Kun.

Jeg har skrevet denne historie som en stil. Den er nok både science fiction, realisme - alt muligt. Det er lidt svært at forklare, men jeg håber alligevel, I synes om det.

0Likes
0Kommentarer
724Visninger
AA

2. Farvel, liv.

Vi fandt den jolle, som vi havde sparet sammen til i mange år. Vi havde egentlig tænkt os, at vi skulle bruge den til at fange fisk i, når vi blev helt voksne, men den plan blev vist lavet lidt om.

Naja sad og rystede. Det var egentlig ikke koldt. Hun rystede nok fordi hun vidste hvad der var ved at ske. Solen var stadig fremme, og Najas skønhed blev endnu mere fremtræden. Hendes krøller skinnede rødbrunt i aftensolen. Petro så skrøbelig ud. Bange og forladt var han, og det kunne hun se. Vi sejlede i lang tid. Så lang tid, at vi til sidst ikke længere kunne se det sted, hvor vi havde taget jollen. Jeg roede, mens Petro og Naja sad og tænkte. Jeg selv prøvede at tømme hovedet. Man får mange tanker, når man prøver at begå selvmord. Er der noget, som hedder Himmel og Helvede? Er det, som man siger, eller er Helvede det sted hvor man slapper af og dovner og Himmelen det sted hvor man arbejder? Er Djævelen så smuk, at den kan lokke alle, eller så grim, at man bliver rædselsslagen? Er Gud smuk? Rig? Gør det ondt? Fortryder man, hvis man kan? Er der liv efter døden? Bliver man igen til et menneske? Bliver man et dyr, måske en gris?

Det virkede ikke at tømme hovedet. Endnu flere tanker kom flyvende, når én havde forladt hovedet.

”Hvor lang tid har vi sejlet?” Najas stemme lød som om, hun havde sovet i flere timer. Det havde hun måske også. ”Jeg ved det ikke.” Petro lå helt stille, tænkte en masse tanker velsagtens.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...