Love mess [] One direction

Den 17 årige Olivia Malone Palmer, går på en skole i udkanten af London. Siden de små klasser, har hun været blevet behandligt dårligt, og krænket af de andre.
Efter Olivias storesøster Hannah døde i en bilulykke, har det ikke andet gået ned af bakke for hende. Men den dag da et medlem fra One direction, flytter ind på hendes skole, kan det gå hen og lave nogle ændringer på hendes lorte liv. Men der er bare det at Olivia er en stædig, sær og snart fuldvoksne teenager, og det eneste der falder hende til hovedet er at han endnu bare en kendt idiot, der tror han kan få hvad han peger på. Men da han begynder og se op til hende, at hun ikke er som alle andre, vil Olivia så lade føelserne tage over?. og hvad sker der når endnu et medlem falder i Olivias smag. Hvem vil hun vælge, skal hun overhovedet vælge nogen, eller er det hele bare et stort rod.
Det finder du ud af i min Movella " Love mess ".

21Likes
36Kommentarer
3453Visninger
AA

6. Kapitel 5.

Kapitel 5.

Jeg vågner med en forfærdelig hovedpine, jeg kigger hen på mit natbord hvor min Iphone ligger. Jeg havde ikke været i skole de sidste par dage, da jeg stadig var ked over det med Louis.

Jeg gnider mig i øjnene, og slæber mine fødder ned mod køkkenet, hvor min mor sidder med sin morgenkaffe. ”Jamen godmorgen Oliv” siger hun overrasket og smiler. Jeg svarer hende ikke men sætter mig overfor hende. ”Nå har du så tænkt dig at tage i skole i dag?” fortsætter hun og retter lidt på sin bluse.

Jeg ryster bestemt på hovedet og hælder nogle cornflakes op i min skål, uden at anse hende et blik. ”Hmm … når hvorfor nu ikke det?” spørger hun og læner sig tilbage i stolen. ”Hmm fordi ..” svarer jeg koldt. Jeg rejser mig op og går mod vasken med min skål i hænderne. ”Jamen hvis der ikke er nogen grund til det, så synes jeg du ligeså godt kan tage i skole olivia” siger hun bestemt og stiller sig op ved siden af mig. Jeg vender hovedet væk fra hende og går mod trappen. ”Du skal ikke gå!” jeg ignorere hendes kommentar og går bare hurtigere. ”Olivia Malone Palmer, nu kommer du her, ellers skal jeg nok sørge for at du for en god omgang stuerast!” råber hun skingert efter mig. Jeg går ind på mit værelse og smækker døren i.

Lidt efter hører jeg min mors vrede trin på vej op af trappen, og med et braser min mor ind på mit værelse, med begge øjenbryn skråt ned af. ”Nu tager du i skole og det skal være lige nu!” siger hun med en pegefinger mod mig. Jeg kigger ondt på hende og lægger armene over kors. Hun drejer om på hælen og lukker døren bag sig.

Jeg sukker højlydt men gør som hun siger, jeg åbner hårdt skabet og finder en hvid skjorte, en højtaljet nederdel og et par sorte ballerinaer. Jeg tager tøjet på og sætter mit hår op i en løs knold for derefter at lægge noget mascara på mine lange øjenvipper.

Jeg river døren op og overdriver mine trin ned af trappen. ”Nå nå nå slap lige lidt af” siger min mor da jeg kommer ned i køkkenet. Jeg ignorere hende imens jeg tager mit overtøj på. ”Går du nu?” spørger hun med en kærlig stemme. Jeg svarer hende med et ”Immm …” og går ud af døren, hvor skolebussen venter på mig og jeg går med hurtige skridt hen mod den.

Jeg træder ind i bussen og kigger nysgerrigt efter en siddeplads. Der ikke nogen  eller jo der er en, men der sidder Harry. Der er lang vej til skole og jeg havde ikke tænkt mig at stå op hele vejen. Jeg tager en dyb indåndning og trasker hen mod Harry og sætter mig ned.

Harry vender hovedet fra vinduet, og et skævt smil glider hen over hans læber. ”Hej Olivia!” siger han stille. Jeg svarer ham ikke og kigger ud af det andet vindue. ”Hvorfor har du ikke været i skole?”, jeg sukker højlydt og vender hovedet mod ham. ”Fordi jeg har været syg” lyver jeg og bider mig i læben. Harry nikker langsomt og læner sig tilbage i sædet.

”Zayn siger han ikke forstod Louis blev så sur, du skulle bare hjælpe ham med lektier”. Jeg kigger underligt hen på Harry der sidder med armene over kors. ”Var det bare lektier?” spørger jeg trist, og begynder at få en smag i munden, af dårlig samvittighed. Harry nikker på hovedet.

”Han har alligevel også en kæreste, så det ville være underligt hvis i gik ud sammen”. Jeg måber straks af Harrys kommentar, det slår pusten ud af mig. Har Zayn virkelig en kæreste, og så har en endda siddet og flirtet med mig …. Player. Da bussen stopper hårdt op foran skolen, knytter jeg næverne og tramper hen mod indgangen.

Jeg tager korte og små indåndinger, da jeg vredt går ud mod kantinen efter fire lange timer. Jeg havde sådan lyst til at slå Zayn hårdt i hovedet, efter det han havde gjort mod mig. Men lige i det jeg har taget min mad og sat mig ned, kommer Zayn gående ind i kantinen og ….. opdager mig.

Et smil breder sig over hans læber, og han løber hen mod mig. Han sætter sig ned og folder sine hænder. Jeg synker længere ned i stolen, og tager en bid af mit æble. ”Længe siden var!” siger han glad, jeg svarer ham ikke men kigger bare stift ud i luften. ”Hvorfor var du ikke i skole?” fortsætter han og læner sig tilbage.

”Fordi ..” svarer jeg koldt og ligegyldigt, imens kigger truende på ham. Zayn sænker øjenbrynene. ”Er du nu sur?” spørger han stille, jeg trækker på skuldrene og gemmer mine læber. ”Vil du fortælle mig det?”, han krydser armene over brystet. Jeg ryster på hovedet og krummer øjnene sammen.

”Jeg tror jeg ikke jeg har lyst til at dele noget, med en der allerede har en bedrager?!” Svarer jeg selvsikkert og rejser mig op, for derefter at gå tværs gennem kantinen med en sur mine. Jeg vender mig hurtigt om mod ham imens jeg gir ham fingeren, et lille gips lyder fra de fleste folk i kantinen, ’PLAYER’ mimer jeg og forsvinder langsomt ud på gangen.

Zayns synsvinkel

Okay … hvad gik det så lige ud på, og hvad mente hun med bedrager. Jeg ryster kort på hovedet af hende, og skal til at rejse mig op da Louis kommer randene. ”Hvad skete der?” spørger han og ser nysgerrigt på mig. Jeg trækker på skuldrene og kører en hånd gennem mit hår.

”Jeg ved ikke hvad der sker for hende, jeg kom ligeså stille hen til hende, og så var hun åbenbart sur?” svarer jeg imens Louis kigger fortabt på mig. ”Okay ….. latterligt, ved du hvorfor hun var sur?”.  Jeg grinede kort og rejste mig op. ”Altså hun sagde jeg var en player, det ved jeg ikke om har noget med det at gøre?”. Louis nikker forstående på hovedet, han rynker panden og smiler, vi går sammen gennem gangen og ud imod vores skabe. ”Hun troede sikkert du havde en kæreste?” siger han og smiler, jeg lukker mit skab og smiler skævt. ”Sikkert ..!”. Han ser pludselig underligt på mig og stiller sig op af skabet. ”Hey har du en kæreste?” spørger han igen og laver sjov med øjenbrynene, jeg laver store øjne og rynker panden. ”Nej, helt ærligt …!”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...