Superbarn?

Blue er datter af den verdensberømte hotelejer: Michel Carmansen.
Hun bor i midten af London, og har stort set alt hvad hun vil have.
Et stort hus, pool og alt form for luksus.
Hun føler sig ikke snobbet på nogle måder, men da TV-kanalen ReallyTV beslutter sig for at køre en ny sæson af: Superbarn, melder Michel sin datter til. TV-programmet går ud på at man sender 10 børn af sted til forskellige jungler, de har 10 uger, hvor de kun er i selskab med hinanden, og deres eneste ting de har hjemmefra er en film ved navn: Magnus og Myggen.

1Likes
1Kommentarer
641Visninger

1. HaspenHotel

Jeg slaskede mine fødder ned i et par høje stilletter, og traskede ud af den store hoteldør med guldhåndtag og et flot belagt rødt tæppe på gulvet. Jeg smilede for mig selv, og var glad over at jeg havde alt det her. Jeg kiggede rundt, store fladskærme med reklamer væltede rundt på forskellige højhuse. Mange af dem stod der: Welcome to HaspenHotel book your room now! HaspenHotel var min fars, og sig ikke at han ikke tjente nok på det. Han tjente næsten en månedsløn hver dag, og en årsløn hver måned. Det var et af Englands bedste hoteller, med alt det man kunne forstille sig til alle aldre. Jeg hjalp til i enten kantinen eller receptionen. Jeg kunne godt lide at møde nye mennesker og give dem et godt førstehånds indtryk af hotellet. Og hvis jeg ikke lige havde tid den dag, fik jeg da bare en af tjenerne til at gøre det. Hotellet havde flere bygninger, endda end der kun var egnet til mennesker med dyr.

Jeg elskede det, og min far opdaterede hele tiden hotellet med nye maskiner, designmøbler, rum og meget andet, så hans kunder kunne få den bedst mulige oplevelse. For mig syntes jeg egentlig ikke han burde købe mere, ellers ville der blive alt for overdådigt, og kunderne ville have det som om de skulle nå at prøve det hele. Men han havde bare sagt: Mine kunder skal tilfredsstilles, så derfor skal de hele tiden opdateres med det nyeste inden for en special branche."

Okay, right, så det skal være sådan at hvis jeg kan lide dyr, så skal jeg altså have en iPhone med dyrebaggrund, en 10 kilos pose hundemad og 34 kæledyr, og det stadig ikke overdådigt? Jeg syntes det er for overdrevet.

HaspenHotel havde selvfølgelig også "tilbud" altså det ville sige at prisen var en krone billigere end den var før, og det trækker åbenbart kunder til. Egentlig har jeg det som om de bare snyder kunderne, eller sådan har alle det måske? Egentlig tror jeg bare jeg er dårlig til det der med at tilfredsstille sine kunder, jeg bliver nok ikke kæmpe stor salgsdirektør for et kæmpe stort modefirma, aller højest model.

Jeg smilede igen et smil til tjeneren der lige i dag ville gå tur med Bobo, som var min lille Chihuahua. 

Jeg ville ned til møntvaskeriet for lige at få vasket størstedelen af alt det tøj jeg havde brugt den seneste uge.

I gennemsnit tror jeg at jeg havde skiftet tøj sådan ca. 4 gange om dagen. Bare for at komme i fest tøj, eller sige farvel til en i receptionen, eller bare hverdagstøj. Det var for stressende, derfor ville jeg nu gøre det på helt normal maner og gå ned til møntvaskeriet, i stedet for at få tjenerne til at gøre det.

                                     ***

Jeg smilede da jeg kom tilbage, der stod kunder i lange køer, næsten helt ud af døren, jeg skyndte mig hen til kassen for at hjælpe stakkels mr. Smith som stod med alle kunderne. Jeg smilede til hver eneste kunde, og andre smilede igen mens andre bare gik op fredeligt til deres værelse. Jeg ville ønske at jeg bare kunne smile til alle kunderne og så sige god fornøjelse, men man skulle tilkalde en tjener hver gang til at bære taskerne, og en ledig elevator i det mindste.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...