En drøm

En pige, Line, er totalt stor fan af One Direction, og vil gøre alt for at møde dem. Da de kommer til Danmark, får hun chancen og så ruller historien ellers bare.

Kommentér gerne hvad i syntes!

1Likes
0Kommentarer
923Visninger
AA

3. HVAD?!

   ”SCHHHH!” råbte hun nærmest hvis man kunne det. Jeg skreg. Jeg skreg som jeg aldrig havde skreget før. Jeg skreg et skrig som kun ville blive overmandet a et skrig: skriget jeg ville skrige når de stod på scenen og jeg stod blandt publikum! Mine øjne begyndte at svig.  Danmark havde godt nok ligget på listen over lande de kunne tænke sig at komme til og godt nok havde jeg overbevist ethvert menneske jeg var venner med på facebook og et par fremmed om at de kom, men at gå fra det til at de rent faktisk kom! Der var alligevel noget af et stykke. Jeg kan ikke beskrive følelsen jeg fik der. Jeg var en blanding af samtlige følelser jeg nogensinde har haft. Glæde, fordi DE kom. Had, fordi hun ikke havde fortalt mig det før. Stolthed over at vi havde fået dem hertil. Og så et par andre følelser jeg ikke rigtigt kan sætte ord på. Nana fjernede lige så stille sin hånd for at være sikker på a jeg ikke skreg mere.

    ”Ved du hvad det bedste er? 1. Danmark er det første land, så de kommer en uge før og bare holder ferie. 2. De bliver på alle destinationerne nogle dage efter koncerten! Og 3. de får fri efter de har spillet på de har spillet 3 steder får de lidt fri, så de ikke bliver kørt for hårdt!”

    ”Hvornår?” var det eneste jeg kunne få frem. Min stemme knækkede. Jeg kunne mærke min t-shirt blive våd af tåre, og jeg gjorde intet for at stoppe dem. Det her var et øjeblik man kun oplever en gang.

    ”D. 29. August!” svarede hun og begyndte at græde endnu mere. Flere tårer pressede sig på da det gik op for mig hvad hun havde sagt. 29. august.

    ”Det er jo…” min stemme brød sammen og jeg satte mig ned på en tilfældig stol, som stod bag mig.

    ”Ja, jeg ved det!” hun vidste hvad jeg mente. De fleste Directionere ville nok bare kende det som Liams fødselsdag, men det var også min.

    ”Det bliver den bedste dag i mit liv!” skreg jeg og trak benene op under mig, så jeg kunne gemme mit hoved. Jeg græd ikke kun. Jeg grinte også. Jeg græd og grinte af den samme ting på samme tidspunkt.

Der begyndte at komme flere og flere folk ind i klassen. De fleste var mine klassekammerater, men der kom også folk fra lokalet ved siden af og nogle som bare lige gik forbi på gangen. Mens jeg skjulte mit ansigt bad jeg til at klokken snart ville ringe ind, så alle folkene ville gå ind i fysik lokalet og lade mig være i fred. Og det gjorde den. For en gangs skyld var jeg glad for at den ringede. Da der kun var mig tilbage løftede jeg hovedet og så at jeg havde fået to våde cirkler på hvert sit knæ lige der hvor jeg havde haft mine øjne. Jeg tog en dyb indånding og gik på computeren for at finde ud af hvornår og hvor man kunne bestille biletter. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...