The Search

Jeg følte aldrig, at det var mig som levede livet. Jeg følte det som om, at jeg bare så på alle andres. Betragtede dem, som en flue på væggen. Nok fordi at mit eget liv virkede så anderledes fra deres, selvom vi alle er det samme - mennesker. Min fantasi dragede mig ofte bort fra virkeligheden, og nogle gange vidste jeg ikke, hvad det var som fik mig til at virke som tilskuer. Men måske skulle jeg give det en chance, forsøge - lede, efter meningen med det hele.

7Likes
14Kommentarer
827Visninger

1. Prolog

Tilværelsen i virkelighedens verden var en underlig ting for mig. Livets generelle gang, og meningen med det som jeg endnu ikke følte jeg kunne se. Kender i det, når man ser en film, og man derefter føler sig som forandret? Dens budskab stråler gennem filmen, og når helt ind til en - men man opdager så skuffelsen ved virkeligheden, fordi at man ikke har det liv som Fancy Fanny i filmen. Men det er måske det som gør at vi kan knytte os så meget til en film - ligefrem elske den - man ønsker noget, som man ikke har.

Burde det være så svært at føle sig tilfreds med ens liv? Det virker så simpelt, at opnå success, at nå målet lige som de gør i filmene, man føler et vis håb i sig, - skulle mit liv ikke kunne være sådan? Men det er dér, at man bliver stoppet i al håbet og fantasien, for man er blot tilskuer, ser til, handler ikke, har ikke noget at sige, man ser bare til, betragter deres liv, men på så nær en afstand at man ville ønske, man selv var der. Og det er det der leder mig til min pointe - jeg er træt af at være tilskuer. Jeg ved ikke hvad jeg skal søge, og hvor jeg skal søge. Men søge lige præcis efter dét vil jeg. Så her får i min historie, min søgen. Hold godt fast.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...