Secrets 2 Ι A One Direction & Justin Bieber fanfiction.

Adison Tomlinson er nu tilbage. Bare single og fri. Det er ved at være 2 måneder siden hun sidst så Justin eller bare snakkede med ham. Det har været 2 hårde måneder, men med hjælp fra One Direction er hun blevet god igen. Men ikke helt. Hun går altid med et billede af Justin i baghovedet. Det vil sige hun går rundt med et billede af Justin og Selena i baghovedet, da de har fundet sammen. Siden det er Louis og Adison kommet utrolig tæt på hinanden, deres søskende bånd er blevet stærkere. Niall og Adison er blevet bedstevenner og hun er i det hele taget kommet tættere på hele One Direction. Hun får et tilbud hun ikke kan afslå og tager straks imod det. Men hvad sker der når en gammel flamme kontakter hende? Og når en af hendes bedsteven får følelser får hende og omvendt? Hvad vil Adison gøre? Læs med her.

67Likes
50Kommentarer
6752Visninger
AA

8. I'm moving.

Adisons synsvinkel

“Zayn? Er du hjemme?” Jeg var lige blevet udskrevet fra hospitalet, men jeg havde ikke sagt det til nogen, og jeg bad lægerne lade være med at sige det til andre. Jeg lukkede blidt døren efter mig og gik mod stuen, hvor der lød grin. 5 drenge, kan lave virkelig meget larm, og det larmede, så alle var der nok. Tanken slog mig: Dejligt de stadig kan grine og have det sjovt.

Jeg bevægede mig ind i stuen, med tanken om jeg ikke havde set dem i en uge dage. Ingen var kommet, udover Justin. Jeg elskede ham, men jeg følte noget unikt ved Zayn. Jeg glædede mig til at se dem alle sammen. Jeg stoppede brat op, da jeg kunne høre en pige stemme. Jeg var ikke i syne får nogen overhovedet, så jeg stod bare og lyttede. Jeg vidste ikke hvem det var, men det måtte være Eleanor eller Danielle eller måske begge. Det beroligede mig lidt, men jeg kunne ikke lade vær’ med at tænke på noget andet.

Da jeg kom til døren og kiggede på dem alle sammen stoppede mit hjerte og jeg stoppede brat op. En kvinde med lang lyst hår. Hun sad ovenpå Zayn, legede med hans hår med den ene hånd og den anden var flettet ind i hans hænder. Ved siden af sad Harry og Niall. Man kunne se Niall ikke var tryg ved Zayn og pigen, da han kiggede skeptisk på hende. De havde stadig ikke set mig, og sådan skulle det forblive. Jeg bevægede mig stille bagud, men så klodset som jeg var, faldt jeg over et eller andet.

”Av!”

”Adison!?” Jeg kiggede hurtigt op og kiggede på de 3 drenge og pigen. De begyndte at bevæge sig over mod mig.

”Adison, det er ikke som du tror.” Zayn var meget usikker og hans stemme rystede. Jeg rejste mig vred op. Var han mig utro? Det gik først op får mig nu.

”Jo, det er præcis som jeg tror.” Jeg bakkede igen bagud og sendte Zayn et vredt blik. Min mobil ringede og jeg tog den hurtig.

”Adison! Hvor er du?” Louis, min helt.

”Kom og hent mig ved Zayn.” Jeg kunne først nu hvor meget jeg havde lyst til at græde, men den fornøjelse skulle Zayn ikke have. Han sagde ja og jeg lagde på.

”Hold dig væk Zayn.” Han var helt henne ved mig.

”Adison, hør på mig!”  

”Gu vil jeg ej Zayn! Jeg vidste det her ville ske, jeg vidste du ville såre mig, ligesom alle andre. Måske jeg bare skulle have blevet ved Justin! Han har været der mere får mig den sidste uge dage, end dig! Faktisk mere end jer alle sammen. Og i skulle forestille at være mine bedstevenner ” Denne gang henvendte jeg mig til Harry og Niall der kiggede ned i jorden. ”Hyg dig med hende. Jeg er ligeglad. Det er forbi mellem os to! Stop med at have så ondt af dig selv, Zayn.” Jeg vendte mig vredt om, til flere stemmer der kaldte på mig. Men jeg ignorerede dem og gik. Jeg smækkede døren hårdt og gik ned på gaden.

Da jeg stod og ventede på Louis, uden for Zayn, pigen, Niall og Harry’s rækkevidde, brød jeg sammen. Mine ben knækkede og jeg satte mig ned på jorden. Hvordan kunne han gøre det?  Jeg havde så meget tillid til ham. Jeg stolede på ham. Men jeg burde have vidst det. Det er helt og aldeles min egen skyld. Jeg skulle aldrig have stolet på Zayn, aldrig. Jeg burde vide han var sådan. Han kunne gå af helvede til. Lige nu var de eneste jeg stolede på Justin, Louis, Liam og mig selv. Alle andre kunne gå til helvede. Jeg vil bare hjem. Væk herfra. Væk fra Zayn, pigen og alle andre. Jeg hulkede svagt da en par stærke arme lagde sig om mig. Jeg var lidt urolig ved det i starten, men jeg lidt kunne jeg genkende den velkendte parfume. Louis. Jeg kastede mig ind hans favn og han aede mig blidt på ryggen. Det ville gøre ondt at forlade ham, men jeg ved hvad jeg skal og hvad jeg bliver nød til.

”Vil du fortælle hvad der skete?” Jeg var blevet placeret i min seng, med en varm kop te og Louis sad ved siden af mig, selv med en varm kop te.

”Hvem er hende pigen Zayn ser?” spurte jeg bare ligeud. Louis sukkede. Vidste han det?

”Perrie.”

”Vidste du det?” min stemme var kun en svag hvisken. Jeg kiggede ned i min te. Hvorfor havde ingen fortalt mig noget?

”Det er hans eks kæreste. Han har set hende i noget tid nu. 2 uger tror jeg.. Jeg har prøvet at snakke med ham! Men han vil ikke høre på mig.. Jeg har forsøgt at tage ham med på hospitalet, men han ville ikke. Og hvis han ikke ville med så kunne ingen af os tage af sted. Vi var bange. Undskyld jeg ikke sagde det søs.” Han lagde en arm omkring mig og knugede mig ind til ham. Skulle jeg fortælle ham hvad jeg ville?

”Louis..” Han slap mig og kiggede på i øjnene. Jeg ville savne de øjne. Jeg vil savne hans smil, grin, humør og ja. Jeg vil savne alt ved ham. Hans kram, hans trøstende ord. Jeg vil også savne Liam. Min bedsteven, gennem alting. Jeg vil specielt savne hans guddommelige smil og dejlige brune øjne. Hans fader-agtige væremåde og ja bare ham. Jeg vil også savne de andre, men som det står nu kan de skride af helvede til.

”Det gør ikke noget. Men der er noget jeg bør fortælle dig.” Jeg kiggede ned på teen. Jeg løftede hovedet og han kiggede afventende på mig.

”Jeg skal føde om nogle måneder og.. Louis.. Du må altså ikke blive sur.” Jeg tog en dyb indånding.

”Jeg flytter til Canada.”

”Hvad!?” Han røg op af sengen og kiggede med store øjne på mig.

”Vil du ikke hjælpe med at finde et hus?” Jeg ville ikke svar ham, han skulle bare accepter det, eller lade helt vær’. Han nikkede opgivende og hentede sin computer.

3 timer senere havde vi fundet der perfekte hus. ”Det vil jeg købe.” smilede jeg. Louis tastede telefon nummeret.

En Halv time senere kom han ind.

”Det er dit.” sukkede han.

”Hvor så trist?”

”Jeg vil ikke miste dig. Jeg ved godt Zayn har dummet sig, men jeg vil jo gerne være der til din fødsel.”

”Jeg ved ikke om du ved det her Louis. Men Zayn bad mig vælge.. mellem Justin og ham. Men det vil jeg ikke. Jeg vil bare væk og leve med mig selv og barnet.” som i øvrigt blev en pige, havde jeg allermest lyst til at fortælle, men jeg vil ikke. Han skulle ikke blandes ind i det som sådan.

”Lov mig bare du ikke siger det til de andre. De skal ikke vide det.” hviskede jeg. ”Jeg har planlagt det hele. Jeg tager flyet i morgen, med de ting jeg behøver og køber nogle nye ting når jeg ankommer. Louis..” Jeg kunne se tårerne i hans øjne og trak ham straks ind i et langt og varmt kram. ”Du kan komme og besøge mig.”

”Jeg ved det. Men tænk det er kommet så langt ud. Du skulle jo bare more dig, have det sjovt og være sammen med os. Jeg har lige fået dig og nu mister jeg dig.”

”Jeg ved det. Jeg ved det Louis.” hviskede jeg og knugede ham hårdt ind til mig.

”Jeg vil savne dig.”

”Jeg vil også savne dig Louis. Jeg elsker dig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...