Uelsket

Det her er historien om Nanna der føler sig glemt og uelsket af sin far.
han kommer aldrig og hører hende spille. musik er noget af det vigtigste i hendes liv. Historien relaterer til mig og min egen far. Håber i kan lide den:)

5Likes
2Kommentarer
1156Visninger
AA

3. fars weekend?

Næste morgen ringede hendes vækkeur. Hun slog øjnene op. Nanna satte sig op og slukkede uret. Hun så på klokken, den var 09:15. hendes far kom og hentede dem inden for en halv time. Hun rejste sig. Tog sit tøj på og børstede tænder. Hun ville ikke se sin far. Det bankede på døren, Vibeke trådte ind.” hej Skat, hvordan har du det?” spurgte hun.

”Bedre.” svarede Nanna.

”Du skal ikke tage dig af at han ikke kom i går, han kommer næste gang.”

”Det gør han ikke. HAN KOMMER ALDRIG!” råbte Nanna og smed sin pude på gulvet. Hun tog et fast greb om lampen, Vibeke standsede hende ved at tage fat i Nannas arm og tog lampen fra hende.” Nanna rolig. Tag det roligt! Jeg beklager at Karl aldrig kommer til dine koncerter, men jeg kan ikke gøre noget.”

Nanna satte sig på sengen. Hun gemte ansigtet bag sine knæ. ”Søde, Karl kommer og henter jer og 25 minutter. Hver sød at få pakket.” Vibeke gik ud og lukkede stille døren efter sig.

 

Det ringede på døren. Vibeke åbnede døren. Karl stod på dørtrinnet.” er de klar til en weekend med mig.” spurgte han.

”ja det tror jeg.” svarede Vibeke,” jeg henter dem lige.”

Karl gik ind i køkkenet. Der satte han sig på en stol og ventede på at Vibeke kom tilbage med hans børn.

 

Nanna lynede lynlåsen på sin taske. Den havde sat sig fast. Hun baskede med den da hendes mor kom ind:” Din far er her.”

Nanna så op. Hun ville ikke se sin far.

”Nå!”

”Nanna, vær nu sød.” Vibeke så opgivende ud.

”Jeg kommer om et øjeblik.” svarede Nanna. Vibeke gik ud mens Nanna hev og sled med lynlåsen. Vreden der boblede op i hende fik hende til næsten at ødelægge den.

Endelig gled lynlåsen i og tasken helt pakket. Hun trak remmen over skulderen og gik ud ad sit værelse.  Ude i køkkenet sad Karl, han lyste op i et smil da han så hende.” Hej Prinsesse, kom og giv mig et kram.” han bredte armene ud, men Nanna stod helt stille. Karl sænkede armene:” er der nået galt?”

”Nej,” svarede Nanna stille.  Tobias og Stine gjorder deres entré. De havde hver en taske over skulderen.” Så går vi.” sagde Karl. De krammede deres mor efter tur. Karl åbnede døren og Nanna gik ud sammen med sine søskende. Hun lagde tasken i bagagerummet og satte sig ind på bagsædet. Stine satte sig ind ved siden af og Tobias ved siden ad faren, der sad i chauffør sædet. Han startede bilen og bakkede ud ad indkørslen.  Nanna lænede sig tilbage og ventede på at de var ved Karls hus.

 

Karl kørte ind i indkørslen. Han stoppede bilen og alle steg ud. Tobias åbnede bagagerummet og tog sin taske ud. Nanna ventede til Stine også havde fået sin ud, så tog hun sin. Hun svang den op på skulderen og gik efter de andre ind i huset.

Inde i huset lugtede der af nybagte boller. Susanne måtte have været i gang hele dagen for normalt var hun elendig til at bage. Nanna stoppede op og snuste dybt ind. Hun smed hurtigt tasken ind på sit værelse og gik ud i køkkenet.” Hej Nanna, godt at se dig.” Susanne stod med en bageplade fuldt af friske boller. Hun satte den fra sig og gav Nanna et stort knus.” Hej, Susanne. Har du virkelig bagt dem helt selv?” spurgte Nanna. Hun kunne godt se at det var Susanne der havde bagt, køkkenet flød med ting. Det så forfærdeligt ud, men hun vidste også at Susanne var utrolig stolt ad sin mad, når den var god! ”Det var da nemt nok,” sagde Susanne og lo. Nanna lo med hende. Det var befriende. De satte sig til bords inde i stuen også gik de ellers løs på maden.

Efter at have kværnet 3 boller spurgte far, hvad de havde lavet. Nanna stivnede, mens Tobias fortalte. Hans sluttede af med: ”og så var vi til klaverkoncert i går hvor Nanna spillede.” Karl så på Nanna og spurgte:” hvordan gik det?” Nanna havde mest ad alt lyst til at råbe:* Det kunne da bare være kommet*. Men hun ville ikke ødelægge stemningen.” Fint.” svarede hun. Far nikkede stille. De snakkede videre, men Nanna brød sig ikke længere om at være der. Hun følte sig klemt mellem Susanne og Stine. Bollen havde mistet sin gode smag og sin liflige duft. Hun rejste sig og gik ind på sit værelse. De andre så undrende efter hende, men begyndte hurtigt at snakke om det emne de havde haft gang i. Nanna lukkede og låste døren. Hun lænede sig stille op ad den. Lukkede øjnene. Hun gled langsomt ned på gulvet. Og så kom tårerne. De tårer hun havde holdt tilbage alt for længe. Hun græd lydløst, med rystende skuldre.

Det bankede på døren.

”Kom ind.”

Nanna låste døren op og flyttede sig over på sengen. Susanne kom ind.” Hvad er der galt?” spurgte hun stille. Hun lukkede og låste døren. Hun satte sig ved siden ad Nanna der skjulte hovedet mellem knæene. Susanne trak hende stille ind til sig.” Er du ked af, at Karl aldrig kommer og hører dig spille?” Nanna løftede hovedet.” hvordan vidste du der?” hendes stemme var grødet. ”Du blev ligesom ked af det da Tobias fortalte om din koncert. Hver gang vi snakker om det bliver du så stille. Som om det ikke er vigtig.”

”klaver betyder rigtig meget for mig. Jeg kunne godt tænke mig at han kom til mine koncerter. Bare én gang!”

”Han er en idiot, ham din far, nogle gange.”

”Jeg vil gerne hjem.”

”Du er hjemme.”

”Hjem til min mor.”

Susanne så bedrøvet på hende. ”Det forstår jeg godt.” Hun så på sit ur. ”Ring du til hende.” hun gav Nanna et knus til og gik så ud. Hun tog sin mobil frem og gik ind i kontakter. Hun fandt sin mors nummer. Den ringede. Nanna satte den op til øret. Hun snøftede en enkelt gang.

”Hallo, det er Vibeke.”

”Hej mor, det er Nanna.”

”Hej Skat.”

”Jeg vil gerne hentes.” sagde Nanna med skælvende stemme.

”Hvad har din far gjort?” spurgte Vibeke.

”Ikke noget. Han spurgte bare til hvad vi havde lavet og Tobias fortalte om koncerten i går.”

”Og?” spurgte moren stille.

”Jeg var lige ved at eksplodere. Jeg kan ikke klare en hel weekend med ham.”

”Jeg kommer om en halv time.” svarede Vibeke.

”Ok, hej, hej.”

Nanna trykkede på afbryd knappen og så på skærmen. Den var 19:42. Mor ville komme ca. kl. 20:12.

Hun fandt sin taske og listede ud i indkørslen for at vente på sin mor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...