Et dræbende besøg

Lise, som lige er færdig med 1.g på Silkeborg Gymnasium, rejser til Hjørring i Nordjylland for at besøge en veninde, hun ikke har set længe. Lise har forberedt sig på et hyggeligt besøg, men da Lise kommer til Hjørring er venindens lejlighed tom, og Lise starter en eftersøgning i hele Nordjylland for at finde sin veninde.

5Likes
12Kommentarer
1262Visninger
AA

1. Togturen til Hjørring

Endelig kunne jeg læne mig tilbage i stolen i toget. Jeg er total udmattet efter et år på gymnasiet, og jeg har savnet Dagmar længe, og nu har jeg endelig tid til at besøge hende. Min mor står udenfor togvinduet og vinkede farvel, da toget kører fra Lindholm. Min mor har været så sød at køre mig hele vejen fra Silkeborg til Lindholm, fordi togrejsen ellers ville blive besværlig med den ødelagte bro hen over Limfjorden. En eller anden fuld skipper var kommet til at sejle ind i broen. Nogle siger, at han var terrorist, men det tror jeg stadig ikke på. Selv jeg ville være en bedre terrorist end ham.

 

En høj mand, der stinker langt væk af øl og urin, sætter sig ved siden af mig. Jeg rykker lydløst længere over mod vinduet og ærgrer mig over, at man ikke kan åbne hele vinduet i et tog. Manden begynder at snakke til mig, mens han hiver fire halvliters dåseøl op af tasken og sætter dem på det lille bord. Selv pigen overfor mig rynker på næsen. Jeg tager mit headset af og siger: "Undskyld, hvad sagde du?" Manden kigger på mig, og hans blik siger mig, at han er overrasket over, at jeg overhovedet lagde mærke til, at han sagde noget. Så smiler han og begynder at plapre om hans erfaring med togrejser. Jeg nikker og kommer med små begejstrede udbrud på de rigtige tidspunkter. Jeg ville ønske, at jeg virkelig kunne være mere interesseret i det, han fortæller, men jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi jeg selv hader at snakke med folk, der tydeligvis er ligeglade med det, man fortæller. Lige pludselig skifter manden emne, og han spørger, hvor jeg skal af. Jeg bliver lidt chokeret, men jeg tror, at jeg skjuler det godt. Jeg ser pigen overfor kigge op på mig med et sigende blik. Hun siger, at jeg skal lyve, men før jeg når at lyve, svarer jeg Hjørring. Han spørger, om jeg skal i byen. Jeg ryster på hovedet. Han bliver lige pludselig kvalmende nysgerrig, og jeg har lyst til at dreje emnet om på ham igen, så jeg spørger, hvor han skal af. Han svarer, at han skal af i Vrå. Jeg ånder lettet op.

"Jeg skal bare besøge en veninde" siger jeg, mens jeg prøver at ignorere pigen overfor mig, som nu stirrer på mig med åben mund.

"Nå, men skal I virkelig ikke i byen sammen?" spørger den småberuset mand, som jeg stadig ikke kender navnet på, selvom jeg kender hans livshistorie.

"Øhm nej, det skal vi ikke.. Jeg er ikke gammel nok." Pigen overfor kigger forskrækket på mig, og jeg kigger undskyldende på hende. Manden begynder nu på en lille gættekonkurrence, der går ud på at gætte min alder. Han gætter først på 17, men det er forkert. Han siger, at han ville have gættet 18 først, hvis ikke jeg havde fortalt ham, at jeg var for ung til at gå i byen. Så gætter han rigtigt i andet forsøg.. 16 år. Så hører jeg den mekaniske togstemme sige: "Næste station... Vrå", og jeg føler mig ubeskriveligt lettet. Manden tilbyder mig to af de nu tre øl. Jeg afslår, men han insisterer, men jeg insisterer endnu mere, og han forlader toget med sine tre øl.

 

Jeg tager mit headset på igen og hører musik, indtil toget stopper ved Hjørring station. Men Dagmar står ikke på stationen og venter på mig, som hun havde lovet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...