High Heels, High Hopes

AC kalder de hende; Hun er pigen alle er venner med uden rigtig at kunne lide hende. Hun er den populære pige mellem alle; en lille, perfekt pige hos sin far, en lækker steg mellem drengene og en rigtig mær mellem pigerne – Men vigtigst af alt har hun magt.
Hun havde aldrig elsket, var aldrig blevet elsket – En hjerteløs bitch var hvad de andre piger kaldte hende, når de snakkede bag om ryggen på hende, om endnu en fest, hun var forsvundet fra sammen med en dreng, hun kun lige havde mødt. Ren rutine.
Men én dreng forandre alting, og det går op for hende at kærlighed ikke kun er perfektion, og at det ellers så luksuriøse teenage-liv ikke kun er fest, røg og sprut…


En historie om de unge år, kærlighed, utroskab og sorg.

6Likes
3Kommentarer
1031Visninger
AA

3. 27. marts 2011 – Hos AC.

 

Det var det. Jeg var færdig med drengerøve og alt det der kærlighedspjat. Det betød ingenting. Noget opreklameret lort, var hvad det var. Forbandede Disney-film og deres evne til at give mig alt for høje forventninger til lykkelig kærlighed. Om han havde set mig på caféen aftenen før, ved jeg ikke. Men jeg ved, at der lige i det øjeblik, hvor jeg sad der på min seng og stirrede ud ad vinduet, stod fire ubesvaret opkald fra ham på min telefonskærm. Tre af dem inkluderede telefonbeskeder.

Jeg var en kujon. Jeg turde ikke engang snakke til hans stemme fra fortiden. Tanken om at skulle sidde der og vente på at høre, hvad han havde at sige, mens en eller anden dame skulle remse hans nummer op ind i øret på mig, var ulidelig. Det var til at brække sig over. Han var til at brække sig over. De var til at brække sig over. Jeg var gået ind af cafédøren ligeså hurtigt, som jeg var kommet ud af den. Jeg havde ikke fortalt tøserne det. Havde bare sagt, at det var koldt, og at et par få hvæs havde været nok.

Det havde ikke været nok, men trangen til smøger, var til at leve med ved tanken om, at hele min udsigt fra caféens halvtag ville være de to turtelduer på den anden side ad gaden. Fy føj. Jeg måtte lette min bagdel en smule fra sengen for at nå askebægret på sengebordet. Aldrig i mit liv havde jeg røget så meget på to dage. Fire pakker var allerede røget, og nu var en femte åbnet.

Røg ind. Røg ud.

Jeg rejste mig fra sengen, åbnede det store vindue og satte mig i den brede vindueskarm.

Gud, hvor havde jeg mange gange siddet her og smilet for mig selv over et eller andet sukkersødt Shortcut havde skrevet til mig. Latterlige tøs. Hvordan kunne du være så naiv?

Telefonen gav lyd fra sig igen. Han lå der i hånden på mig og bare ventede på, at jeg svarede. Så lille. Så skrøbelig. Det var det! Jeg nægtede at være lusen mellem hans negle. Det var slut nu.  Nu skulle han være lusen mellem mine! Han var den sårbare nu. Eller var han?

Hvem af os var mest såret lige nu? Uden at overveje mine handlinger trykkede jeg svar og førte telefonen op til øret.

”Hallo?”, var alt, jeg kunne få mig selv til at sige.

”AC? Hvorfor fanden tager du ikke din telefon, når man ringer til dig? Jeg har savnet dig, skat!”

Jeg ignorerede det. Han skulle ikke have magten i det her spil!

”Var det hyggeligt på café i går?”. Mit mål om at lyde kold lykkedes. Jeg tog et hvæs af smøgen.

”Fuck! Shit! Hvor ved du det fra?”. Svaret jeg ikke havde forventet; Jeg skulle ikke have vidst det. Han havde tænkt sig at køre dobbelt spil. Hans forhold til Melanie skulle være en hemmelighed for mig. Og sikkert også omvendt. Mens han kunne gå rundt og få klap på skulderne af sine skide brow’s. Jeg lagde på. Bare sådan uden videre. Kraft’edme nej. Det svin! Det forbandede svin! Hvordan kunne han tro, det her var okay?  

 

 

To pakker smøger senere, liggende i skødet på kære Anja, var alt lige pludselig okay. Jeg havde hverken brug for Shortcut eller nogen anden dreng. Alt jeg havde brug for var Anja, mine smøger og en god druktur, hvis det ikke havde været søndag. Skide skole. Forbandede arbejde. Lorte liv.

”Hvad med i morgen?”, mumlede Anja efter ti minutter i stilhed. Hendes stemme var hæs.

”Hvad sker der i morgen?”. Jeg tog endnu et hvæs af endnu en cigaret. Min dødsårsag var vidst afklaret, og den var ikke køn.

”Skole, søde skat”, vrængede hun. ”Du ved, der hvor vi lære ting”.

Der gik et kort sekund, før det gik op for mig, hvad det var, hun snakkede om. Grimme ord – Alt for grimme ord til at nævne her – blev slynget ud ad munden på mig. Ord som jeg aldrig i mit liv havde troet jeg skulle bruge.

Min dødsårsag blev brat ændret, og det blev min dødsdato også. Skole betød at jeg ikke længere kunne gemme mig fra Shortcut. Den skide nar! Hvorfor havde han også lige valgt at søge praktikplads her? Der var så mange skide skoler i området. Hvorfor lige min? Havde han valgt vores naboskole, havde jeg aldrig mødt den mand, og mit liv havde stadig været lut og lagkage. FuckShitLort!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...