En drøm

En pige, Line, er totalt stor fan af One Direction, og vil gøre alt for at møde dem. Da de kommer til Danmark, får hun chancen og så ruller historien ellers bare.

Kommentér gerne hvad i syntes!

1Likes
0Kommentarer
930Visninger
AA

2. Morgen besked

Min mor kom ind på mit værelse.

    ”Godmorgen! Det er tid til at stå op,” jeg strakte mig i sengen. Jeg kunne dufte ristet brød. Jeg stod ud af min seng og tog min dyne med ind i stuen, hvor der stod morgenmad klar. Jeg fik hurtigt spist og gik ind for at få tøj på. Min telefon bippede og jeg så at en besked fra en af mine bedste veninder kom. Nana. Hun skrev: ’Skynd dig at kom! Har vigtige nyheder!’ Jeg valgte ikke at svare med det samme så jeg hurtigt kunne komme ud af døren. Hvad ville hun? Jeg fik tøj på i rekordfart og fik så lige hurtigt børstet tænder. Jeg kiggede hurtigt i spejlet. Zayn. Mit halvkorte mørkeblonde hår hang kedeligt ned over mine ører. Mine øjne var grå/grønne, men de skiftede engang imellem. Mine kinder var altid lidt røde hvilket fik mig til at fremstå halvbleg. Mine kinder var store. Jeg kunne ikke bruge mere tid på at nærstuderer mit ansigt. Jeg styrtede ud i gangen for at få tøj på. Jeg stak i mine converse uden at binde dem. Det to for langt tid. Jeg fik da også min jakke halvt på inden jeg styrtede ud af døren.

    ”Hej hej M’er” råbte jeg inden jeg smækkede døren. M’er var en forkortelse for mine dyrs navne. Mille, Mande, Mix og Maserix. Mille og Mande var mine katte og Mix og Masterix var mine skildpadder. Jeg gik med hastige skridt op mod busstoppestedet. Da jeg kom derop kunne jeg se at bussen allerede holdte der, så jeg løb mod bussen og sprang ind i bussen lige inden busmanden lukkede dørene.

    ”Det var i sidste øjeblik, frøken,” mumlede han uden et smil. Sure stodder.

    ”Ja, tak,” sagde jeg dæmpet, da jeg viste mit buskort frem og gik ned af gangen. Jeg gik ned til enden af bussen og satte mig på den næst bagerste sæde. Det havde jeg for vane at gøre. Der var noget trygt ved at sidde så tæt på døren.  Jeg stak høretelefonerne ind i mine ører og lod One Directions stemmer fylde mit hoved.  Jeg må have sunget med. Der blev i hvert fald sendt mange dræbende blikke. Jeg fumlede med min telefon for at få den op af lommen uden at tvære min neglelak ud, som stadig ikke var helt tør.

    ”Shit!” mumlede jeg da jeg så at min ene negls neglelak var tværet ud i den ene side. Jeg tjekkede beskeden fra Nana igen. Jeg skyndte mig at svare tilbage: ’Er i 15’eren, kommer hurtigst muligt!’

Busmanden syntes åbenbart at det var utroligt sjovt at irriterer mig, for han kørte virkeligt langsomt. Da bussen endelig trillede ned langs kastellet og op mod Østerport var jeg lige ved at brokke mig over at han kørte så langsomt. Jeg tog en dyb indånding. Hvad var det for en nyhed som var så vigtig at den ikke kunne vente til jeg skulle møde? Hvad kunne være vigtigt nok til at hun bad mig møde en lektion tidligere end normalt? Da bussen standsede ved Østerport sprang jeg ud af bussen for at nå over på den anden side af lyskrydset inden lyset skiftede. Jeg nåede kun halvvejs, men overvejede at løbe videre, men der stod et barn ved siden af, så jeg valgte meget utålmodigt at vente. Der gik en evighed inden lyset skiftede igen. Jeg spurtede over gaden og ned af den lille sti som førte til skolen.  Jeg rev døren op og stormede ned af gangen til den røde trappe. Jeg tog to trin af gangen på trappen, så jeg hurtigst muligt nåede op på 3 sal. Jeg stormede ind i klassen og så Nana hoppe op og ned med ryggen til.

    ”Hvad nu?!” spurgte jeg ophidset. Hun vendte sig om og hendes ansigt var et stort smil. Jeg kunne se tårrene på hendes kinder og blev forvirret. 

    ”Hvad er der i vejen?” Jeg gik ind til min plads uden at hun sagde noget. Hun stod bare og kiggede på mig og smilte som en eller anden klovn i et cirkus hvor de fik penge alt efter hvor meget de smilte. Jeg satte mine tasker på bordet inden jeg gik over til hende. Jeg slog hende blidt på kinden.

    ”Hvad er det, der er så vigtigt at det ikke kunne vente til jeg skulle møde?” råbte jeg nærmest ind i hendes hoved. Jeg tørrede min hånd af i mine bukser.

    ”De kommer!” sagde hun stille. Hun behøvede ikke at sige mere. Jeg vidste hvad hun mente. De kom. Mit hoved var ved at eksploderer, men jeg kunne ikke gøre noget ved det. Det, jeg havde håbet på i så lang tid, ville ske. Det, som havde været min drøm i jeg ved ikke hvor langt tid, ville ske. Nana lagde en hånd for min mund.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...