Du forsvinder....

Flere og flere personer forsvinder ude i marken, når der skal tjekkes op på fugleskræmslet. Det har foregået noget tid nu, og nu er det ikke store nyheder, hvis en vagt pludselig er forsvundet. Men der er dog tale om et fælt monster, der spiser dem, der kommer for tæt på. Pigen Siri er helt ligeglad, og synes at hun bare skal blande sig udenom. Men så forsvinder Siris far ude i marken, og så får Siri nok. Hun begiver sig ud i marken om natten for at få sin far tilbage.

Det her er en gyser jeg har skrevet til skolen.
Håber i kan lide den :)

4Likes
2Kommentarer
1130Visninger
AA

2. Et gabende hul

 

Mors hulken var stadig på højtryk. Det varede længere end normalt. Det undrede mig meget. Jeg gik ind på min mor og fars værelse, og så mor sidde der på sengekanten, med hovedet begravet i hænderne og græde af ren smerte. Men der var noget der manglede. Det plejede ikke at være mig, der kom ind og trøstede hende, når der nu var en der var forsvundet. Det var min fars job. Han lå ikke i sengen ved siden af mor, der endnu ikke havde lagt mærke til at jeg var kommet ind. Så slog det mig, hvorfor hendes hulken ikke havde stoppet for længst. For den her person der var væk, var en der hun elskede af hele sit hjerte. Jeg gispede. ”Far” halvhviskede jeg, mens tårerne løb om kap ned af mine kinder. Hun kiggede op fra sine hænder, og nikkede. ”Men han lovede jo…” sagde jeg grådkvalt, jeg kunne ikke færdiggøre min sætning, på grund af den flod af tårer, der strømmede sig ned af mine kinder. Min mor havde lagt mærke til de ord i min -ufærdige- sætning, og vidste hvad jeg ville sige. ”han lovede også mig, at han ikke ville tage den vagt. ’Men pligten kaldte’ havde han sagt til mig’’ sagde min mor. Jeg kunne mærke i hendes stemme, at hun var lige så grådkvalt som jeg var. Jeg havde lyst til at skrige og løbe min vej, men lod være. Der var et gabende hul i min mors hjerte, og jeg gad ikke at strø salt i det nu. I stedet for satte jeg mig på sengekanten ved siden af hende og holdt blidt og kærligt om hende. Min flod af tårer forsatte lydløst ned ad mine kinder, indtil at fordøren knirkede højlydt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...