Du forsvinder....

Flere og flere personer forsvinder ude i marken, når der skal tjekkes op på fugleskræmslet. Det har foregået noget tid nu, og nu er det ikke store nyheder, hvis en vagt pludselig er forsvundet. Men der er dog tale om et fælt monster, der spiser dem, der kommer for tæt på. Pigen Siri er helt ligeglad, og synes at hun bare skal blande sig udenom. Men så forsvinder Siris far ude i marken, og så får Siri nok. Hun begiver sig ud i marken om natten for at få sin far tilbage.

Det her er en gyser jeg har skrevet til skolen.
Håber i kan lide den :)

4Likes
2Kommentarer
1146Visninger
AA

1. Siri Vise

Solstrålerne fra det lille vindue, møvede sig hen over væggen og op til mit ansigt. Solstrålerne varmede trygt min kind. Mine hænder var kolde, så jeg tog mine hænder op til kinderne. Pressede hårdt mine lår op til min mave og lagde tæppet op på mig igen, efter som det var faldet af i løbet af natten. Jeg kunne svagt høre høet knitre i min pude. Det var som om høet lavede en lille vuggevise, en helt speciel vuggevise kun til mig. En Siri vise. Jeg var lige ved at falde hen i en dyb søvn, da høets sang stoppede, og blev skiftet ud med en hulken. En hulken så velkendt at jeg ikke var i tvivl om hvem den tilhørte. Min mor. En af hendes venner måtte være forsvundet i marken i nat.  Selvom det nogle gange ikke var en hun kendte, havde min mor sådan et stort hjerte, at hun kunne klemme nogle tårer ud for alle i hele verden, selvom de måske boede på den anden side af kloden. Det er forskellen på mig og min mor. Jeg skænker ikke engang de forsvundne en eneste tanke, når det ikke gælder mig så er jeg hård som granit. Jeg ved ikke hvorfor, sådan er jeg bare. Jeg sukkede, spærrede ligeså stille øjnene op for at vende mig til lyset. Jeg satte fødderne trygt på det kolde gulv, og kom op at stå. Jeg gik stille hen til en lille kiste ved væggen, og åbnede lågen. Op fra den lille kiste kom der en lille støvsky. Støvskyen bredte sig op ad væggen og forsvandt op i loftet. Jeg kunne smage støvets bitre klang i min mund. Det fik mig til at hive efter vejret. Jeg løb hen til det lille vindue, og stak hovedet ud. Tog en dyb indånding, og pustede stille og roligt ud. Jeg slappede af og stak hovedet ind igen. Jeg gik hen til kisten. Støvskyen var væk, så jeg skulle ikke bekymre mig om at blive forgiftet. Jeg tog den lille skindkjole op af kisten, og lukkede lågen igen

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...