Is it true?

Jeg hedder Camilla Jones, jeg er 18 år gammel og bor i Mullingar. Det er rigtigt, jeg bor i Niall James Horans hjemby. Men jeg fangirler ikke totalt (som visse andre piger) over at jeg går på de samme gader som han gjorde, eller jeg låner bøger fra det samme biblotek som ham, over at jeg har set ham. Tvært i mod.

16Likes
10Kommentarer
1887Visninger
AA

4. Middagen

... Der står Maura, Chris og Greg, og bagved dem står den person jeg for alt i verden ikke gider at se lige nu. "Hvor ser du godt ud Camilla! Hvor er din mor, jeg har en blomst med til hende?" spørger Maura mens hun krammer mig. "Hun er ude i køkkenet, Maura. Chris, Greg det er som altid dejligt at se jer!" siger jeg og krammer dem, og tager deres overtøj. Niall træder bare indenfor og hænger selv sin jakke op. "Du ser godt ud Cam!" hvisker Niall i midt øre så det kilder. Jeg ignorer ham og går hen til Greg der venter på os. "Hva' så Greg? Er der sket noget spændende siden sidst?" spørger jeg og går ved siden af ham, jeg gør mig umage med at sørge for at Niall ikke kan være ved siden af mig. "Jo altså, jeg har ikke oplevet noget spændende da det var i går vi sidst snakkede, men ellers har min dag været fin. Stille og rolig, men en enkel lufthavn-tur, men ellers ikke sket noget. Hva' med dig smukke?" spørger Greg roligt mens han går op ad trapperne til mit værelse. "Der er heller ikke sket noget. Gjort klar til middagen, men ellers ikke..." svarer jeg og følger efter Greg, og jeg kan høre Niall der følger efter. Kan han ikke bare lade mig være i fred? Forstå en fin hentydning?

Vi har siddet i noget tid og snakket, Greg og jeg mens Niall bare lyttede men nu skal Greg på toilet. Der er stilhed lidt (som jeg også har det helt fint med), men Niall bryder den. "Hvordan går det i skolen?" spørger han sødt som om at vi var de bedste venner, men han glemmer bare at det er vi ikke mere. "Fint, Nathan hjælper mig meget med lektierne." svarer jeg lige så sødt, og husker at Niall altid har været jalux på Nathan og mit forhold, så jeg kan ikke dy mig med at tage den sidste sætning med. Han nikker og tænker tydeligvis over mit svar. "Jamen det er jo fint, det er dejligt at Nathan er der, ik?" siger Niall venligt, men jeg kan se at han har svært ved at holde en høflig tone. "Ja, det er fantastisk. Han er i hvert fald en bedre ven end dig!" siger jeg og smiler sødt og falskt til ham. Han kigger chokeret på mig og rømmer sig. "Cam, hvordan er vi kommet til det stadie hvor du hader mig? Jeg ved ikke hvad jeg har gjort, så sig det dog for pokker!" råber han frustret. "Åh Nialler dog, råb ikke. Der er trosalt andre i huset end dig, ik?" siger jeg da jeg har besluttet mig for at pine ham lidt. Jeg sætter mig bag ved Niall der sidder på min seng så jeg sidder med ryggen mod væggen. "Hvor skal jeg begynde? Jo, altså før X-Factor var vi de bedste venner, fortalte hinanden alt. Kan du huske det, det var der hvor jeg var lykkelig, du var lykkelig. Men så en dag, jeg ved ikke hvornår, besluttede du dig for at du ikke ville fortælle mig alt alligevel, at du ville have en hemmelighed. Det kunne være det skulle være en overraskelse at jeg så dig i tv, men da jeg var i skole vidste alle at du skulle med i X-Factor, undtagen mig altså. Ved du hvor ondt det gør? At ens bedsteven ikke fortæller at man skal i tv? Det gør satans ondt! Men ikke nok med det, så under X-Factor, da gad du ikke engang at tage telefonen når jeg ringede eller sms'ede, gad ikke at svare på mine tweets, gad ikke engang at svare på mine breve. Ved du hvordan det føles at blive skrottet? Sådan havde jeg det! Til grin og til overs, som man siger. Så det eneste jeg gerne vil have at vide er hvordan du kunne være så ond mod din såkaldte bedsteveninde?" hvisker jeg i hans øre inden jeg styrter ud ad døren, ned ad trappen og ud ad døren. Jeg ved ikke hvornår jeg begyndte at græde, men nu drypper tårerne fra min hage ned på min kjole. Jeg løber mod søen hvor jeg kan slappe af.

Jeg sidder på bænken der vender mod søen mens tårerne triller ned over mine kinder. Jeg hører skridt fra mit hus og regner med at det enten er Greg eller mor, så jeg bliver overrasket da jeg ser Niall's lyse hår, røde t-shirt, beige bukser og hvide sko komme til syne. "Cam, det må du virkelig undskylde. Jeg vidste ikke at det sårede dig så meget. Jeg havde travlt, jeg var ved at få min drømmekarriere, nye venner. Undskyld Cam, kan du tilgive mig?" spørger Niall bedende med store hundehvalpeøjne som han ved jeg ikke kan stå for. Men ikke i dag, i dag skal jeg være stærk. "Det ved jeg virkelig ikke Niall. Du sårede mig, og nu er jeg endeligt ved at komme mig over det, har fået Ange og Nathan, og så kommer du kraftedme og spørger om jeg kan tilgive dig?! Om jeg vil give dig en chance til, så du kan knuse mig endnu en gang! Kan du ikke bare lade være i fred?" råber jeg frusreret og går hjemad. "Cam, vent lidt. Jeg mente det jo ikke sådan. Jeg vil bare gerne kunne snakke med dig normalt igen. Vil ikke nok give det en chance?" råber Niall efter mig, men jeg går bare videre. Da jeg kommer hjem går jeg bare direkte op på værelset uden at sige noget som helst til Greg der står og venter.

Mandag morgen vågner jeg af en der banker på min dør og råber at jeg skal op. Jeg står op og stormer ud på badeværelset og gør mig klar til skole. Jeg tager en marineblå sommerkjole på med hvide Converse. Henne i skolen står Nathan og Ange og diskuterer et eller andet, men stopper da de ser mig. "Hey Cam, hvordan har du det?" spørger Nathan med det samme og sender et sigende blik til Ange. "Det går fint, tak. Hvad snakkede i om?" spørger jeg bekymret og kigger på Ange jeg ved vil svare mig ærligt. "Joeh, altså det er fordi at One Direction kommer til skolen i dag, og de skal tage billeder med nogle få 'heldige' på skolen som de har trukket lod om. Og du er en af de 'heldige'...

 

 

Hey læser

Sæt den please på favorit og like, kommenter også meget gerne. I er de sødeste hvis i også læser Stand Up og Forever Young (og sætter dem på favorit og like), men hvis i ikke allerede gør det, så tjek dem ud. Elsker jer <3

Knuzzzzz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...