Should Now Better-Soluna Samay

Anna har gennem hele sit liv kendt Soluna Samay.
Hun har kendt hende lige siden de gik i dagpleje sammen.
Men da Soluna bliver gademusiker ryger kontakten pga. hendes mange optrædener, og fordi folk vil høre hende synge mange andre steder end lige på gaden.
Derfor bliver det da også et glædeligt gensyn da Anna en dag falder over et billede af Soluna på Facebook. Bagefter er Soluna overalt, og Anna forstår det ikke.
Udover det kan Soluna ikke genkende Anna, og Anna har sit og bøvle med.

2Likes
0Kommentarer
940Visninger
AA

2. Du er sød, Soluna.

Det er en dejlig solskinsdag.

Mig og Soluna skulle mødes på en dejlig picnic. Mig og Soluna er bedste venner, og vi har kendt hinanden siden dagplejen med Pernille. Mig og Soluna har optrådt til samtlige klassefester, musikshows sammen og vi har altid elsket at synge og spille sammen. Soluna med sin guitar, mig med min klarinet. Soluna sang altid, det duede jeg ikke til. Og her sad vi så sammen, det var snart ved at være 12 år siden. Soluna havde set set vejrudsigten og havde set at der ville komme noget dejligt sol i dag, så hun syntes vi skulle holde picnic.

Jeg kunne skimte Soluna komme gående. Solens stråler kastede et gyldent skær ned igennem træerne, så det på den måde glimtede ned på Soluna, og der gik hun så helt naturligt, med sin guitar slynget rundt om halsen. Hun gik og sang, det lignede en sang med Beatels, typisk hende. Hun havde trækket en sort, smart hat ned over hovedet. Hun havde en rød trøje på med guld laser oppe nær skuldrene. Et par blå cowboy bukser klædte hende stramt ned af benene, og stoppede ved knæende, det var tydeligt at hun havde klippet dem af selv der.

Hun kom nærmere, og mere smilende.

"Hej Anna" storsmilede hun.

"Hej Soluna!" sagde jeg, og smilede tilbage.

"Har du taget mad og drikkelse med, og selvfølgelig tæppet?"

"Ja, det ligger i kurven der over til venstre" sagde jeg, og pegede stolt med min pegefinger, til højre.

"Klodsanna, du siger den ligger til venstre, men så peger du til højre!"

Jeg rullede med øjnene.

"Her er kurven deres højhed, som de ønsker" sagde jeg ironisk.

"Tak skal De have, undervurderede tjener" sagde hun, og hoppede med på min joke.

Vi grinte længe i kor.

***

"Når, vil du have noget at spise?" spurgte jeg.

Inderst inde håbede jeg at Soluna også var sulten, for det var jeg.

"Nej, syntes du ikke vi skal vente lidt?"

Pokkers. Men jeg havde hurtigt udtænkt en plan for hvordan kunne få hende til at ombestemme sig.

"Når jo, det er jo også bare en chokolademad, når den smelter går Jorden jo ikke under" sagde jeg og kiggede over på Soluna, som hurtigt vendte ansigtet om mod mig.

"Men det er jo selvfølgelig helt op til dig...."

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...