Halskæden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2012
  • Opdateret: 13 sep. 2012
  • Status: Færdig
Jeg skulle lave den her opgave, hvor man skulle skrive en gyseragtig historie. jeg fik af vide at den var god og at jeg skulle lægge den herind, så her kommer den.
Resume: Det handler om en 14 årig pige, der bliver fanget i et mareridtsagtig univers, med kærlighed, tab og mord.

0Likes
0Kommentarer
1033Visninger

2. 1

Pludselig ringede min mobil. Jeg stoppede op for at svare. Det var Emma. Hun spurgte, om vi skulle mødes og lave den naturopgave færdig. Jeg lavede ikke rigtig noget. Jeg var på vej hjem fra skole fredag eftermiddag. Det var varmt, så at jeg havde taget min cykel i skole.

``Okay det kan vi godt, kan vi mødes hjemme hos mig klokken 15:00´´, sagde jeg.

``Okay så kommer jeg over og så kan vi også gå i skoven. Farvel´´ svarede hun.

``Farvel´´. Jeg lagde på og skyndte mig hjem. Jeg gad egentlig ikke lave den skoleopgave, men jeg var kommet i gruppe med `Frøken altid lave sine lektier til tiden.´

Præcis klokken 15:00 kom Emma. Og hun gik med det samme i gang med den opgave, vi skulle lave sammen. Jeg var ikke særlig interesseret i det, hun lavede. Jeg sad for det meste bare og legede lidt med min mobil, som jeg elskede. Det var nemlig den eneste, man kunne stole 100 % på. Ca. klokken 16:00 gik vi ud i skoven for at tage nogle billeder. Pludselig kom Anders og Simon springende frem fra krattet og skræmte os begge.

``Ha ha I blev så bange, at I var lige ved at pisse i bukserne!!´´, klukkede Simon.

``Nej, vi var ikke!!´´ svarede Emma så ondt, hun kunne.

``Gå nu bare for satan!!´´, skreg jeg ad dem.

Jeg var lige så sur på dem som Emma, men jeg ville ikke give dem den fornøjelse ved at gå helt amok og begynde at råbe og skrige ad dem. Og måske slå dem. Jeg kan være ret aggressiv. Men det fortjente de ikke. I stedet gik jeg videre med kameraet og begyndte at lede efter steder, der var gode til vores billeder. Lidt efter kom Emma hen til mig. Hun sagde, at Anders og Simon havde sagt at de tog hjem nu, men det troede hun ikke selv på, så vi skulle holde øje med dem. Vi var på vej om bag et stort træ, da vi så en lille, meget tynde hund. Dens hår sad i totter, som var håret blevet flået af, og den var blevet brændt på ryggen. Den var kort sagt røvgrim. Jeg blev så bange, at jeg faldt på røven og hunden stak af. Hunden havde et smykke om halsen. Det var en halskæde med en natursten på. Da jeg endelig fik samlet mig sammen, gik vi videre om bag træet, men der var ikke mos, buske eller blomster, nej der lå et lig. Man kunne se brændemærkerne på hænderne og benene. Men man kunne ikke se ansigtet på liget, for det lå på maven. Emma skreg og skreg. Var det et rigtigt lig eller var det bare Anders og Simon der ville skræmme os igen? Jeg blev enig med mig selv, at det bare var Anders og Simon, der havde lavet falsk lig, og at de stod og var ved at flække af grin et eller andet sted lige nu. Jeg besluttede at få det her overstået og ville vende det falske lig om. Da jeg lige skulle til at række ud for at vende det om, greb Emma fat i min arm og spurgte om, hvad det var jeg havde gang i.

``Tænk dig om, tror du virkelig det er et rigtigt lig??´´, svarede jeg.

``Ja, det tror jeg. Se på det, er det ikke bevis nok??´´, spurgte hun med frygt i stemmen.

``Så du tror altså ikke at det kan være Anders og Simon, der bare laver sjov med os igen. Du er helt sikker på at det der er et rigtigt lig. Fjols!´´, svarede jeg hånligt igen.

``Okey, hvis du er så sikker, så kan du jo bare vende det `falske´ lig om, men hvis du ikke tør så er det forståeligt´´, sagde hun.

``Okey´´, svarede jeg surt.

Jeg gik hen til liget, tog fat i ligets arm og vendte det om. Det første jeg så var, at det var en pige, og at hun lignede Cecilie fra klassen. Hun var smuk og velbegavet, fra et overklassehjem, og alle drengene er vilde med hende, den møgso. Det irriterede mig, at specielt Anders var vild med hende. Jeg havde været vild med ham, siden jeg blev 13 år. Men han var vild med Cecilie, så jeg har ikke en fucking chance.

Først blev der helt stille, og så begyndte Emma at skrige igen. Jeg skyndte mig hen til hende for at trøste hende, men der var ikke noget at gøre. Jeg måtte få hende væk herfra. Jeg vendte mig imod den døde Cecilie. Jeg var lige ved at vende hende om igen, da jeg så det smykke, hun havde om halsen. Det var den samme halskæde, som den lille hund havde haft på, det var jeg sten sikker på. Et øjeblik sad jeg bare og stirrede på smykket. Men besluttede at tage smykket, uden at Emma opdagede det. Men det var der nok ikke en særlig stor risiko for at hun opdagede det, for hun sad bare og stirrede lige ud i luften, som om hun var blind. Jeg puttede halskæden ned i min jakkelomme, og vendte Cecilie om. På vejen hjem til mig begyndte Emma og komme til sig selv lidt efter lidt.

``Er du okey, du skal ikke brække dig vel, for så er det nu og ikke inde på mit værelse!´´, spurgte jeg med et strejf af medlidenhed i stemmen.

``Nej, jeg har det fint. Jeg skal bare lige komme mig over det her´´, svarede hun.

``Tror du stadig ikke det er et rigtigt lig?´´, spurgte hun.

``Jeg er ikke sikker, men jeg har tænkt mig at ringe til Anders og Simon og spørge, om det var dem´´, svarede jeg.

``Hvad nu hvis det var et rigtigt lig, hvad nu hvis morderen kommer efter os, fordi vi har set liget. Hvad skal vi så gøre?´´, spurgte hun med hysterisk stemme, som om hun var ved at blive vanvittig.

``Tag det nu helt roligt og træk vejret. Vi hverken så eller hørte nogen der ude, så tag det roligt!´´ svarede jeg.

 Vi var nået ind i stuen nu, og Emma var ved at samle sine ting sammen. Lige inden hun gik ud ad døren, greb jeg fat i hendes jakkeærme, så hun vendte sig om mod mig.

``Du skal bare glemme alt om det her. Jeg skal nok finde ud af, om det er Anders og Simon der har gjort det, eller om det er et mord´´, sagde jeg til hende og undgik så meget som mugeligt at tænke på, hvordan den hund og liget havde set ud.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...