Halskæden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2012
  • Opdateret: 13 sep. 2012
  • Status: Færdig
Jeg skulle lave den her opgave, hvor man skulle skrive en gyseragtig historie. jeg fik af vide at den var god og at jeg skulle lægge den herind, så her kommer den.
Resume: Det handler om en 14 årig pige, der bliver fanget i et mareridtsagtig univers, med kærlighed, tab og mord.

0Likes
0Kommentarer
1029Visninger

6. 5

Jeg havde faktisk sovet ret godt, også oven på alt det der var sket. Og især det ansigt, jeg så i vinduet i aftes. Det var så virkeligt, som om der virkelig stod en og kiggede en ind af mit vindue. Og jeg var møgbange for, om det var morderen.

Jeg vågnede stille og roligt. Fuglene sang, og solen skinnede. På mit digitalur stod der 12:30. Jeg kom for sent i skole igen i dag. Men der var heldigvis ingen hjemme nu til at skælde mig ud. Jeg kiggede mig rundt i værelset. Der var noget, der ikke var, som det plejede, men jeg kunne ikke sætte en finger på, hvad det lige var. Mine øjne havde ikke helt vænnet sig til lyset endnu, og alt var uklart. Men der var noget stort og mørkt henne i hjørnet, der ikke plejede at være der. Det var noget, der hang ned fra loftet. Mit syn kom lige så stille til sig selv, og jeg kunne nu se lige præcis, hvad det var, der hang ovre i hjørnet. Det var et lig. Jeg vidste pludselig, hvem det var, og jeg blev mega ked af det. Det var Anders. Min store kærlighed var blevet myrdet, og var nu blevet hængt inde på mit værelse!! Der var også noget, der bevægede sig ovre i det andet hjørne. Det var den grimme hund. Men inden jeg nåede at kigge ordenligt på den, var den væk. Jeg begyndte at skrige, og jeg blev ved og ved. Men der var ingen, der kunne høre mig. Jeg blev lige pludselig klar over noget. Morderen havde været inde på mit værelse, og han havde garanteret set på mig, mens jeg sov. Jeg sprang ud af min seng, bare ved at tænke på det. Jeg ville væk, ud herfra. Bare tanken gjorde mig bange. Jeg løb ned ad gangen og sprang ned ad trappen. Jeg løb over til hoveddøren, ruskede i den. Den var låst. Jeg prøvede at låse den op, men selve låsen på døren var låst. Min eneste tanke var, at jeg skulle ud, og at morderen var her inde i mit hus. Det her er ikke godt, det var jeg helt klar over! På vej ned havde jeg nået at tænde lyset, så der ikke var så mørkt og uhyggeligt. Men lige pludselig gik strømmen og der blev helt mørkt. Det var ret mærkeligt, for der var jo lyst udenfor. Det var slet ikke til at forstå, alt det her. Jeg løb hen til bagdøren, men det var det samme, den var også låst. Jeg løb op på mit værelse, vel vidne, at der hang et… lig. Jeg kunne ikke vænne mig til tanken om, at Anders var død. Det knuste mit hjerte. Men det havde jeg ikke tid til at tænke på nu.

Jeg åbnede døren og løb ind efter min mobil og noget tøj, men det var som om at der manglede noget. Og det noget var liget. Han havde gjort det igen! Nu var jeg officielt ved at blive sindssyg. Jeg tog mit tøj på og løb hen til badeværelset. Da jeg åbnede døren, stod der noget derinde. Det var et menneske, der var klædt i sort. Man kunne se, at det var en mand, og han lignede døden. Men det var som om, at han brændte. Og da jeg tænkte ordentlig efter, var det nok derfor at den grimme hund havde brændemærker på ryggen, og dens hår sad i totter. Det var morderen der havde mishandlet den. Han stod med noget bag ryggen, men jeg kunne ikke se, hvad det var. Jeg ville gerne løbe, men mine ben var frosset fast. De ville eller kunne slet ikke bevæge sig. Jeg stod bare og stirrede ind i hans øjne, og håbede at det bare var en spøg nogen lavede med mig. Og at de ville springe frem og råbe `Snydt´. Men det var der ingen der gjorde. Han stirrede bare ondt tilbage. Og så skete det. Jeg løb men han indhentede mig hurtigt. Jeg stod hel klinet op ad væggen. Han gav mig en lussing, så jeg falder sammen og sidder på knæ og med hoved bøjet. Så hæver han sine arme over hans hoved, og jeg kan nu se hvad det var han gemte bag ryggen. Det var en stor økse. Jeg kunne også se, at han smilede, som om det morede ham at se mig lide. Men efter alt det der var sket, vidste jeg godt, at det lige præcis vár tilfældet. Han svingede oksen ned over mit hoved og så var der slut. Jeg var… død. Han havde dræbt mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...