Uelsket

Det her er historien om Nanna der føler sig glemt og uelsket af sin far.
han kommer aldrig og hører hende spille. musik er noget af det vigtigste i hendes liv. Historien relaterer til mig og min egen far. Håber i kan lide den:)

5Likes
2Kommentarer
1139Visninger
AA

2. Skuffelse

”Mine damer og herre velkommen til endnu en koncert, her i musikskolen. Vi har et flot program til jer her i aften. De unge, talentfulde mennesker har glædet sig til at spille den første koncert i år.”

 

Nanna stod sammen med de andre der skulle spille klaver og ventede til Dorte var færdig med at rose dem. Hun kiggede i programmet. Først guitarerne, så fløjterne og så klaver. Hun var den anden der skulle spille.

Hun blev mere og mere nervøs efterhånden som aften skred frem. Det var den første klaver elevs tur nu. Nanna kunne høre bifaldet fra publikummet. Held og lykke var der en der sagde, hun hørte ikke hvem. Hun hørte kun Dorte præsentere hende. Endelig skulle hun spille for sin far. Hun håbede virkelig at han kom i aften. Det ville betyde rigtig meget for hende. Hun trak vejret dybt for at berolige sit bankende hjerte. Hun fik et blidt skub i ryggen. Hun gik ud og satte noderne på klaveret. Så nejede hun dybt for publikummet. Da hun kiggede op så hun sin mor og søskende. Stolen ved siden ad Vibeke var tom. Nanna fangede sin mors øjne. Hun så bedrøvet ud og trak på skulderen. Nanna kæmpede en kamp inde i sig selv for at beholde smilet. Hun satte sig ved klaveret. Der var stille. Det eneste hun kunne høre var sit eget åndedrag. Hun løftede hænderne… og begyndte at spille. De smukkeste toner lød fra instrumentet og Nanna glemte for en stund, den enorme skuffelse hun følte og gav sig bare helt hen til musikken.

 

De sidste toner lød i salen. Bifaldet brød løs. Hun lagde hænderne i skødet. Nanna kom tilbage til virkeligheden. Hun rejste sig hurtigt tog sine noder og nejede dybt. Hun skjulte ansigtet og blinkede en tårer væk. Hun skyndte sig ud mens bifaldet faldt til ro. Nanna hørte Dorte præsentere den næste pianist. Hun smed noderne på en stol og låste sig inde på et af toiletterne. Hun græd ikke. Hun sagde ikke noget. Hun tænkte ikke. Hun ville bare væk.

 

”Hallo? Nanna?” Vibeke bankede stille på døren. Nanna rejste sig og låste op. Hendes mor så bedrøvet på hende. Hun lagde sine arme rundt om hende for at give hende trøst. Vibeke vidste at musik var noget ad det vigtigste i hendes datters liv og at det var vigtigt for hende at Karl kom. Nanna trak sig fri ad sin mors arme og gik sammen med hende ud til bilen. Ingen ad dem sagde noget. Nanna satte sig ind i bilen. Tobias og Stine sad derinde.” Fedt show, søs.” sagde Tobias og vendte tomlen op. Nanna smilede mekanisk, men der var ingen glæde bag smilet. Hun var glad for at det var så mørkt at Tobias ikke kunne se hendes ansigt.

 

Da de kom hjem smed Nanna sig på sin seng. hun ville bare sove, så hun skyndte sig at tage den smule make-up hun havde på af og skiftede til nattøj. Så lagde hun sig i sengen og trak dyne over hovedet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...