Mag & Usi

Mag er en speciel pige. Hun bor ikke noget fast sted. Hun "låner" huse, hos folk, som enten er på ferie, på hospitalet eller bare ikke bor i deres hus. Hagen ved dette er, at hun ikke spørger om hun må låne det, da svaret sikkert ville være nej. Men hvad man ikke ved, har man ikke ondt af.
Alt dette ændrer sig dog, da hun bliver fanget, mens hun er inde i et af husene. Hun bliver derfor forvekslet med Den Nye Lejer, og bliver nødt til at bo der en hel måned. Nu er hun kommet ind i et forvirrende spindelvæv af flotte fyre, kærlighed og måske en fortid hun ikke kender til?

4Likes
5Kommentarer
1614Visninger
AA

7. Mystisk fyr?

7. Mystisk fyr?

 

Mag blev irriteret, da hendes lidt for højtlydte vækkeur ringede. Hun havde slet ikke været i skole dagen i forvejen og kendte derfor ingen i klassen andre end hende Liv. Hendes nervøsitet havde sagt, at hun skulle blive i sengen og bare sove resten af dagen. Men hun vidste, at hun skulle i skole. Det var af denne grund, hun fik lov til at "låne" huse. Hendes forældre havde sagt, at hvis hun kunne holde sine karakterer høje, og hvis hun ikke kom i fængsel, måtte hun gøre, hvad hun ville. Hendes forældre vidste i forvejen at de alligevel ikke, kunne holde hende hjemme. Mag rejste sig op og gik hen til hendes skab. Usi havde virkelig hjulpet hende i går. Blev hos hende hele aftenen og hjalp hende endda med at finde hendes halskæde. Hun kiggede over på bordet og tog halskæden i hendes hånd. På det sidste var hun begyndt at savne Lary mere og mere. Hun vidste ikke hvorfor. Hun tog halskæden på. Hun var glad for, den ikke var blevet væk. Men hvordan havde hun egentligt tabt den. Hun kunne ikke huske noget fra før, hun vågnede, men den måtte på en eller anden måde have været faldet af. Nogen bankede på.

"Der er morgenmad", hørte hun Usis stemme sige bag døren.

"Jeg kommer lige om lidt. Skal lige have tøj på." Svarede Mag. Hun tog hurtigt det tøj, hun havde taget ud af skabet på og gik ud af døren. Usi havde ventet på hende. De blev stående der et stykke tid. Usi stod bare og kiggede på hende med hans sædvanlige glade smil. Hun kunne mærke, at hendes hjerte begyndte at slå hurtigere. Igen. Hvad var det der skete med hende? Hun havde ikke oplevet det her før. Hun måtte se at undersøge, hvad det var, der skete. Måske var det fordi, det var så længe siden, hun havde haft noget så tæt på en ven. Kunne de blive venner? Det var første gang, hun faktisk gerne ville være venner med en anden person end hende selv - bortset fra Lary. Selvom hun ikke kunne huske, hun havde følt sådan her, da hun var sammen med Lary. Hun måtte stadig undersøge det!

"Ehm.. Skal vi ikke have morgenmad?" spurgte Mag stille.

"Jo. Det skal vi" svarede Usi glad, og begyndte at gå hen mod trappen. Mag fulgte efter, glad over at hun endelig havde fundet en, udover Lary, som hun gerne ville være venner med!

Mag fulgtes med Usi i skole. De gik sammen hen mod træet. Usi havde et af hans uimodståeligt lykkelige smil på læberne. Mag stirrede på ham, men han så ikke ud til at lægge mærke til det. Han havde travlt med at stirre ud over horisonten. Solen skinnede ned på dem, og gav Usis hud en speciel glød. Hans blonde hår vippede frem og tilbage i vinden, og hans øjne skinnede af glæde. Han vendte hovedet og mødte hendes øjne. De øjne som kiggede direkte på hende, og fyldte hende med varme. Hun kunne mærke, hendes hjerte begynde at banke igen. Hurtigere og hurtigere. Hvad var det, der skete med hende? Hun kiggede væk. Det ville ikke være sundt at kigge for langt tid ind i hans øjne. Hvis hun gjorde, vidste hun ikke, hvad hun selv ville gøre. Da de kom til skolen skiltes de, og blandede sig med resten af eleverne. Usi blev selvfølgelig omringet af piger med det samme, og Mag spottede hurtigt Liv og gik over til hende.

 

”Hvad skulle det slag betyde igår?" spurgte Mag en smule irriteret.

 "Hvad skal jeg sige? Det var større end jeg havde regnet med!" sagde Liv med et tænkende smil.

 "Hvad var større?" Spurgte Mag nysgerrigt. Hvad snakkede hun om?

"Så du ved det ikke?" sagde Liv overrasket. "Stakkels prins. Hans eneste prinsesse, ved ikke engang, hvor meget hun betyder! Men bare rolig. Prinsessens ædle ganger skal nok hjælpe jer med at skabe det perfekte kongerige!"

 "Hvad snakker du nu om Liv?" Spurgte Mag endnu mere forvirret end før.

"Det skal du ikke tage dig af. Men angående slaget skal du ikke bekymre dig om det. Der er ikke sket nogen hjerneskade, og du får ingen bivirkninger. Jeg sørgede for at ramme din nerve, så du ville falde i søvn og vågne op ca. 13 timer senere!"

 "Ventede han i 13 timer!" Udbrød Mag af ren forbløffelse.

"Så han ventede. Dette bliver bare bedre og bedre." Sagde Liv med et listigt smil på læberne. Klokken ringede, og Mag fulgte efter Liv hen mod klassen.

Mag stoppede op lige uden for klassen. Hun begyndte at blive en smule nervøs. Liv var allerede gået ind i klassen og havde ikke opdaget, at Mag ikke fulgte efter. Mag stod foran døren og vidste ikke, om hun skulle gå ind. Hun tog en dyb indånding og tog i håndtaget. Hun trådte ind og opdagede at hele klassen havde samlet sig ovre ved et af bordene. Liv kom hen til hende, og sagde at hun skulle sidde ved bordet i enden. Lettelsen fyldte hende. Ingen havde opdaget hende, mens hun satte sig på sin plads.

"Hvad er det der sker ved det der bord?" spurgte Mag undrende Liv, der sad ved siden af hende. Hun pegede på bordet, der var på første række.

 " Det er en eller anden populær dreng, der går i vores klasse. Han står virkelig ud. Da han trådte ind i klassen i går, da du ikke var her, begyndte pigerne med det samme. De sendte ham søde blikke og hviskede til hinanden. Han bliver nok en af prinserne, hvis jeg skal gætte. Igen." Svarede Liv, selvom hun denne gang ikke havde helt ret!

"Hej allesammen. Jeg er jeres lærer." sagde en dame, der kom ind af døren.

Folk begyndte at finde deres pladser. Mag kunne se en dreng komme til syne imellem alle de andre elever. Han havde sort hår og var ret høj. Hun syntes, hun kunne genkende ham. Han mindede hende om nogen.  Men hvem?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...