Mag & Usi

Mag er en speciel pige. Hun bor ikke noget fast sted. Hun "låner" huse, hos folk, som enten er på ferie, på hospitalet eller bare ikke bor i deres hus. Hagen ved dette er, at hun ikke spørger om hun må låne det, da svaret sikkert ville være nej. Men hvad man ikke ved, har man ikke ondt af.
Alt dette ændrer sig dog, da hun bliver fanget, mens hun er inde i et af husene. Hun bliver derfor forvekslet med Den Nye Lejer, og bliver nødt til at bo der en hel måned. Nu er hun kommet ind i et forvirrende spindelvæv af flotte fyre, kærlighed og måske en fortid hun ikke kender til?

4Likes
5Kommentarer
1616Visninger
AA

10. Lary & Usi?

10. Lary & Usi?

 

Vejen hjem, var fyldt med grin, men da de kom til huset stoppede Lary op. Han kiggede på huset, som var det et noget fra et gammelt Marrit.

”Er huset virkelig så skrammende” Sagde Mag med en baby stemme, for at drille ham lidt.

”Jeg tror bare jeg venter her, mens du henter kassen” Sagde Lary, ikke skræmt, men nervøst. Mag tolkede dette som skræmt.

”Ej. Du skal ikke være bange. Det er vildt flot indeni. Bare vent og se.” Sagde Mag overtalende. Herefter trak hun Lary ind i huset, imod hans vilje, hvilket godt kan være svært med en dreng, der både er større og stærkere end en selv. Da de var kommet ind i huset, sagde Mag, at Lary skulle vente i gangen, mens hun gik ovenpå for at hente kassen. Da Mag var kommet halvvejs op af trappen kom Haru og Noah forbi. Da de så Lary, var det som om, alt farve i deres ansigter forsvandt. De så skræmte ud, som  havde de set et spøgelse.

 

”Hvad laver DU her” Råbte de i kor. Inden Lary eller Mag kunne nå at svare, var Gale og David kommet frem. De stillede ingen spørgsmål og trak bare Lary  ind i køkkenet. De lukkede og låste dørene bag sig. Mag løb ned af trappen. Overrasket og forvirret over hvad der lige var sket. Kendte de Lary i forvejen? Var tanken der fyldte hendes hoved. Hun prøvede at åbne døren, men som hun vidste i forvejen, var den låst, og hun kunne ikke komme ind. Medmindre? Inden Mag kunne nå at hente hendes ”åbne-set” kom Usi ind af døren.

”Hey Mag. Hvad sker der?” Sagde han forvirret, da Mag normalt ikke stod i døren, og prøvede at komme ind i køkkenet.

”Jeg tog en af mine venner, med hjem fra skole, og da jeg ville op og hente noget på mit værelse, angreb David, Gale, Noah, og Haru ham. Det hele er meget mærkelig!” Sagde Mag hurtigt, og gik op mod trappen.

”Hvad skal du så nu?” Spurte Usi lige så forvirret som før.

”Jeg har et vis talent for at åbne døre. Bare vent der!” Sagde Mag, og gik ovenpå.

”Det ved jeg” Mumlede Usi for sig selv, og gik hen til døren.

 

Da Mag kom ned fra trappen, stod Usi og prøvede at få døren op. Mag smilede til sig selv, og gik hen til døren. Usi flyttede sig, så hun kunne komme til. Mag åbnede sit sæt, og begyndte på sit arbejde. Usi så ikke helt så forbløffet ud som hun havde troet han ville. Havde han set det før? Efter et minuts tid, lød der et klik, og døren kunne åbnes. Mag kiggede tilfreds på Usi, som smilede tilbage til hende. Hun åbnede døren, og så at de sad alle sammen ved bordet. Lary sad på den ene side, og de andre på den anden side. Mag forstod ikke hvad der skete. Det så ud som om de kendte hinanden, og skulle lige til at spørge Usi om han også kendte Lary, men da hun kiggede op på ham, var det ikke hans normale smilende ansigt. Han så vred ud, og hans øjne lyste klart af had. De kendte hinanden?!

”Alle sammen. Gider i ikke tage jer af Mag, mens jeg får en lille snak med HAM?” Sagde Usi. Hans ord var spydige, og Mag kunne ikke lide den måde han snakkede på. Hvor var den normale Usi?

Noah og Haru kom over til Mag og sagde at de skulle gå.  De forlod køkkenet, og Mag kunne lige nå at høre David spørge om Usi kunne klare det alene. Hun hørte ikke svaret. 

 

 

Hvor han dog havde savnet det. At se hende lukke en dør op, med hendes ”specielle talenter.” Hun havde engang prøvet, at lære ham det, men det var ikke gået så godt. Hun var ligeså god som hun altid havde været. Han hørte et lille klik, og smilede. Fantastisk dygtig som hun altid var. Han havde det godt i det øjeblik. Døren åbnede sig, og der sad han. Lyslevende, og smilende som om han altid havde været der. Usi kunne mærke den trykkede stemning. Det var langt tid siden de havde set hinanden, men han lignede sig selv. De måtte hellere have en snak, uden at nogle hørte dem. Specielt skulle Mag ikke høre, hvad de snakkede om.

”Alle sammen. Gider i ikke tage jer af Mag, mens jeg får en lille snak med HAM?” Han havde måske sagt det lidt hårdt, men det var nødvendigt i nogle situationer. Haru og Noah var de første til at gå hen til dem, og førte med det samme Mag ud. David og Gale kom hen til Usi.

”Går det?” Spurte Gale stille. Og David fulgte op.

”Kan du klare det alene, med HAM herinde?” Spurte han seriøst, og sendte et hadefuldt blik hen mod Lary, mens han bare sendte et af han uskyldige smil tilbage. ”Lad nu vær med at dræbe ham. Det vil blive besværligt, hvis politiet begyndte at snuse rundt her.” Dette kunne, måske under andre omstændigheder, have været en joke, men alle vidste at hvis de ikke passede på, kunne dette blive virkelighed.

Usi satte sig over for Lary.  Hvis der havde været nogle i rummet, kunne de have svoret på at der, opstod lyn, mens disse to fyre kiggede hinanden i øjnene, men da der ikke var det, er der ingen der har kunnet sværge.

 

”Hvad laver du her” Startede Usi.

”Hvad jeg laver? Er det virkelig en måde at hilse på sin anden halvdel, kære tvillingebroder?” Sagde Lary, smilende.

”Jeg er ikke din kære broder. Vi er måske bundet sammen af gammelt blod, men vi vil aldrig blive brødre. Aldrig igen. Dine handlinger viste bare dine sande sider. Alle dine forræderiske sider.”

”Nu er du overilet, kære broder. Jeg har måske gjort mine ugerninger, men nyt blod og nyt liv, har fået mig til at indse, at jeg aldrig mere vil komme ind i jalousien indviklede net. Vær sød og tro mig, kære broder.”

”Aldrig. Jeg vil aldrig mere stole på dig. Du skaber intet andet end ødelæggelse, på de veje du går.”

”De veje jeg går, går jeg på, for at beskytte. Jeg har intet andet ønske end at beskytte, hvad andre aldrig har kunnet beskytte. Jeg vil ikke længere gå af den stille vej. Jeg vil forandre, og jeg vil have det jeg aldrig kunne få. Jeg vil ikke være grådig. Hvis hun ikke vil have mig, vil jeg selvfølgelig beskytte hende i skyggerne. Anonymt. Men husk det. Denne gang vil jeg ikke gå. Jeg holder altid øje med hende. Og jeg vil altid holde øje med hende, lige meget hvilke veje hun vælger at gå. Jeg har altid elsket hende, og hun ved det.” Lary sendte Usi et snedigt smil.

”Hvor meget har du fortalt hende?” Sagde Usi.

”Jeg har fortalt hende hvor meget jeg elsker hende!” Svarede Lary.

”Det ved jeg. Jeg så halskæden. Men ud over det. Om dengang. Har du sagt noget?” Sagde Usi spydigt.

”Ja!” Sagde Lary, og skyndte sig at forklare da Usis øjne lyste endnu mere af had, en hvad de gjorde før. ”Hun kendte legenden, fra træet. Jeg fortalte hende en sukkersød udgave. Dog mere præcis end den legende folk snakker om i byen, men stadig uden, ret mange detaljer” Usi begyndte at slappe lidt mere af.

”Du fortalte altså ikke om DE hændelser?” Sagde Usi.

”Nej. Det gjorde jeg ikke. Hvis jeg havde fortalt hende den originale historie, ved vi ikke om hun ville have fået alle hendes minder tilbage!” svarede Lary. Usi så tilfreds ud.

”Hvornår mødte du hende? Hvor mødtes i?” Spurte Usi. Ikke lige så seriøs som før.

”Det er et godt stykke tid siden. Kan du huske den skov, der lå lidt væk fra hovedhuset? Det var året efter vi fik vores minder tilbage. Jeg var bare ude i skoven, og så kom hun. Ud af det blå. Jeg kaldte hende Maria, men hun kunne ikke huske noget. Vi blev venner, og var sammen i mange år. Du mødte hende aldrig, da du boede her. Jeg fortalte dig ikke jeg havde mødt hende. Da vi så skulle flytte, tilbage til byen, måtte jeg sige farvel. Herefter har jeg ikke mødt hende før i dag.” Lary smilede lidt af sin egen historie. ”Det her bringer godt nok minder tilbage. Jeg kan huske da jeg første gang kom her efter vi havde fået minderne tilbage. Jeg tror vi havde dræbt hinanden hvis ikke David havde været her. Det ville have blevet en køn overskrift. ``Brødre dræbte hinanden, på grund af interne stridigheder.``” Lary grinede af hans sidste kommentar. ” Tja broder. Vi har ikke haft det bedste søskende forhold.

”Hvis jeg nu siger du skal forlade hende, vil du alligevel ikke gøre det. Vel?” Spurte Usi og ignorerede Larys sidste kommentar.  

”Nej!” Svarede Lary kort.

”Det havde jeg heller ikke regnet med.!” Sagde Usi.

”Så er der vel bare en ting tilbage at sige, ikke kære broder.” Sagde Lary, og holdte en kunstpause. ”Lad den bedste mand vinde” Men disse ord, rejste Lary sig og gik ud af køkkenet, og forladte det gamle hus.  Usi sad stadig ved køkkenbordet, og tænkte. David kom ind i køkkenet, og satte sig ved siden af ham. Usi skulle lige til at sige noget da hans telefon bippede. Han havde fået en SMS fra et ukendt nummer.

 

”Du finder lige en cover-historie ikke! L.M.”

”Damn” Nåede Usi lige at mumle inden Mag og resten af drengene kom ind af døren. Mag kiggede forvirret på Usi. Hvad skulle han nu sige?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...