Mag & Usi

Mag er en speciel pige. Hun bor ikke noget fast sted. Hun "låner" huse, hos folk, som enten er på ferie, på hospitalet eller bare ikke bor i deres hus. Hagen ved dette er, at hun ikke spørger om hun må låne det, da svaret sikkert ville være nej. Men hvad man ikke ved, har man ikke ondt af.
Alt dette ændrer sig dog, da hun bliver fanget, mens hun er inde i et af husene. Hun bliver derfor forvekslet med Den Nye Lejer, og bliver nødt til at bo der en hel måned. Nu er hun kommet ind i et forvirrende spindelvæv af flotte fyre, kærlighed og måske en fortid hun ikke kender til?

4Likes
5Kommentarer
1586Visninger
AA

4. Lary

4. Lary

 

Efter at have løbet en tur rundt om en af de nærtliggende bygninger, følte Mag sig nede på jorden igen. Hendes hjerte bankede ikke så hurtigt mere, og havde det fået dens normale rytme tilbage. Hun måtte passe på, ikke at komme for tæt på ham Usi. Det var et eller andet galt med hende, og hun kunne ikke tage nogen chancer. Hun havde aldrig taget nogen chancer. Altid skubbet folk ud af sit liv. Flyttet væk fra folk. Hun var bange. Bange for at blive forrådt igen!

 

Mag vidste ikke hvorfor hun havde den følelse. Hun var aldrig rigtig blevet forrådt af nogle. Men hun havde altid haft den følelse, at hvis nogle kom for tæt på hende, skulle hun skubbe dem væk, og det havde hun også altid gjort. Undtagen to gange. Den gang hvor hun mødte Usi, og engang da hun var mindre. Lary  hed han. Da hun var mindre boede hun sammen med sine forældre, selvom hun altid var ude i skoven, eller andre steder. Hun kom dog altid hjem og sov, da hendes mor havde forbudt hende at sove andre steder. En dag da hun var ude i skoven, så hun en dreng på hendes alder, eller måske et år ældre. Han havde sort hår, og mørke øjne. Han sad for sig selv og kiggede ned i en lille å, der var i skoven. Mag ville normalt have ladet denne fremmede dreng være, da hun ville være alene. Ikke fordi hun kunne lide, at være alene, men fordi hun altid havde været alene, og havde skubbet folk væk. Men denne dreng var anderledes. Hun følte sig underligt tiltrukket af ham. Hun tråde et skridt væk, og drengen hørte at der var nogle og vente sig om.

 

”MARIAAAA!!!!!” Råbte han og løb over til hende.

”Ehm. Jeg hedder ikke Maria, men Mag” sagde Mag nervøst til drengen.

”Maria. Hvordan går det? Jeg har savnet dig” sagde han som om han ikke havde hørt hende.

”Ehm. Jeg tror du har den forkerte person? ” sagde Mag, stadig meget nervøst.

”Maria. Har du glemt det? Spurgte drengen meget nysgerrigt.

”Jeg ved ikke hvad der er du snakker om! Sagde Mag undskyldende.

”Det her bliver kompliceret. Hvad skal jeg gøre nu? Hvad med HAM?” Mumlede drengen for sig selv. ”Lige meget! Det vigtigste er at jeg fandt dig.  Du hedder altså ikke Maria mere.. Hvad hedder du nu? ”

Han spurgte hvad hun hed ikke? Mag var meget forvirret over hvad den her dreng sagde, men hun måtte hellere svare.

”Jeg hedder Mag.” Svarede Mag forvirret.

”Hej Mag. Jeg hedder Lary! Lad os blive gode venner” Sagde Lary med et stort smil. Mag smilede tilbage. Det var nu hun plejede, at gå væk eller sige nej. Men denne gang kunne hun ikke. Hun ville virkelig gerne være venner med Lary.

”Okay” sagde hun med et stort smil.

 

Hvorfor havde hun lige tænkt på Lary? Det var lang tid siden hun havde set ham sidst. De havde været bedste venner i meget lang tid, men da han rejste, kunne hun ikke se ham mere. Hun kunne tydeligt huske da hun stod på parkeringspladsen. Hendes mor havde taget hende over til Larys hus, kun for at finde en hel masse flyttemænd. Lary stod i døråbningen, og snakkede med hans far. Da han så Mag, sendte han hende et sørgeligt smil. Mags mor var på vej over og snakke med Larys mor, og Lary gik hen til Mag.

 

”Vi skal flytte Mag. Langt væk! ” sagde han, med sit sørgelige smil.

”Det kan jeg se” svarede Mag, mens hun begyndte at få tåre i øjnene.

Der var en pause, hvor de bare stod og kiggede på hinanden.

”Mag. Jeg elsker dig. Jeg vil have at du husker disse ord” sagde han med et utydeligt smil.

”Jeg kan også godt lide dig” hulkede Mag. Hun græd rigtigt nu.

”Det ved jeg. Men ikke på samme måde. Det vil du aldrig. Din skæbne er sat, for en anden, og det ved jeg. Men Mag. Jeg kommer tilbage til dig. Det lover jeg. HAN har haft sin chance og han brugte den dårligt. Denne gang vil jeg sørge for du lever lykkeligt. Lykkeligt, uden nogen dårlig slutning.” Lary tog hånden ned i hans bukser og tog et smykke frem. Det var en sølvkæde med en sort sommerfugl som vedhæng.

”Mag. Tag denne her og behold den. Den vil beskytte dig. Indtil jeg kommer tilbage. Når jeg kommer tilbage vil jeg selv beskytte dig. Stol på mig!” Larys mor kom hen til dem, og sagde at de skulle køre nu. Lary lagde halskæden i Mags hånd, og kyssede hende på panden. Mag græd mens hun så dem køre væk.

 

Mag tog sin pung op af tasken. Hun havde den stadig. Halskæden. Mon han nogensinde ville komme tilbage? Tænkte Mag. Hun havde ventet på ham i lang tid, men var begyndt at opgive tanken om at se ham igen. Han havde også været meget mærkelig. Mange gange kaldte han hende Maria, i stedet for Mag. Underlig fyr. Men han var hendes bedste ven, og eneste, så det ville være sjovt at møde ham igen efter så mange år. Mag tog halskæden på, mens hun gik ind ad skoleporten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...