Du forsvinder....

Flere og flere personer forsvinder ude i marken, når der skal tjekkes op på fugleskræmslet. Det har foregået noget tid nu, og nu er det ikke store nyheder, hvis en vagt pludselig er forsvundet. Men der er dog tale om et fælt monster, der spiser dem, der kommer for tæt på. Pigen Siri er helt ligeglad, og synes at hun bare skal blande sig udenom. Men så forsvinder Siris far ude i marken, og så får Siri nok. Hun begiver sig ud i marken om natten for at få sin far tilbage.

Det her er en gyser jeg har skrevet til skolen.
Håber i kan lide den :)

4Likes
2Kommentarer
1119Visninger
AA

4. Et skridt tættere på ham

 

Jeg tog hårdt fat i den lille skindtaske, nede i kisten, og hev den op. Jeg tog den lille lommekniv, som jeg havde fået af min far, og lagde den i. Tog også min jakke som jeg havde lavet af hermelinskind, og lagde den i. Jeg kunne høre skridt ude for min dør, så jeg skyndte mig at lægge tasken nedenunder min seng. Jeg satte mig med et bump ned på sengen, i samme øjeblik døren blev åbnet og et hoved stak ind.

”Jeg går over til Lucia, og spiser aftensmad. Vil du med?” sagde min mor tøvende, og havde et bedende udtryk i ansigtet. Jeg havde rigtig meget lyst til at tage med. Men hvis jeg skulle ud i marken i nat, skulle min mor ikke vide noget som helst. Hun ville forbyde det, for tanken om at hun havde mistet mig og far, ville slå hende ihjel. Men jeg vidste at der ikke var noget ’monster’ i marken, hele historien er jo en myte. Altså det er jo en stor mark, vi taler om her. De er sikkert alle sammen bare faret vild…

Jeg dræbte tanken. Jeg havde ikke lyst til at tænke på muligheder.

”Jeg bliver bare her i aften” røg det ud mig, og jeg havde straks lyst at tage ordene i mig igen. Ikke at være der for min mor i den her krise, er svigtende og ondt. Men hvis jeg skulle gøre hende glad igen, måtte hun ikke vide noget, og så var jeg også nødt til at knuse hendes hjerte. ”Det er i orden” sagde hun anstrengende, og nikkede kort. Hun satte stille døren på klem, men gav hoveddøren et ordentligt smæld. Jeg tumlede hen til det lille vindue og åbnede det hurtigt. Jeg kunne se mor gå målrettet ned mod Lucias hus. Jeg rettede mit blik hen mod solens stråler, og blev svagt blændet af solens klare orange kerne. Uden om kernen, var der en svag farve af rød og en dæmpet gul. Det var ved at blive at mørkt, om mindre end en time vil jeg omfavne min far, og give ham et kærligt kys på kinden. Og så tage ham med hjem igen og gøre min mor glad og lykkelig igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...