Mag & Usi

Mag er en speciel pige. Hun bor ikke noget fast sted. Hun "låner" huse, hos folk, som enten er på ferie, på hospitalet eller bare ikke bor i deres hus. Hagen ved dette er, at hun ikke spørger om hun må låne det, da svaret sikkert ville være nej. Men hvad man ikke ved, har man ikke ondt af.
Alt dette ændrer sig dog, da hun bliver fanget, mens hun er inde i et af husene. Hun bliver derfor forvekslet med Den Nye Lejer, og bliver nødt til at bo der en hel måned. Nu er hun kommet ind i et forvirrende spindelvæv af flotte fyre, kærlighed og måske en fortid hun ikke kender til?

4Likes
5Kommentarer
1625Visninger
AA

6. Halskæden

6. Halskæden

 

Mag vågnede. Det eneste hun huskede var at Liv havde slået hende i nakken, så hårdt at hun besvimede. Hvor var hun? Hun kiggede ud af vinduet, og fandt ud af at det var blevet mørkt. Hvor længe havde hun været væk? Hun kiggede rundt i rummet, og opdagede at det nok var sygeplejerskens kontor. Hun satte sig op, prøvede at strække sig, men noget holdt fast i hendes hånd. Hun så ned, og opdagede Usis hoved på sengen. Han sad på en stol, og havde holdt hende i hånden. Åbenbart så lang tid, at han var faldet i søvn. Hvor længe havde han siddet der? Han begyndte at rumstere en smule. Havde han et maridt? Tænkte Mag. En naturlig del af hende rakte ud efter ham, og lagde en hånd på hans hoved. Han begyndte at slappe af kunne hun se. De sad sådan et stykke tid. Mag havde en følelse af ro. Den følelse havde hun ikke følt i meget lang tid. Følelsen af at være beskyttet. Det var kun dengang hun var sammen med Lary hun havde følt det samme. Selvom følelsen ikke helt var ens, havde hun det godt. Hun kiggede efter halskæden, og opdagede den var væk. Et sting af panik steg op i hende. Hvor kunne den være? Hun trak sin forsigtigt sin hånd til sig og begyndte at lede i sengen! Den var der ikke!

 

Han havde været vågen i et stykke tid nu, og han havde også planlagt at spørge, så hurtigt som muligt, om hun havde det bedre, men da hun lagde hendes hånd oven på hans hoved, skete der noget i ham. Den pige havde altid lavet om på hans planer, lige meget hvor sikker han var. Hun havde forandret ham. Forandret ham til noget bedre. Han kunne huske sidste gang hun havde lagt sin hånd på hans hoved. Det havde været en slem tid. Krigen havde været over dem, og mange var blevet dræbt, og alligevel kunne han ikke hjælpe. Han havde følt sig magtesløs, og ensom. Den nat ville han ikke kunne sove, men da hun var brudte ind i hans rum, blev han alligevel magtesløs. Hun sagde ikke noget, og han behøvede ikke at spørge. Han havde lagt sig i hendes skød, og hun strøg ham over hovedet. Han havde endelig fundet den ro han søgte, og han faldt i søvn med det samme.

 

Han kunne mærke at hun begyndte at bevæge sig. Da hun trak sin hånd til sig, følte han et sting af skuffelse. Han skimtede op til hende, og så hun ledte efter Den. Halskæden! Hun havde rejst sig fra sengen og begyndte at lede andre steder i rummet. Jalousien væltede op i ham, og han kunne næsten ikke kontrollere det. Han vidste at hun ikke ville finde den. Han havde den nemlig i hånden.

Hun var stået op af sengen, og begyndt at lede i de forskellige kroge. Hun gjorde det så lydløst hun kunne, for hun ville helst ikke vække Usi. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre. Selvom Lary ikke havde holdt sit løfte endnu, var han stadig hendes bedste ven, og hun havde lige mistet det eneste minde om ham. Hun måtte finde det. Hun måtte bare!

 

 "Har du det bedre?" Mag fik et chok. Havde hun alligevel vækket ham?

 "Ja. Meget bedere. Det var virkelig sødt af dig at blive her så lang tid. Du skulle virkelig ikke..." Mag blev afbrudt, da hun kiggede op på Usi. Han smilede til hende, og det skulle ligne et venligt smil, men det var det ikke. Han var vred. Meget vred!

 "Leder du efter noget" sagde han med sit falske smil.

 "Ehm... Tja. Jeg har mistet en gammel halskæde. Har du set en? Spurte Mag nervøst. Hun var ikke sikker på hvordan hun skulle forholde sig til denne vrede Usi. Han var normalt altid glad, og han skjulte sin vrede godt, men hun kunne se den. Ligeså tydeligt, som hun kunne se solen på en skyfri himmel.

 "Er den meget værdifuld?" Spurte Usi tilbage. Ikke af nysgerrighed, kunne hun fornemme, men han ville afklare noget! Hvad?

 "Ja. Jeg har fået den af en gamle... "Lige pludselig kom hun i tanke om det Lary havde sagt til hende inden hun tog af sted. Jeg elsker dig, havde han sagt. Hvad betød det? Havde hun gjort noget hun måske ikke skulle have gjort?

 "En hvad?"Sagde Usi spydigt. Hvorfor var han overhovedet interesseret i at vide det. Hvilken ret havde han til at snakke sådan til hende? Men han havde jo ventet her så længe. Han måtte have sine grunde tænkte Mag.

 "En rigtig god ven" afsluttede hun sætningen med. Usi så ikke ud som om han var overbevist, men hans ansigtsudtryk blev mildere og et rigtigt smil voksede frem på hans læber.

 "Skal jeg hjælpe dig med at finde den" sagde han mildt. Mag følte sig afslappet igen. Han var sit gamle jeg igen. Var det hele bare noget hun havde forestillet sig?

 "Ja. Det ville være dejligt" sagde hun og smilede. De stod og kiggede hinanden i øjnene et stykke tid. Han havde nu nogle smukke øjne, tænkte Mag. Hendes hjerte begyndte at banke hurtigere igen. Hun smed tanken fra sig, og begyndte at lede. Der gik omkring 5 minutter før der skete noget.

 

 "Er det denne her" sagde Usi pludseligt. Fra hans hånd hang en kæde, med et lille sort sommerfuglevedhæng. Et sting af glæde opfyldte Mag. Han havde fundet den. Hun løb over til ham og han lagde den i hendes hånd, nøjagtigt som Lary havde gjordt det. Nu hvor hun tænkte over det lignede de hinanden. Deres ansigtstræk var de samme, og den måde de snakkede på. Med den samme dialekt? Mærkeligt, tænkte Mag. Og tog halskæden på.

 "Det er ved at blive sent, vi skulle måske se at komme hjem?" foreslog Usi. Mag nikkede og de forlod sammen skolen, og gik hjem.

 

Da de var kommet hjem sad Haru og Noah, inde i stuen, og så fjernsyn. David og Gale var gået i seng, og alt var fredeligt i huset. Mag og Usi gik også ind på hvert deres værelse efter de havde sagt godnat. Men hvad ingen af dem vidste, var, at der var en der holdt øje med dem. Eller holdt øje med en person, og at den person var Usi!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...