En drøm

En pige, Line, er totalt stor fan af One Direction, og vil gøre alt for at møde dem. Da de kommer til Danmark, får hun chancen og så ruller historien ellers bare.

Kommentér gerne hvad i syntes!

1Likes
0Kommentarer
929Visninger
AA

6. Lukas

Vi styrtede ind på hendes værelse.

    ”Hvorfor gør de det her mod mig?!” skreg hun nærmest.

    ”Vi må vel bare finde en som vi kan tage med derhen og så få personen til bare at vente udenfor!” smilte jeg. En plan formede sig i mit hoved. Det lød som et eller andet fra en film, men det var sandt,

    ”Og du har en plan?”

    ”Selvfølgelig. Kender du mig slet ikk?” spurgte jeg lidt fornærmet. ”Min halvstorebror. Han er 20. Han vil bestemt hjælpe os hvis jeg spurgte og han er rigtig godt til at spille ansvarlig.” Nana smilede. Nana havde mødt min halv storebror før, så hun vidste hvordan han var. Ansvarlig når det gjaldt, men lige s sjov som vi var. Hun kunne se det for mig. Lige som jeg kunne. Hun løb hurtigt ind i stuen.

    ”Er det okay hvis Lines halvstorebror kommer med? Han er 20?”

    ”Vi skal lige sikre os at han er ansvarsfuld nok!” kunne jeg høre hendes forældre sige. Hun kom gående ind på værelset og skulle til at forklare hvad de havde sagt da jeg afbrød hende:

    ”Skal jeg ringe til ham?” spurgte jeg. Hun behøvede ikke at sige noget. Jeg kunne se det på hendes ansigtsudtryk. Hun ville ikke have at min tur skulle blive ødelagt fordi min halvbror skulle med pga. hende.  Jeg ignorerede hendes udtryk. Der var ikke nogen jeg hellere ville have med til den koncert end hende. Og desuden ville det ikke ødelægge noget at få min halvbror med. Det ville bare gøre køreturen mere underholdende. Han ville sikkert også være villig til bare at finde på noget at lave så han ikke behøvede at gå in til selve koncerten. Jeg fandt min telefon frem og fandt hans nummer. Lars, Luna og der, Lukas. Jeg ringede op og efter to bip kunne jeg høre hans stemme.

    ”Hej smukke,” hilste han.

    ”Hej. Du ved godt at du er min bedste halvbror ikk?” spurgte jeg for at fedte.

    ”Hvor mange penge skal du bruge?” spurgte han jokende. Han kunne godt høre at jeg ville have ham til at gøre noget for mig.

    ”Altså nu skal du høre. Altså One Direction…”

    ”Åh nej, det her er ikke godt.”

    ”Lad mig nu tale ud! De kommer til Danmark! Og mig og min veninde vil gerne med til deres koncert, men det er i Herning og min veninde må ikke komme med hvis ikke der er en voksen med!” Jeg smilte nervøst. Måske havde jeg overvurderet hans entusiasme for at tage med. Der var stille lidt i den anden ende af røret.

    ”Så i vil have mig til at tage med jer til koncert?”

    ”Nej, vi vil bare have dig til at tage med der over og så lave et eller andet mens vi er inde til koncert!”

    ”Så skal der festes i Herning! Wuhu!” Jeg grinede af ham. Det var det jeg mente. Han var meget ansvarsfuld nogle gange og andre gange var han mindre ansvarsfuld end mig. Det var det fede ved ham.

    ”Vil du det?” spurgte jeg. Han havde endnu ikke svaret 100 procent.

    ”Ja, selvfølgelig! Hvornår er det?” Jeg kunne skrige af glæde. Men i stedet gav jeg bare Nana thumbs up.

    ”Tusinde tak. Det er på min 15 års fødselsdag. Kan du ikke lige overtale min venindes forældre om at du er ansvarsfuld nok og alt det der?” spurgte jeg. Jeg havde brugt Lukas før til at overtale mine forældre til at jeg måtte ting, som de ikke ville lade mig gøre.

    ”Nu?” han lød forvirret.

    ”Ja, gerne. Vil du lige øve?” spurgte jeg for at det ikke skulle være så alvorligt.

    ”Ja. Hej. Jeg hedder Lukas og jeg er Lines halvstorebror. Jeg vil rigtig gerne tage med dem til koncerten med pigerne hvis det er okay? Var det fint?” efter han havde sagt ja, gik han over til en alvorlig og myndig stemme og derefter over til sin normale stemme igen.

    ”Ja, det skal nok virke,” jeg gav Nana telefonen, så hun kunne give den til sine forældre.

    ”Her er Lines halvbror,” sagde hun da hun rakte telefonen til hendes mor.

    ”Hallo?” kunne jeg høre hendes mors stemme. ”hmm….okay…..ja, det lyder fint….okay…..vi må lige snakkes ved. Hej hej.” Nana kom løbende ind på værelset igen hvor jeg stadig sad på sengen.

    ”Det virkede!” smilede hun. Hun var lettet og det var jeg også. Nu skulle jeg bare lige have lov og så skulle vi få fat i billetter.  Vi hoppede op og ned af glæde. Vi kunne ikke stå stille. Vi så det ikke som en udfordring at overtale mine forældre til at lade mig tage af sted, men det blev sværere end som så.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...