Love mess [] One direction

Den 17 årige Olivia Malone Palmer, går på en skole i udkanten af London. Siden de små klasser, har hun været blevet behandligt dårligt, og krænket af de andre.
Efter Olivias storesøster Hannah døde i en bilulykke, har det ikke andet gået ned af bakke for hende. Men den dag da et medlem fra One direction, flytter ind på hendes skole, kan det gå hen og lave nogle ændringer på hendes lorte liv. Men der er bare det at Olivia er en stædig, sær og snart fuldvoksne teenager, og det eneste der falder hende til hovedet er at han endnu bare en kendt idiot, der tror han kan få hvad han peger på. Men da han begynder og se op til hende, at hun ikke er som alle andre, vil Olivia så lade føelserne tage over?. og hvad sker der når endnu et medlem falder i Olivias smag. Hvem vil hun vælge, skal hun overhovedet vælge nogen, eller er det hele bare et stort rod.
Det finder du ud af i min Movella " Love mess ".

21Likes
36Kommentarer
3450Visninger
AA

7. Kapitel 6.

Kapitel 6.

Olivias synsvinkel

Tårerne begynder igen at presse på, jeg går hurtigt ud på toilettet og lader tårene tage over. Jeg kigger ind på mit spejlbillede og ryster på hovedet, sådan her kunne jeg ikke være. Nej nu måtte det simpelthen stoppe, Zayn var alligevel bare en forbandet idiot der troede han kunne få hvad han pegede på. Louis gjorde jo så meget, hvorfor havde jeg ikke indset det noget før.

Dumt olivia … dumt

Jeg tører øjnene og snøfter engang, inden jeg træder ud fra toiletterne. Jeg får øje på Louis der kommer gående med et tilfreds smil. Jeg tager en dyb indånding og stiller mig hurtigt ind foran ham, imens jeg smiler sødt.

Hans smil forsvinder hurtigt, og prøver at gå forbi mig. Først den ene side så den anden side. Jeg ligger mine håndflade på hans bryst, og kigger alvorligt på ham. ”Hvad?!” snerre han og slår ud med armene. Jeg vender kort øjne af ham og tager fat om hans overarm. Jeg fører ham ind i pedelrummet hvor jeg derefter lukker døren. Han peger hen på døren og går mod mig, da jeg stiller mig op af den. ”Jeg var altså lige på vej ne …”, ”Og hvad så?” afbryder jeg ham. ”Kan du ikke kysse mig … lige der” siger jeg sødt og trykker på mine læber med min enestående pegefinger.

”Nej ad ..” Ad ….?. Jeg kigger chokeret på ham, og stopper mit sukkersøde smil. ”Hvad mener du?” spørger jeg. Han puffer mig til side og forsøger at komme ud, da jeg hurtigt lukker døren og skupper ham længere ind i rummet. ”Du er jo syg kvinde?”, han vælter ned på gulvet så han taber alle hans bøger. Jeg sætter mig hurtigt oven på hans mave imens jeg holder hans arme fast. ”Kom nu … du vil jo gerne!” siger jeg med en blid langsom stemme, og læner mit hoved ned til ham. Jeg holder hans hoved hårdt fat imellem mine hænder.

Lige i det jeg skal til at ramme hans læber, styrter Liam ind af døren i et grinende tonefald. Han vender sig om, og tager hurtigt hænderne op foran hovedet.

Pinligt.

Jeg fjerner mig hurtigt fra Louis, og retter kort på min trøje. ”Ej undskyld, hvis i havde gang i noget ..”, jeg smiler for mig selv. ”Vi havde ikke gang i noget ..” svarer jeg og kigger hen på Louis, der sender mig et vredt blik. Liam nikker langsomt på hovedet og vender sig om, han tager fat i håndtaget og prøver at åbne den. Den åbner sig ikke, og han begynder at ruske hårdere i den. ”Pis .. Niall har låst den!”

 ”Niall lås døren op!” råber Liam, og banker hårdt på døren. Men Niall er sikkert gået ind til time. ”Pis, nu for vi fravær igen”, fortsætter han, og glider langsomt ned af døren.

Vi sidder lidt og kigger ud i luften, uden at anse et ord. Louis sender mig ikke et blik, og det er ved at gå mig på nerverne. Jeg sukker højlydt, og kigger hen på ham. ”Louis jeg er virkelig ked af det!”. Han ryster på hovedet, og lader en fortabt tåre trille ned af hans kind. ”Grr … hvis jeg bare vidste at Zayn havde haft en kæreste så …”. Hvisker jeg svagt. Liam kigger op, og vender sin opmærksomhed over mod mig, der underligt nok sidder og snakker med mig selv. ”Kæreste ….” afbryder han, og sender Louis et spørgende blik. Jeg nikker hurtigt imens jeg hoster ned i mit ærme.

”Zayn har da ikke nogen kæreste!”, Louis ryster enigt på hovedet. Hvad mente han med det?. ”Jo han har da så!” siger jeg bestem og sætter hånden i siden. Liam ryster på hovedet. ”Hvor har du dog hørt det pjat fra?” spørger han overrasket. Louis rejser sig op, retter på sit tøj og begynder at samle sine bøger op, men taber dem hurtigt igen da jeg påstår, at det havde Harry altså sagt. Liam spærrer øjnene op, og det går dog op for mig at Harry nok har løjet for mig. ”Har han det?” udbryder Louis, og tager sig til munden. ”Ja de .. ” jeg bliver afbrudt af lyden ved døren der bliver åbnet, og ind træder pedellen.

Jeg løber ud af døren, og den første tanke der går igennem mit hoved, er at jeg skal have fat i Zayn. Jeg opdager ham dog hurtigt, stå ved sit skab. Han får øje på mig men trækker bare på smilebåndene. Jeg lukker øjnene et par sekunder og tager en dyb indånding, inden jeg går lige så stille over mod mig. ”He .. hej” stammer jeg usikkert, og gnider mine hænder. ”Hey .. ” svarer han, imens han tager sin bøger ud af skabet. ”Hvad var det du ville på lørdag?” spørger jeg ligegyldigt, som om jeg havde glemt at han har en kæreste … som han nu slet ikke har. Han kigger underligt på mig og rynker på næsen, han trækker dog bare på skuldrene, og begynder at gå.

”Ej stop nu!” udbryder jeg med tåre i øjnene. Han vender sig om med et suk, og med et irriteret ansigtsudtryk. ”Hold nu op Olivia, det går jo ikke du tror alligevel at jeg har en kæreste ..!” jeg afbryder ham med et kys, puha det var noget af et hit, med de der afbrydende kys. Overraskende nok trækker han sig ikke, men han kysser heller ikke igen. Jeg stopper og trækker mig stille fra ham, med et blik i jorden. ”Øm .. hvad skulle det til for?” spørger han undrende, og klør sig i håret.

”Det var bare min undskyldning … undskyld .. og det var så min anden undskyldning” sukker jeg, og Zayn slipper et fnis. Jeg kigger op på ham, hvor han underligt nok smiler. ”Jeg tager imod din undskyldning!” svarer han sødt og tager min hånd. ”Og jeg ville bare invitere dig ud og spise, her i morgen aften”. En lettelse går igennem mig, og jeg kan endelig puste ud. Jeg smiler stort til ham og nikker. ”Det vil jeg rigtig gerne!”. Zayn gengælder mit smil, og slipper min hånd.

”Nå men så ses vi!”. Jeg nikker igen enigt på hovedet, og klapper ham på skulderen. ”Det gør vi!”. Og vi går hver til sit, begge med et smil om læben.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hey hvad synes i om min ændring, på historien?. Slutningen bliver lidt anderledes så jeg evt. kan lave en to´er. Jeg ville bare have lavet kapitlerne lidt mere fyldige, og gøre det lidt lettere at forstå. Håber i synes det er okay, og at det ikke kommer til at ændre på farvoritlisterne, og sådan noget :-).

knus mig. (De andre kapitler, er ikke helt færdige, de kommer nok snart)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...