Secrets 2 Ι A One Direction & Justin Bieber fanfiction.

Adison Tomlinson er nu tilbage. Bare single og fri. Det er ved at være 2 måneder siden hun sidst så Justin eller bare snakkede med ham. Det har været 2 hårde måneder, men med hjælp fra One Direction er hun blevet god igen. Men ikke helt. Hun går altid med et billede af Justin i baghovedet. Det vil sige hun går rundt med et billede af Justin og Selena i baghovedet, da de har fundet sammen. Siden det er Louis og Adison kommet utrolig tæt på hinanden, deres søskende bånd er blevet stærkere. Niall og Adison er blevet bedstevenner og hun er i det hele taget kommet tættere på hele One Direction. Hun får et tilbud hun ikke kan afslå og tager straks imod det. Men hvad sker der når en gammel flamme kontakter hende? Og når en af hendes bedsteven får følelser får hende og omvendt? Hvad vil Adison gøre? Læs med her.

67Likes
50Kommentarer
6852Visninger
AA

7. Who's the dad?

Zayns synsvinkel

"Jeg beholder barnet." Adison ord fik os alle til at stivne. Hun kunne ikke beholde det? Hvad snakker hun om? Hun mener virkelig ikke hun er gravid. Jeg ventede bare på hun ville flække af grin, men det skete aldrig. Hun var alvorlig. Det var virkelig alvorligt. Men hvordan?

"Drenge, må jeg ikke lige snakket med Adison alene?" spurte jeg dem om og de nikkede, men tog bestemt ikke deres øjne fra Adison, der var virkelig nervøs. Louis gav mig et blik jeg ikke kunne tyde. Men bekymret var han. Lidt efter var de alle gået ud og jeg overtog den stol Louis havde sat på.

"Det var ikke meningen det skulle siges på den her måde." mumlede hun som den første.

"Adison.. Hvorfor sagde du det ikke?"

"Du forstår det ikke.."

"Jo jeg forstår det!" Jeg lød lidt vred, men det var jeg vel også. Hun havde løjet om noget så vigtig om hun er gravid.

"Nej, det gøre du jo ikke Zayn. Ellers ville du ikke blive sur." sagde hun hårdt tilbage. Jeg var bange får hvordan det her ville ende.

"Du holdte det hemmeligt får mig, hvad nu hvis jeg holdte på en kæmpe hemmelighed og ikke fortalte den til dig. Vi er jo sammen. Sammen om det her."

"Zayn, det her er min beslutning. Min kamp."

"Lad mig hjælpe. Ved du hvem faderen er?" Jeg bed sig i læben og nikkede.

"Hvor langt er du henne?"

"Ca. 1 måned."

"Hvem er så faderen?" spurte jeg nervøst om. Hun rystede på hovedet.

"Du vil ikke kunne forstå det Zayn."

"Sig det nu bare.." hun rystede på hovedet igen.

"Jeg fatter dig ikke! Jeg er din kæreste og du vil ikke sige hvem faderen er." Jeg rejste mig hårdt op og knyttede min næve. Jeg havde virkelig meget lyst til at smadre et eller andet. Hun holdte det hemmeligt får mig.

"Kan du huske hvad vi lovede? Ingen hemmeligheder! Er det Liam? Du tilbringer så meget tid med ham her på det sidste? Er du mig utro?"Jeg spyttede det sidste ord ud som om det var giftigt.

"Se du forstår det ikke. Liam har været der mere for mig, end du har.." hviskede hun mens hendes tåre flød ned af hendes kinder.

"Det var dråben Adison. Du har ikke villet fortælle det til mig? Det var kun Liam du fortalte det til. Jeg havde ikke muligheden får at hjælpe dig."

"Det var der også en grund til Zayn. Jeg vidste ikke hvem faderen var dengang og så ville jeg ikke blande jer ind i det."

"Og det ved du nu? Hvem er faren?"Min stemme var stadig hård og hendes var en svag hvisken der rystede.

Tårene pressede sig på, men jeg holdte dem inde. Adison kiggede på mig med helt blanke øjne og tårene løb en efter en ned af hendes kinder.

"Dig." hviskede hun. Vent. Er jeg faren til det barn hun bær? Adison kiggede ned på sin mave og holdte sine hænder på maven. Der var kommet en lille bulle, det var vel lidt mærkeligt vi ikke havde set det før nu, men hun havde også gået med store trøjer og lukket sig selv inde. Jeg så sikkert rimelg forkert ud i ansigtet og det ændrede dig hurtigt til noget vred.

"Hvor længe har du vist det?"  

"noget tid." Okay. Hun ville ikke fortælle jeg skulle være far. Jeg vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle reagere så jeg blev sur. Jeg smadrede min hånd i muren.

"Og du havde ikke tænkt dig at sige noget til mig før måske om 2 måneder mere? Forhelvede Adison! Jeg skal jo også være med til at tage beslutningen!" Råbte jeg virkelig højt og hendes tåre strømmede hurtigere nu. Jeg havde lyst til at tage hende ind til mig, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Hun havde seriøst holdt det hemmeligt. Lidt efter gik døren op og 4 drenge stod og kiggede forvirret frem og tilbage. Lidt efter kom Louis og Harry hen og tog mig ud, mens Liam og Niall lukkede døren og efterlod Adison, grædende og forvirret. Sikke en god kæreste jeg er og hvilken god far jeg ville blive.

"Jeg er faren.." hviskede jeg.

Adisons synsvinkel

Døren gik op og 4 drenge stod nu og kiggede frem og tilbage på mig og Zayn. Lidt efter var Louis og Harry hurtigt over ved Zayn og tog ham med ud, mens Liam og Niall lukkede døren. Efterladt tilbage, grædende og forvirret. Jep, det er Adison Tomlinson. Jeg begyndte at hulke. Hvorfor mig? Min opmærksomhed blev rettet over på min mobil der lå og ringede på et lille bord. Hvordan ringede han? Jeg tog rystende telefonen op til ordet.

"Adison? Er du okay?" Jeg slap et hulk. Han havde vel hørt om ulykken.

"Nej." min stemme rystede en hel del.

"Jeg kommer nu." Derefter lagde han på. Hvorfor ville han komme? Jeg havde råbt og skreget af ham og nu kommer han og vil trøste mig? Hvorfor vil han dog gøre det? Jeg savnede ham. Jeg savnede mig og hans forhold.

Min Justin. Jeg savner min Justin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...