad stemme. Kanika, sad bare og dansede for sig selv, og tog jakke på hvorefter hun sendte luftkys, og forsvandt ud af døren. "Jeg holder ude foran din dør." svarede han. Hvor vidste han fra hvor jeg boede, var det nu min kusine der havde givet dem info igen. Ligemeget. Jeg kunne ikke lægge på for hurtigt, hvorefter jeg tog min jakke og løb ud. Der holdte han, jeg så en sort bil, med tonede ruder. Heldigvis havde han rullet vinduet ned, så jeg kunne se at det var ham. Han steg ud af bilen, og gik over imod mig, utroligt at ingen havde fulgt efter ham, han var vel sluppet uden om en masse fans. Han tog mig ind til et varmt kram, det var jo pisse koldt uden for, det havde været et virkeligt dårligt vejr idag. "Skal vi køre?" spurgte han, mens han stille gik hen imod bilen. "Hvor skal vi hen?" Spurgte jeg, hvor ville han kører hen? ligemeget hvor vi var ville der vel være fans. Bortset fra lige her ved mit hus, underligt. "Det er en overraskelse." Lød det fra ham, han vendte sig rundt og blinkede til mig. Jeg gik over mod bilen, og han åbnede døren for mig. Har jeg aldrig nogensinde prøvet før. Han lukkede døren i, og gik over og satte sig ind i hans side. Han startede bilen, og vi kørte stille derud af.

 

**

"GUL BIL!" råbte Harry, og slog mig derefter på låret. "Av!" svarede jeg. "Gjorde det virkelig ondt Bella?" sagde han stille, som om han var bange for at have slået mig for hårdt. "Nej, det var for sjovt jeg sagde av?" Svarede jeg og begyndte at grine bagefter, jeg havde allerede glemt den smerte han lige havde givet mig. Han kørte ind til siden, på en landevej ved en mark, og kiggede så på mig. "Du er noget for dig selv søde." svarede han med et lille genert smil, der gjorde min knæ endnu mere bløde. Han steg ud af bilen, og gik over og åbnede for mig. "Hvad skal vi her?" spurgte jeg om. "Kom med." Svarede han, og tog så min hånd og trak mig længere ud på marken. Vi nåede hen til en masse træer forenden af marken, og han hev mig så med derind. "Hvad er det vi skal Harry?" Jeg var begyndt at blive lidt irriteret, hvad skulle vi her. Han kiggede på mig, og pegede så hen mod et træ, hvor der lå et tæppe, papir og blyanter. "Kom med herovre." Sagde han og jeg fulgte så med ham over mod tæppet. "Har du planlagt dette?" Jeg var rimlig nysgerrig, hvad skulle det til for? Skulle vi tegne hinanden eller hvad. Jeg begyndte at få en kilden i maven, jeg følte lidt at han prøvede på noget. Han lagde sig ned på tæppet, og slog så hånden ned ved siden af ham, og hentød til jeg skulle lægge mig ved siden af. Jeg lagde mig ned ved siden af ham, og kiggede op. Det var det eneste sted hvor træerne ikke skyggede, der var et hul, og vi kunne se direkte op på himlen. Det var ved at blive mørkt, men det virkede ikke til at genere Harry. "Det er altså ved at blive sent Harry." hviskede jeg stille til ham. Han vendte hovedet, og kiggede så på mig med et sødt og charmerende smil. "Kig op på nattehimlen og prøv så at tælle stjernerne." Hviskede han tilbage. Jeg kiggede op, men hvad mente han? Det var jo umuligt at tælle dem alle. "Man kan ikke tælle dem alle Harry, det er umuligt." Sagde jeg til ham, han kiggede overraskende på mig, og begyndte at grine. "Intet er umuligt, jeg har altid lært at du kan hvad du vil. Jeg vil bruge hele natten på at tælle stjernerne, sammen med dig." Sagde han, og blev lidt flov. Lagde han an på mig? Lagde selveste Harry Styles an på mig? Mig som bliver mobbet, hver evig eneste dag, næsten. Jeg kiggede op på stjernerne, og begyndte stille at tælle. "1, 2, 3, 4.... 50, 51, 52." Tænk jeg gad.  "Du er virkelig sød, at du gider at prøve på at tælle dem. Jeg har desværre givet op." Sagde Harry med et opgivende ansigt. "Hver gang jeg når til de 30, kan jeg ikke huske hvor jeg kom fra." Sagde han igen, og kiggede så ned i jorden. "Lad os gå tilbage så, det er også rigtig mørkt nu." Sagde jeg, han skulle ikke vide jeg var bange for mørke. Det ville være så pinligt! "Der er noget der siger mig, du ikke bryder dig om mørke." Siger han og lægger så armen rundt om mig. "Jeg kan bare ikke lide det." Svarede jeg, og kiggede så ned i jorden. Vi gik tilbage til bilen, og da vi nåede halvvejs stoppede han op, jeg kunne mærke hvordan hans arm gled ned af mig. Jeg vendte mig rundt og kiggede ham i øjnene. "Hvad er der Harry? Lad os nu komme tilbage." Sagde jeg, og ville egentlig bare gerne væk fra denne mark. "Jeg bliver nød til at spørge dig om noget." Han lød nervøs, men samtidig også meget sikker på hvad han ville sige. "Er der noget mellem dig og Zayn?" Ordene ramte mig hårdt, ikke som at det gjorde ondt, men den måde han sagde det på, gjorde mig lidt nervøs. Havde Zayn fortalt noget? Hvad skulle det nu til for. "Nej der er ikke noget, hvorfor spørger du om det? Har han da sagt noget?" Jeg tror jeg snakkede lidt hurtigt og usikkert, for han kiggede hurtigt op på mig, og så lidt usikker ud. "Det er bare, han snakker hele tiden om dig, og siger en masse ting om jer. Altså at i skriver meget sammen, og han tror også du har et godt øje til ham." Harry kiggede ned i jorden, og så lidt ked ud. Puha, heldigvis havde Zayn ikke fortalt noget. Men han fik mig til at tænke. Var Zayn vild med mig? Og hvorfor så Harry så ked ud af det, pågrund af det Zayn havde sagt, var han også vild med mig? Jeg kunne ikke overskue at tænke på det nu, jeg ville bare hjem og sove. "Der er intet mellem Zayn og mig, vi er bare gode venner, mere er der ikke. Jeg ved jo næsten intet om jer, eller jo det gør jeg. Men jeg har ikke kendt jer så længe." Sagde jeg, og så at Harry trak lidt på smile båndet. Han gik over mod mig, og borede sine grønne øjne ind i mine. Han tog hans hånd op, og nussede min kind, ligesom Zayn havde gjort. Han kørte hånden over mine læber, og begyndte at smile endnu mere. Hvad var der med de drenge, hvorfor var de så uimodståelige? Alt de gjorde havde en effekt på mig. Han lagde så den anden arm rundt om mig, mens hans hånd stadig nussede min kind lidt. "Bella? Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det, men lige siden jeg så dig første gang, kunne jeg bare mærke der var noget helt anderledes ved dig. Du gør noget ved mig, som ingen andre piger har kunnet gøre før. Jeg smiler hver gang jeg får en besked fra dig, og jeg kan ikke lade være. Drengene spørger mig altid om hvem det er jeg skriver med, jeg svarer dem ikke. Mit smil bliver bare siddende på mit ansigt, og jeg kan ikke få nogen ord ud. Jeg vil så gerne lære dig bedre at kende, allerede nu, ved jeg vi kunne blive gode venner." Han kiggede på mig, og begyndte så at smile, men mere genert denne gang. "Det er virkelig sødt Harry, men..."

Jeg nåede ikke at sige mere, før han havde trykket sine læber mod mine. Han gjorde kysset mere intenst, og splittede mine læber ad med tungen. Hmm 'gode venner', hvad mon han mente med det? Jeg er ikke sikker på det er det 'gode venner' gør, du ved "æder" hinanden. Jeg ville ikke tænke mere, da Zayn kyssede mig, ønskede jeg det var Harry, og nu hvor Harry kyssede mig, ville jeg bare nyde øjeblikket.

 

____________________________________________________________

 

Undskyld det tog så lang tid, at skrive dette kapitel, men jeg har ikke haft tid hele weekenden. Håber dog i vil nyde dette kapitel. Jeg regner med at smide et kapitel ud igen imorgen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...