High Heels, High Hopes

AC kalder de hende; Hun er pigen alle er venner med uden rigtig at kunne lide hende. Hun er den populære pige mellem alle; en lille, perfekt pige hos sin far, en lækker steg mellem drengene og en rigtig mær mellem pigerne – Men vigtigst af alt har hun magt.
Hun havde aldrig elsket, var aldrig blevet elsket – En hjerteløs bitch var hvad de andre piger kaldte hende, når de snakkede bag om ryggen på hende, om endnu en fest, hun var forsvundet fra sammen med en dreng, hun kun lige havde mødt. Ren rutine.
Men én dreng forandre alting, og det går op for hende at kærlighed ikke kun er perfektion, og at det ellers så luksuriøse teenage-liv ikke kun er fest, røg og sprut…


En historie om de unge år, kærlighed, utroskab og sorg.

6Likes
3Kommentarer
1022Visninger
AA

1. 25. marts 2011 – Festen.

Musikken bragede ud af de store højtalere, bassen rungede i gulvet.

Med selvsikre skridt, selvom stilethælene var høje og fødderne var i smerte, bevægede jeg mig over til ham. Han stod med ryggen til, snakkede med sine venner. Jeg tog ham om livet. Med de rødmalede læber så tæt på hans øre som muligt, hviskede jeg; ”Fed fest du har fyret op for, Shortcut”. Han smilede. Jeg kunne ikke se, at han blottede de fine, hvide tænder, men jeg kunne mærke det. 

”AC! Wauw, jeg turde ikke engang håbe på du kom forbi”. Jeg grinte en blid latter. Han flettede sine fingre i mine.

Selvom jeg havde lagt ekstra højde til, var han stadig højere – et par centimeter. Han var klædt i en sort kortærmet og brun blazer. Velklædt var han altid. Hans hår var sat med voks i en bred hanekam.

Jeg lagde et enkelt kys på hans hals, inden jeg viklede mine fingre ud af hans.

”Jeg kan se du er optaget, så vi ses vel senere, ikke?”. Jeg blottede tænderne i et smil, drejede 180 grader på hælen og satte kursen mod døren. Jeg kunne mærke deres blikke mod min ryg. Det venlige, god pige smil forvandlede sig til et selvtilfreds smil.

Som forventet stod pigerne i døren. Jeg fiksede en cigaret op af tasken. ”Nogen der har en lighter?”, mumlede jeg med smøgen hængende ud af munden. En blond, korthåret pige, jeg aldrig havde set før, stak mig en engangslighter. Jeg nikkede som tak, da jeg havde fået ild i smøgen, og gav hende den tilbage. 

Hun var i en sort, kort kjole. Dog var det meste af den dækket af en jakke. En mandejakke.

Jeg løftede blikket og mødte Anjas mørkegrønne øjne. De stirrede stift. Jeg så undrende på hende.

”Hvad fanden? Boller I, AC?”.

”Hvem? Mig og Shortcut?”. Jeg lo, da hun nikkede bekræftende. Men hun fjernede ikke blikket.

”Hvad fanden skete der så derinde?”. Hun gav ikke bare op. En gang, mimede jeg og stak pegefingeren i vejret, for at understrege, at det kun var sket én gang. Så kom der et smil på hendes læber. Hun slap et af de der små skrig, som de altid gør på dårlige amerikanske film, når en pige viser sin forlovelsesring for første gang.

”Slap af! Det er flere måneder siden”, sukkede jeg.

”Er jeg inviteret til brylluppet?”, råbte Clara med en hvinende stemme. Jeg rystede på hovedet.

”I er simpelthen for latterlige”, grinte jeg. Den blonde pige, som havde haft sit blik rettet mod jorden under hele samtalen, maste sig nu forbi mig i døråbningen.

”Hvad gik det ud på?”, mumlede jeg, og så tilbage efter hende. Clara lavede et forvrænget ansigt.

”Hun har vist noget kørende med Dennis”. Jeg rystede på hovedet.

”Shortcut? Han tænder slet ikke på blonde piger”, hviskede jeg. Anja bed sig selv i underlæben, og Clara piftede. Så brød vi alle tre ud i en latter.

”Jeg skal have en øl på det her”, mumlede Clara. ”Skal I med?”. Jeg rystede på hovedet, og tog et hvæs af smøgen.

”Jeg skal lige ryge den her færdig, men I kan bare gå ind. Jeg skal nok finde jer”.

 

 

Det var ikke lang tid, jeg stod alene. Pludselig dukkede en hvis fyr op i døren.

”Du burde virkelig ikke ryge, AC. Det er dårligt for dig og dine omgivelser”, mumlede han med en smøg hængende i mundvigen, mens han fiksede en lighter op af lommen.

”Tror du ikke, jeg har hørt den før”, lo jeg. Han fik ild i smøgen, og så på mig. Så smilede han, inden han pustede røgen ud.

”Kommer du sammen med hende blondinen?” Jeg tøvede ikke. For havde Clara på nogen måde ret, var Shortcut et svin. Ikke at det nærede mig altså, men jeg skulle have ryddet hende pigen ad vejen, og det kunne godt gå hen og blive et problem.

”Hvilken blondine?”, mumlede han, inden han tog et hvæs.

”Høj, kort håret, sort kjole. Hun stod herude med mig og pigerne lige før”.

”Melanie?”, forsøgte han og fik en trækken på skulderne som svar.

”Kender ikke hendes navn”, mumlede jeg. Han så ned i jorden.

”Har du noget med hende?” Han trak på skulderne.

”Lidt har man vel altid”, mumlede han. Fra hans side betød det, at de havde været sammen mere end én gang. Og at det langt fra var forbi. Jeg så væk.

”Men du er min rigtige pige”, hviskede han. Jeg kunne mærke hans ånde mod min hals. Hans hænder havde et blidt tag om mine hofter. Ubevidst bredte der sig et smil på mine læber.

”Bliver hun ikke sur?”, hviskede jeg.

”Rør det dig, hvis hun gør?”. Jeg vendte mig om. Hans ansigt var tæt på. Hans læber pressede sig mod mine. Jeg lukkede ikke øjnene under kysset, for dér i vinduet stod hun med udsyn til det hele.

Jeg så hende direkte i de vandfyldte øjne. Måske blev det ikke så svært at få hende ryddet ad vejen alligevel…

 

Hende, Melanie…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...