Love mess [] One direction

Den 17 årige Olivia Malone Palmer, går på en skole i udkanten af London. Siden de små klasser, har hun været blevet behandligt dårligt, og krænket af de andre.
Efter Olivias storesøster Hannah døde i en bilulykke, har det ikke andet gået ned af bakke for hende. Men den dag da et medlem fra One direction, flytter ind på hendes skole, kan det gå hen og lave nogle ændringer på hendes lorte liv. Men der er bare det at Olivia er en stædig, sær og snart fuldvoksne teenager, og det eneste der falder hende til hovedet er at han endnu bare en kendt idiot, der tror han kan få hvad han peger på. Men da han begynder og se op til hende, at hun ikke er som alle andre, vil Olivia så lade føelserne tage over?. og hvad sker der når endnu et medlem falder i Olivias smag. Hvem vil hun vælge, skal hun overhovedet vælge nogen, eller er det hele bare et stort rod.
Det finder du ud af i min Movella " Love mess ".

21Likes
35Kommentarer
3461Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Kapitel 1.

Olivias synsinkel

Louis Tomlinson den enestående og helt fantastiske dreng fra bandet One direction som alle vil have, eller sådan vil de fleste piger nok beskrive ham. Men hvis jeg skal være ærlig og indrømme, så synes jeg ikke han er noget specielt, for mig er han en helt almindelig person, der kan synge og som omtales som pigemagneten med de mange penge. Nu hvor jeg tænker over det, så er det nok derfor, alle synes jeg er helt skudt i hovedet.

De sidste ni skoleår har jeg som husket, været blevet mobbet, faktisk har jeg kun gået på denne her skole, i cirka en måned og er allerede blevet smidt ned i en skraldespand, fået buksevand og en punkteret cykel. Det har ikke været fedt, men jeg har nogenlunde lært at leve med det, og har egentlig bare udelukket det.

 Men samtidig forstår jeg ikke hvorfor folk har så meget lyst til at nedgøre mig, jeg har ligesom ikke gjort dem noget?, hvis de bare vidste hvad jeg har været igennem, og hvilke mennesker jeg skal være sammen med til hverdag, så ville de nok stoppe…..eller ville de?.

Mine forældre blev skildt da jeg var 5, og et år efter dødede min far af lungekraft. Min lillesøster lider af ADHD, og er rettere sagt slet ikke til at styre, på nogen måde.  Min bedste veninde Abigail bor i Las vegas, der boede vi også men selvfølgelig skulle vi jo tvangsflyttes til England, da min mor ikke havde råd til huset i LA og alt muligt andet. Jeg ser ikke Abigail særlig tit og jeg frygter at vi mister kontakten. Jeg har ikke rigtig nogen venner på denne her skole, det er sq også en værre skideskole.  Suk...jeg har et lorte liv det ved jeg godt.

Lige nu er jeg i min klasse, sammen med fireogtyve andre og sidder faktisk og venter på at Louis skal træde ind af døren. Som jeg sikkert glemte at nævne, starter han på vores skole nu og her, og de flestes drøm går sikkert også i opfyldelse. Jeg kigger rundt i klassen og når lige at skimme et par enkelte der: Græder, nogle der ivrigt sidder og tripper med fødderne.

Inden et lille chok går igennem mig, og jeg holder hurtigt fast i bordet for ikke at falde ned, da en af pigerne råber op med tre-fire fingre ind i munden. ”Arh…nu kommer han!”.  og der trådte han så ind, Louis Tomlinson….underligt nok skriger alle pigerne op, og er på få sekunder helt oppe ved ham. Ej okay overdriv lige lidt mere, hvordan kan folk være så tændt på den dreng. Jeg mener han er jo helt almindelig ligesom os andre?, han kan bare synge, jeg kan da også synge…..okay nej men i ved hvad jeg mener.

 I et split sekund får jeg den føelse af jalousi, alt den opmærksomhed som jeg bare har hungret efter i flere år, har han den heldige pigemagnet, men samtidig har jeg det fint med den opmærksomhed jeg får, selvom jeg ikke for noget men lige meget. Jeg sukker højlydt og som den eneste læser jeg videre i min dødsyge bog.

Lidt efter kigger jeg kort op på ham igen og møder hans blik, han smiler skævt men bliver revet væk da en af pigerne tager ham i kraven, for at sige noget til ham. Jeg føler mig pludselig som en idiot og begynder at spekulere over hvorfor han kiggede på mig, han er den første der har kigget på mig rigtigt, siden jeg startede på skolen. Jeg vifter en langsom hånd foran ansigtet imens jeg pruster ud. Puh….jeg kunne godt bruge lidt tid alene, jeg rejser mig hurtigt op og lister lige så stille ud af døren, for derefter at gå mod toilettet.

Da jeg kommer ud på toilettet, smækker jeg hårdt døren i og går op mod det store spejl. Jeg tager mine briller af, og min elastik ud af mit lange rødbrune hår. Jeg former en skål af mine hænder, og fører dem ind under håndvasken. Jeg tænder får vandet så vandet lander i mine hænder, jeg plasker vandet op mod mit ansigt op til flere gange. Jeg kigger op på mit spejlbillede og lader mascaraen løbe ned af mine kinder.

Inde i spejlet dukker pludselig den person op jeg virkelig burde være. Den person der betød alt for mig, den som fik massere af opmærksomhed, den person der havde massere af mennesker omkring sig, personen som alle ville have. Person som var Hannah min storesøster, Hannah Hayes Palmer. Gud hvor jeg savner hende, hun var der altid for mig, hun hjalp mig altid i nød og ud af konflikter. Men for godt og vel et halvt år siden, døde hun i en tragisk bilulykke sammen med nogle venner, hun var den eneste der ikke overlevede.

”Hannah……?” siger jeg med en tåre trillende ned af min kind. Hun smiler og sætter en hånd på spejlet, og nikker. Jeg gengælder hendes smil og lader min hånd glide mod hendes, i små bevægelser. ”Hannah… Louis Tomlinson er startet på vores skole, og han har som den eneste kigget rigtigt på mig… betyder det noget?”.

”Olivia min søde ven, du skal ikke spørge mig, jeg er død jeg lever kun i din fantasi!” siger hun blidt og forsvinder ud af spejlbilledet. Nå ja hvad havde jeg egentlig regnet med?, jeg snakker jo egentlig bare med mig selv hvis man gennemtænker det.

Jeg ryster sukkende på hovedet, tager mine briller og min elastik og går tilbage mod klasseværelset. Da jeg kommer ind i klassen står pigerne stadig ved Louis

Selvfølgelig.

Jeg sætter mig ned på min plads og åbner igen min bog. Jeg ligger brillerne på bordet, tager min elastik om håndledet og køre en rystende hånd igennem mit hår. Vores lærer beder de andre sætte sig ned på deres plads og de går uønsket væk fra Louis. Læreren ligger en arm om Louis og smiler. ”Ja som i nok ved er det her Lo…..”. Igen råber den samme pige som før op, så et lille chok igen rammer mig. Jeg knytter kort den ene hånd, og kigger vredt hen på hende.

”Louis Tomlinson arh..!”. Læreren laver en dæmpende bevægelse med hænderne, og tysser på hende. Louis fnyser let og kigger igen hen på mig. Elevator blikket glider hen over mig og han blinker hurtigt. Jeg vender irriteret øjne af ham og klapper min bog i. De fleste af pigerne kigger ondskabsfuldt hen på mig, og lidt efter kaster de efterhånden små sedler hen til mig, hvor der fx står: ’Hold dig væk fra ham Oliva, eller du er død’. Og hun kunne være helt rolig, for det bliver alligevel aldrig mig og ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...