Save You Tonight - 1 Direction

Isabella Dust er en pige på 16 år. Hun pjækker tit fra skolen, da hun er skolens mobbeoffer. Isabella lukker ingen ind i hendes liv andre end hendes bedsteveninde, Kanika, og hun har meget svært ved at kigge sig selv i spejlet, pågrund af de spydige ord om hendes udseende hun får. Alt vender dog, da hun får et tilbud om at tage til koncert med sin 12 årige kusine, for at hører One Direction. Isabella er meget modstander af det i starten og føler sig bare mere utryg blandt så mange mennesker, blandt andet nogen få piger fra skolen. Hun har intet selvtillid og til 1D's signing prøver hun bare at undgå øjenkontakt da hun føler sig endnu mere utryg blandt så søde, og rimelig lækre drenge. Men lykken er med hende, hende og kusinen Emily ender med at falde i snak med drengene, og nogen af drengene begynder at vise lidt interesse for hende.
Signingen ændre hendes liv, dog med en del forhindringer mellem hende og 'ham'.

25Likes
41Kommentarer
3319Visninger
AA

8. Fight For What You Want!

 

Harry's synsvinkel

Godt nok sagde jeg at vi bare var venner, men jeg ville stadig gerne være mere. Alt indeni i mig, brød sammen. Tænk jeg løj igen overfor hende. Løgnen var nok ikke så stor ifølge nogen, men mine følelser for Isabella var vilde. Jeg kunne ikke styre dem når hun var i nærheden, mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere, hver gang vi bare var i samme rum. Og hendes berøringer kunne næsten dræbe mig. Jeg var død vild med hende, gid jeg kunne fortælle hende det.

Vi gik ned af gaden, og min arm lå stadig om hende. Jeg var sikker på hun kunne mærke mit hjertes urolige tilstand, jeg måtte prøve at forholde det i ro. Hun stoppede op, jeg kiggede på hende, men fik ingen øjenkontakt. Hun vendte sig endelig om, og kiggede så op på mig med et stort smil. Jeg kiggede over mod der, hvor hun havde haft blikket rettet hen mod, og så med det samme hvad hun ville. Det var sådan noget 'feet a fish', jeg forstod ikke hvad det var. ”Det her er det eneste jeg gerne vil Harry.” Sagde hun til mig med et bedende smil. ”Jeg sagde til dig at det var din dag, du peger bare på hvad du vil ha, også lover jeg dig at du får det.” Jeg smilede til hende, men hun begyndte bare at grine. Jeg forstod ikke det sjove, ville hun ikke have noget derinde fra 'feet a fish' eller jokede hun bare? ”Feet a fish er ikke noget man kan få, det er noget man prøver.” Svarede hun med en så sød latter at mit ansigt var en blanding af nysgerrighed og glæde. ”Skal vi fodre fisk?” Det var jo logisk? Titlen gav jo sig selv, men vi kunne jo bare købe en fisk og fodre den. Hvorfor ville hun prøve det? Jeg nåede ikke at tænke så meget mere, før hun hev mig ind gennem døren. Der var ikke særlig mange derinde. De sad med deres fødder nede i et akvarium, hvad var det for noget. Jeg lagde mærke til nogen fisk svømme rundt om deres fødder, hvad havde Isabella fået mig ind til. En lidt ældre dame kom gående over til os. ”Kigger i bare, eller skal i prøve?” Jeg kunne bare se det falske smil hun sendte os, jeg var sikker på hun hadede at være her, eller i det hele taget bare arbejde. Det lignede det i hvert fald. ”Vi skal da prøve.” Isabella smilede til damen, og hun gengældte det faktisk med et smil som virkede ægte. ”Jeg vil ikke søde.” Min stemme rystede af skræk. Jeg har set skræk film hvor folk bliver ædt af fisk, det kunne nu ske for mig. ”Kom nu, det er ikke så slemt, jeg har prøvet det før, det gør bare dine fødder blødere.” Hun kiggede på mig, og greb så fat om min hånd. Jeg følte mig mere tryg nu. ”Men hvad gør de egentlig?” Spurgte jeg. Jeg blev jo nød til at vide hvordan fisk kunne gøre mine fødder blødere. ”De spiser død hud, eller andet som gør ens fødder hårde.” Svarede hun, jeg stoppede hurtigt op. Hun havde vidst ikke lige tænkt sig om før hun svarede mig, det var i hvert fald ikke det jeg ville hører. ”Sorry, det er altså ikke voldsomt. Prøv det nu, det er dejligt, det er ikke farligt. Se de andre der sidder med deres fødder deri.” Hendes rolige stemme fik mig overtalt. Vi fulgte videre efter damen, og satte os så på en blød bænk. ”Ved i hvad i skal gøre?” Damen spurgte stille og roligt, og sendte os et lille smil. ”Ja, jeg har prøvet det før.” Svarede Isabella. Damen gik, og Isabella begyndte stille at tage sko og strømper af, hun trak så op i sine bukser og dyppede så fødderne ned i vandet. Jeg kunne se hvordan fiskene omringede hendes fødder. ”Kom nu, prøv det.” Isabella's stemme lød lige ind i mit ører, mit hjerte bankede så hurtigt når hun var så tæt på. Jeg tog sko og strømper af, og trak så op i mine bukser. Jeg tøvede meget, jeg var virkelig bange. ”Du siger ikke du er bange for fisk, vel?” Isabella grinede, og jeg forstod hende faktisk godt. Jeg var bange for små fisk, de var jo ikke farlige. Jeg stak mine fødder ned i, og jeg kunne med det samme, mærke alle fiskene svømme rundt om mine fødder. Det kildede lidt, og det var faktisk overhovedet ikke ubehageligt. Jeg kiggede på Isabella, som bare kiggede ned. Jeg kunne se hun var genert, det havde hun ingen grund til, hun kunne være sig selv med mig, men på den anden side, så var jeg ligeså genert som hende. Måske endda mere. Jeg prøvede at fange hende blik, men hun blev ved med at kigge ned i akvariet. ”Isa?” Min stemme var svag, men det var nok til at hun kiggede op på mig. Jeg kunne se noget i hendes øjne, som jeg kun havde oplevet en gang før. Det var det blik hun sendte mig i bilen, da hun ikke ville i skole. ”Hvad er der?” Jeg kunne føle der var noget galt. Og da hun endelig åbnede sin mund, kom der ikke særlig meget ud. ”Det er ligemeget.” Svarede hun, og vendte så blikket ned mod fiskene igen. Hun manglede kærlighed, Kanika kunne ikke blive ved med at være den eneste som skulle tage sig af Isabella, jeg forstod ikke hvordan man kunne behandle en pige, sådan som Isabella var blevet behandlet. Jeg er så taknemmelig for at Kanika tog sig af hende, ellers ville jeg ikke vide hvor langt nede på bunden Isabella ville være nu. Jeg var klar på at forkæle hende resten af dagen, ligemeget hvad hun ville sige til det.

**

Vi var på vej hjem til mig, Louis var stadig hos Eleanor, og han havde ringet til mig for at sige at han sov hos hende, hvilket passede mig fint. Så havde jeg hele lejligheden for mig selv, hvilket vil sige at jeg ikke skulle bekymre mig om at forkæle Isabella ekstra meget uden at forklare drengene hvorfor. De skulle ikke vide noget allerede nu, det var for tidligt. Jeg havde alligevel en trang til at fortælle dem det, men det måtte vente. ”Vil du gøre mig en tjeneste?” Min stemme var ikke længere svag, nu vidste jeg hvad jeg ville, jeg ville gøre hende glad. Vise hende at hun er elsket, ikke kun af Kanika, men også af mig. Drengene elskede hende også, men det havde ikke været så meget sammen med hende endnu, som jeg havde. ”Selvfølgelig, hvad er det?” Hendes stemme lød tilgengæld meget genert, jeg kunne se hun var bange for hvad jeg ville bede hende om. ”Vil du ikke lige løbe nedenunder og finde Raul, og bede ham komme herop?” Hun kiggede spørgende på mig. ”Hvorfor kan du ikke det selv?” Spurgte hun med et smil på læben, som undslap en lille latter. En latter der endnu engang gjorde mine knæ bløde. ”Please.” Bad jeg hende, hun sendte mig et smil, og gik så ud og tog sko på, og inden jeg vidste af det var hun gået. Nu gjaldt det om at skynde sig, jeg ville bestille sushi til os, og hvis hun ikke kan lide sushi ville jeg også bestille pizza, bare for en sikkerheds skyld. Jeg ville dække op til os, bare mig og hende. Jeg ringede hurtigt til roomservice og bad dem skaffe 1 rød rose hurtigts muligt. Det kunne ikke gå hurtigt nok! Tiden gik, og der var hurtigt gået et kvarter, jeg vidste det ville tage tid at finde Raul. Han var altid svær at finde, når vi ikke skulle bruge ham. Men når vi så endelig manglede ham, så dukkede han op alle mulige steder henne. Det bankede på døren, og jeg skyndte mig derud. ”Pizza til en Harry Styles?” Spurgte en ung fyr mig, jeg nikkede bare, betalte ham og lukkede så døren i. Jeg lagde pizzaen ind i mikroovnen, så den ikke blev for hurtigt kold, og ellers måtte vi jo bare varme den. Det ville være så uromantisk hvis jeg bestilte en pizza imens, vi sad sammen, derfor bestilte jeg den nu, så hun vidste jeg havde tænkt over alting. Rosen og sushien kom op på samme tid, og jeg lagde stille sushien ind på bordet, som jeg havde pyntet med stearinlys, og den ene rose. Det skulle være enkelt og ikke for overdrevet. Jeg hørte døren åbne sig, så jeg løb hurtigt ud for at sende Raul ned igen, jeg skulle jo faktisk ikke bruge ham, det var bare en afledning, til at få Isabella væk. ”Jeg kunne ikke finde Raul, de sagde han var taget med Niall, Liam og Zayn ud et eller andet sted.” Hun kiggede op på mig, med et undskyldende blik. ”Det er iorden, jeg skal ikke bruge ham til noget.” Svarede jeg, Isabella kiggede undrende på mig, og rystede så på hovedet. ”Du er en underlig en Hazza.” Sagde hun og gik så ind i stuen, og ud i køkkenet. Jeg kunne hører et højt gisp fra hende, hun havde opdaget det nu. Jeg gik ind i køkkenet, hvor hun næsten stod med tårer i øjnene. ”Har du gjort det for mig?” Spurgte hun. ”Jeg sagde jo det skulle være din dag. Jeg ville bare vise dig at vi alle holder af dig, de andre holder ligeså meget af dig som mig. Jeg ville bare gerne vise dig det nu.” Svarede jeg, med et smil på læben. Hun vendte sig om mod mig, og løb så over og lagde armene om mig. ”Lad os spise.” Jeg var faktisk meget sulten nu, og ville gerne se om jeg skulle bruge min reserve pizza, eller om hun godt kunne lide Sushi. Jeg gik over trak stolen ud, hun satte sig ned, og jeg skubbede hende så ind, hvorefter jeg selv gik og og satte mig. ”Kan du lide Sushi?” Jeg var meget nervøs, tænk hvis hun ikke kunne lide det, og hvis hun heller ikke kunne lide pizza. Jeg kunne slet ikke overskue tanken om en katastrofe middag nu. ”Jeg elsker Sushi.” Hendes læber bevægede sig langsomt, og jeg kunne ikke lade være med at følge alle hendes bevægelser. Jeg hev låget af tallerkenen med Sushi på af, og studerede samtidig hendes fantastiske smil blive større. Der gik ikke længe før der ikke var mere sushi, men jeg var egentlig også blevet lidt mæt. ”Er du mere sulten?” Spurgte jeg hende om. Så kunne jeg jo bare varme pizzaen. ”Nej, tusinde gange tak for mad, det var alt for lækkert!” Svarede hun, hendes øjne lyste op, og hendes smil blev fremhævet af stearinlysene. ”Hvad skal vi lave nu?” Hun lød lidt træt, så jeg kom dog hurtigt i tanke om noget andet, jeg var hundrede på hun ville nyde. ”Vil du se en film?” Jeg sad lidt og dagdrømte om hvordan denne aften skulle ende, men jeg havde jo fortalt hende at vi bare var venner, hvad nu hvis hun havde taget det for seriøst. ”Lad os se Ice Age!” Hendes stemme lød glad, jeg havde aldrig troet jeg ville kunne få hende i så godt humør efter alt hun havde været igennem.

Vi gik ind og satte os på sofaen, jeg havde hentet min dyne, så vi begge sad med den over os. Filmen var startet, og efter 30 minutters tid kunne jeg mærke et hoved på min skulder. Mine sommerfugle i maven var ved at flyve ude, jeg kunne næsten ikke holde dem inde længere. Jeg havde så meget lyst til at gå all-in. Jeg vendte mit hoved mod hende, og hendes øjne var halvt lukket i. ”Skal vi gå ind i seng?” Jeg kiggede på hende, og ventede på svar. Jeg fik dog kun en nikken. Jeg rejste mig, og ville så løfte hende op. ”Jeg kan godt selv gå.” Grinede hun, nu var hun vågen igen. ”Det er stadig din dag Bella, lad mig nu gøre det.” Sagde jeg til hende mens jeg blinkede. Jeg kunne se hende rødme, det hele var perfekt. Der må vel være lidt følelser indenbords hos hende, ligesom der var hos mig. Jeg bar hende ind i sengen, og gik så ud og slukkede for fjernsynet, derefter gik jeg hurtigt ud for at rydde op efter os, så ikke vi skulle stå med det i morgen. Jeg gik ind igen, og lagde så mærke til at hun havde smidt tøjet på gulvet, og havde puttet sig helt ind under min dyne. Hun var vildt træt, det kunne tydeligt ses. Jeg gik over og tog selv mit tøj af, normalt sov jeg jo nøgen, men det kunne jeg ikke byde hende nu. Jeg lagde mig stille ned, og prøvede at dele dynen med hende, men hun slap ikke grebet på den, så jeg måtte jo bare gå ud og hente tæppet. I det jeg rejste mig op, kunne jeg mærke nogen tage fat i min hånd. ”Du må gerne dele dyne med mig.” Et lille smil formede sig på hende læber. ”Jeg prøvede også at tage den, og dele den med dig, men du slap ikke grebet.” Jeg svarede hende stille, for jeg var selv begyndt at blive lidt træt. ”Jeg troede ikke du gav så hurtigt op, havde jeg været dig var jeg blevet ved med at prøve på at få min dyne.” Jeg kunne hører et lille grin som undslap hendes læber. Jeg lagde mig så ved siden af hende, og inden jeg nåede at tænke mig om, havde hun allerede lagt dynen over mig. Min dyne var ikke særlig stor, så vi blev nød til at ligge meget tæt, hvilket jeg ikke havde noget imod. Et pludseligt gys røg gennem kroppen på mig, da et par hænder lagde sig på min mave. Hendes hænder kørte stille op og ned af min mave, og jo mere hun gjorde det, jo mere fik jeg lyst til at gengælde det med en masse kys.

Vi lå helt tæt, og hendes hænder kørte stadig op og ned af min mave. Pludselig stoppede bevægelserne, og jeg kunne mærke hvordan hendes hænder kørte om på min ryg. Hun kravlede længere op til mig, og begyndte så at kysse mig på halsen, jeg tog fat i hendes hage og løftede den så op mod mig, hvor vores læber så mødtes. Alt var perfekt nu, intet skulle ødelægge det. Efter en del kys og efter vi havde kærtegnet hinanden lidt, faldt vi stille til ro. Der gik ikke længe nu, før hun sov, og før at mine øjne også lukkede sig i.

 

_________________________________________________

 

Jeg håber det var ventetiden værd. Der bliver nok lidt drama i næste kapitel. Kan vi måske komme op og runde 20-30 likes og få den på 20-30 favoritlister? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...