Pisken - en historie fra en hests synsvinkel

Under en brand i stalden forsvinder Victorias højt elskede hest og bedste ven, Caravella Castella. Victoria begynder eftersøgningen. Efter en måned er der stadig ingen spor af Vella Stella. Vil Victoria nogensinde få sin bedste ven at se igen? Og hvor langt er hun villig til at gå?

3Likes
12Kommentarer
1124Visninger
AA

1. Prolog

 

Jeg mærkede den svidende smerte da pisken smældede mod min venstre side. Jeg sprang sidelæns og udstødte et skingert vrinsk. Pisken ramte mig igen. Jeg rejste mig over manden med pisken, men i det samme slog han pisken hårdt mod min kind. Fortumlet og chokeret satte jeg forbenene i jorden. Manden benyttede sig af mit fraværende øjeblik, og før jeg fik set mig om, havde han hevet det iskolde metalbid ind i munden på mig og klemt mine ører ind mellem pandebåndet og nakkestykket.

”Hold den lige!” Manden smed tøjlen over til sin søn og gik. Drengen så ængsteligt fra tøjlen, over til mig, og tilbage igen, men han tog ikke tøjlen.

”HOLD DEN!!!” Manden brølede vredt, og drengen tog forsigtigt tøjlen. Drengen var jeg ikke så bange for. Han var mere bange for mig, end jeg var for ham. Alligevel gjorde det mig nervøs, at drengen stod foran mig og rystede som et espeløv. Manden kom tilbage med en forfærdelig gammel sadel, som højst sandsynlig ikke havde set skyggen af læderfedt eller sæbe de sidste mange år, og som af samme grund var revnet og slidt. Manden kylede sadlen op på min ryg, og jeg mærkede en voldsom smerte fra ryggen.

”Giv mig den hest!” Manden hev tøjlen fra sin ængstelige søn. Han begyndte at trække mig hen til en skammel, men jeg strittede imod. Han gav mig et hårdt spark på mit ene bagben. Jeg faldt en smule sammen i smerte, men jeg turde ikke gøre andet end at følge med, da han hev i mig igen.

Manden stillede skamlen op af mig. Jeg trippede væk. Man kunne aldrig vide hvad han kunne finde på.

”STÅ SÅ STILLE!!!” Manden brølede af mig og flåede i tøjlen. Det gjorde ondt i mine mundvige. Skamlen blev på ny stillet op af mig. Jeg dansede væk igen, velvidende at konsekvenserne ikke ville være rare. Manden samlede pisken op. Jeg stivnede. Og så, inden jeg fik set mig om, tævede han løs på mig. Jeg rejste mig over ham. Han mistede grebet om tøjlen. Mine forben ramte knap jorden, før jeg satte i galop. Blind af skræk galopperede jeg mod hegnet – hegnet med de skarpe søm…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...