Mag & Usi

Mag er en speciel pige. Hun bor ikke noget fast sted. Hun "låner" huse, hos folk, som enten er på ferie, på hospitalet eller bare ikke bor i deres hus. Hagen ved dette er, at hun ikke spørger om hun må låne det, da svaret sikkert ville være nej. Men hvad man ikke ved, har man ikke ondt af.
Alt dette ændrer sig dog, da hun bliver fanget, mens hun er inde i et af husene. Hun bliver derfor forvekslet med Den Nye Lejer, og bliver nødt til at bo der en hel måned. Nu er hun kommet ind i et forvirrende spindelvæv af flotte fyre, kærlighed og måske en fortid hun ikke kender til?

4Likes
5Kommentarer
1579Visninger
AA

5. De 3 prinser

5. De 3 prinser

 

Lige ved siden af Vandelgymnasiet, lå Vandelskolen. Det var normalt at dem der havde gået i folkeskole der, gik på Vandelgymnasiet, men ikke Mag. Hun havde gået anden folkeskole, men da hun hele tiden flyttede, valgte hun Vandelgymnasiet. Inde på skolen, skete der en hel masse. Gamle venner og veninder mødtes med hinanden, og snakkede om deres fantastiske sommerferie. 2.g´er og 3.g´er snakkede om det nye år, og nogle drillede de ”nye” som snart skulle gå på skolen. Andre blev sat af, af deres forældre, og nogen kom cyklende. Men det mest underlige var at en stor folk mennesker havde samlet sig, ovre ved cykelstativet. Mag kunne se at det var nogle mennesker folk samles om, men kunne ikke se hvem det var. Hun gik hen mod gruppen af mennesker, men blev væltet bagover, af et par skrigende piger, der løb over mod gruppen. Mag sukkede. Det måtte være nogle såkaldte skole-idoler som folk snakkede så meget om.

”Hey. Er du okey?” Mag kiggede op. Det var en smuk pige, med brunt, krøllet hår, og brune øjne, der havde spurgt hende. Hun havde en hård rakt ud, og Mag tog den, og rejste sig op.

”Tak.” sagde Mag koldt.

”Det var ikke noget. Jeg hedder for resten Liv, hvad med dig? sagde Liv. ”Det var da ellers nogle dumme piger de der va? Det er alt sammen på grund af De 3”

”De 3?” sagde Mag nysgerrigt, og ignorerede hendes spørgsmål.

”Ja! De 3 prinser, som fan-pigerne kalder dem. Den ridderlige prins. Den søde, legesyge prins, og den stolte, påpasselige prins. De 3 prinser! Har du ikke hørt om dem? Utroligt. Du må være fra landet eller et eller andet! ”Sagde liv overrasket.

”Jeg kommer i hvert fald ikke herfra” Svarede Mag. Mens hendes opmærksomhed blev rettet mod en anden gruppe skrigende piger.

”Så kender du sikkert heller ikke tvillingerne?” sagde Liv efter at have set Mags overraskede ansigtsudtryk. ”De kommer fra skolen derovre, og var meget populære. Kommer nok ind prinsernes gruppe, hvis jeg skal gætte.”

Livs gæt var rigtigt. Gruppen der omkredsede tvillingerne, gik hen mod Prinsegruppen, og de to grupper blev forenet. Det var noget af et syn, tænkte mag. Klokken ringede og alle begyndte at gå ind. Mag gik hen mod åbningsceremonien, og Liv fulgte efter hende.

 

Mag syntes åbningsceremonien var kedelig. Inspektøren snakkede en hel masse om sammenhold, og lærdom. Liv havde fulgt nysgerrigt efter, og kommenteret inspektørens ord, men Mag havde bare ignoreret hende. Det hele var kedeligt indtil Usi trådte op på scenen.

”Kære nye og ældre elever” begyndte Usi sin tale med. Han smilede stort til publikum, men Mag kunne se at han var nervøs. Meget nervøs.

”Det er en af de 3 prinser” sagde Liv pludseligt.

”Er Usi en af prinserne?” Sagde Mag forbløffet. Hvorfor var han en prins? Han så måske ret godt ud men…! Måske meget godt ud, hvis hun tænkte over det.

”Kender du ham” Spurte Liv overrasket.

”Ja. Jeg bor sammen med ham. Som lejer!” Sagde Mag, med at fast blik på scenen. På Usi.

”Bor du med dem!” Sagde Liv endnu nu mere overrasket. ”Bor du sammen med Tvillingerne og de 3 prinser? Utroligt! Det er første gang en pige har boet i Det hus. Du må være meget speciel!”

”Næ! Tror bare jeg.. Tja..” Mag vidste ikke hvad hun skulle svare. Hun var jo ikke den rigtige lejer. Og hvis Usi nogensinde fandt ud af det, ville der vente hende 30-40 års fængsel.

”Håber i vil få et rigtigt godt år, her på Vandelgymnasiet.” afsluttede Usi talen med. Han gik ned fra scenen, og folk begyndte at klappe højlydt. Nogle af fan-pigerne begyndte endda at skrige. Herefter kom inspektøren igen op, og sagde tak til Usi, og begyndte at snakke om hvad der ville ske, når de forlod ceremonien.

”Alle elever bedes tjekke på tavlen henne ved udgangen, hvilken klasse de høre til. Og herefter mødes oppe i klasserne. Hvis i ikke er kendte på skolens område, kan i spørge lærerne henne ved indgangen. Velkommen alle sammen” Sagde Inspektøren, og gik ned fra scenen. Alle eleverne begyndte at gå hen mod indgangen, og folk snakkede højlydt om, hvilke klasser de var kommet i.

”Vi er i den samme klasse” sagde Liv glad.  Mag svarede ikke. Hendes øjne havde fået øje på et navn. Lary. Hendes vejrtrækning blev hurtigere. Kunne han virkelig være her? Og så endda i den samme klasse som mig. Tænkte Mag. Hun tog fat om den sorte sommerfugl om hendes hals. Nej. Det kunne ikke være ham! Det ville være for underligt, tænkte hun og begyndte at gå ud. Liv fulgte efter hende.

”Vi skal denne her vej” sagde Liv. ”Jeg ved godt hvor vores klasse er!” Mag fulgte efter hende. De gik på et langt græsareal, hvor der var helt ødet. Lige indtil en flok skrigende piger kom rundt om hjørnet. De gik alle sammen lige i hælende på de 3 prinser.  Mag så at det var Usi der gik forrest, og bagved kom Gale og David. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle konfrontere Usi. Specielt efter her til morgen.  Mag trak Liv hen mod et træ, som stod lige ved sidens af dem.

”Hvad nu” hviskede Liv til Mag.

”Jeg vil helst ikke møde Usi lige nu. Vi havde… Nogle problemer i morges” Hviskede Mag tilbage, og kiggede nervøst efter gruppen af piger.

”Problemer siger du. Som i kærlighedsproblemer?” Sagde Liv overrasket, men med et snuet smil på læberne. ”Det skal jeg nok klare for dig” Sagde hun, og før Mag nåede at protestere, slog Liv hende så hårdt oven i hovedet at hun faldt om.

”Hvad man ikke gør for kærlighed” Mumlede Liv til sig selv.

 

”HJÆLP… HJÆLP.. Hun er faldet om. Hey derovre. Kan i ikke komme og hjælpe?” Skreg Liv med sine lugers fulde kræft, over mod pigegruppen. De vendte sig straks over mod hende, med da de så at det bare var en der var faldet om, vendte de deres opmærksom hed over mod Usi, men han var der ikke!

 

Han havde ikke engang nået at opfatte hvad der var sket. Han havde kigget over mod træet, da han hørte nogle skrige om hjælp. Efter at have set det var Mag, der lå der på jorden, reagerede hans krop automatisk. Han var styrtet lige hen til hende, for at se hvad der var sket. Pigen ved siden af hende havde set forskrækket ud, da han kom løbene med sådan en fart. Han havde ikke tid til at forklare hvor han kendte hende eller noget.

”Hvad er det sket!” Sagde han med et bekymret ansigtsudtryk.

”Ehm. Hun faldt bare om. Jeg ved ikke hvad der skete. For lidt søvn måske? Kærlighedssorger måske?” Sagde pigen med et lusket smil. Der var et eller andet hun vidste, men det havde han ikke tid til nu! Han tog hende op i hans arme. Som en rigtig prinsesse, blev båret af sin ridder. Det var noget han altid havde haft lyst til at gøre, tænkte han. Han fangede sig selv i at smile. Han kunne da ikke smile, mens hun var i sådan en situation. Han prøvede at lade vær, men det kom alligevel frem. Et lille smil. Han løb ind i bygningen og hen til sygeplejerskens kontor. Hvad nu hvis der var sket noget alvorligt. Han kunne ikke mindste hende en gang til! Han lagde hende på en af sengene i lokalet. Lagde en dyne over hende, og tog hendes hånd. Han satte sig ned på en stol ved siden af og ventede. Sygeplejersken var her ikke endnu. Han kiggede nervøst ned på hende, for at se om hun vågnede, men hans øjne fandt noget. En halskæde, med en sort sommerfugl som vedhæng!

”HAN har fundet hende!” Mumlede Usi til sig selv. Hvad skulle han gøre? Han tog hendes hånd, og kyssede den blidt. En venlig gestus, i gamle dage, men dette kys havde flere følelser i sig, end hvad ord kan beskrive!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...