Et dræbende besøg

Lise, som lige er færdig med 1.g på Silkeborg Gymnasium, rejser til Hjørring i Nordjylland for at besøge en veninde, hun ikke har set længe. Lise har forberedt sig på et hyggeligt besøg, men da Lise kommer til Hjørring er venindens lejlighed tom, og Lise starter en eftersøgning i hele Nordjylland for at finde sin veninde.

5Likes
12Kommentarer
1261Visninger
AA

3. Thea

Jeg vågner op på et beskidt gulv og føler mig desorienteret. Først da jeg har kigget ud i rummet i nogle sekunder, går det op for mig, hvor jeg er. Jeg er ikke i Dagmars lejlighed, men hendes nabos lejlighed. Jeg har ingen anelse om, hvad Dagmars nabo hedder. Jeg ved kun, at hun har sjasket hår og er nærmest askegrå i ansigtet, hvilket ikke er sært, siden hun bor så beskidt og indelukket. Luften i hendes lejlighed er tæt, lummer og støvet. Mens jeg tænker på, hvor støvet luften er, opstår der en kildende fornemmelse i min næse. Jeg nyser. Jeg har lagt på gulvet længe, og jeg ligger mærke til, at gulvtæppet også er virkelig støvet. Jeg sætter mig hurtigt op, for jeg har virkelig ikke lyst til at ligge på det gulv meget længere. I det hele taget har jeg ikke lyst til at være i den her ækle lejlighed, der stinker langt væk af kat. Jeg kigger rundt for at få øje på Dagmars nabo, men jeg kan ikke se hende, dog kan jeg høre nogen skramle ude i køkkenet. Jeg sidder lidt og lytter til lydene fra køkkenet. Det lyder som, når Dagmar laver toast til os. Dagmar. Mine virkelig paniske, overbekymrede og dramatiske tanker kommer igen. Hvad nu hvis Dagmar er blevet bortført? Hvad nu hvis hun er blevet slået ihjel? Tankerne kører rundt i mit hoved, og jeg får en slem hovedpine. Mine sunde fornuft prøver at vinde over de dramatiske tanker med argumentet: Hvorfor skulle nogen slå Dagmar ihjel eller bortføre hende? Hendes familie er fattig. Hun er bare en pige, der er relativt forsømt af systemet. Døren fra køkkenet går op, og Dagmars nabo kaster et blik på mig og konstaterer uden at sige et ord, at jeg er vågen. Jeg betragter hende, mens hun sætter to krus og en kande te på sofabordet. Jeg rejser mig fra gulvet og sætter mig lydløst over i sofaen. Jeg kommer til at tænke på, at hun egentlig er ret lav. Jeg forestiller mig, at hun bliver nødt til at stå på en kasse for at kunne nå de øverste hylder i hendes køkken. Jeg skammer mig lidt over tanken, selvom den ikke var ondt ment. Hun har jo taget godt imod mig, selvom hun kunne være ligeglad, og det går op for mig, at jeg står i evig gæld til hende. Hun sætter sig ved siden af mig i sofaen.

"Hvis Dagmar ikke har nævnt det, så hedder jeg altså Thea" siger hun så og tager et krus med dampende varm te op til munden og puster på den. Jeg undrer mig kort over den fornærmede undertone i ordet 'altså'. Jeg tager det andet krus og hælder te op i det.

"Og jeg hedder Lise. Tak, fordi du lader mig være her" siger jeg oprigtigt uden nogen tvetydig undertone, så hun ikke tror, at jeg er utaknemmelig eller flabet og gør grin med hende.

"Hvis du bliver her længe, kommer du til at dele indkøb og opvask med mig" siger hun med et lille smil. Jeg nikker og puster på min te. Så kommer jeg til at tænke på Dagmars mor. Ved hun overhovedet, at Dagmar er væk?

"Jeg bliver nødt til at ringe til Dagmars mor" siger jeg og sætter min te på bordet. Jeg rejser mig op og sender et undskyldende blik til Thea, og så finder jeg min mobil frem. Heldigvis fik jeg Dagmars mors nummer, engang jeg var heroppe. Jeg kan ikke huske hvorfor, men jeg fik det. Jeg finder nummeret, trykker 'opkald' og tager mobilen op til øret, og jeg kan høre opkaldstonen. Så bliver telefonen taget.

 

"Det er Karen" siger Dagmars mor i den anden ende, og jeg bliver pludselig mundlam.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...